ældre & motion
Når det drejer sig om ældre, er det netop alderen, der ofte bruges som argument for ikke at deltage i motionsaktiviteter.
"Det hjælper ikke noget på sådan en gammel én som mig". "Hvad skulle det gøre godt for?"
Det var netop disse indvendinger, som fru Thomsen anvendte i det eksempel, der er beskrevet i "Den motiverende samtale". Indvendingerne er imidlertid modbevist i talrige undersøgelser. Det er aldrig for sent at komme i gang med fysisk aktivitet.
Den aldersbetingede nedgang i kondition og muskelstyrke er langt mere udtalt hos inaktive end hos aktive. Da mange dagligdags aktiviteter, som f.eks. trappegang eller blot det at rejse sig fra en stol, kræver samme styrke uanset alderen, vil disse svage ældre efterhånden udnytte deres fulde kapacitet blot for at rejse sig. Det betyder, at overskuddet af energi eller styrke efterhånden bliver meget begrænset, reservekapaciteten er væk. Den funktionelle kapacitet er begrænset.
Da vægten samtidig ofte stiger, kan en inaktiv ældre hurtigt nærme sig den grænse, hvor kondition og styrke ikke står mål med kravene til en almindelig livsførelse. Derfor vil en indsats for denne gruppe svage ældre virkelig give resultat, idet de ved simpel styrketræning igen kan gøres selvhjulpne i mange dagligdags gøremål. Det gælder om at få de ældre, inaktive ud af den onde cirkel, hvor deres modvilje eller angst for fysisk aktivitet yderligere dekonditionerer dem.
Ofte forekommer de praktiske problemer også uoverstigelige, og det kan være svært at komme ud af den lidt ensomme men velkendte og trygge hverdag. Den praktiserende læges opgave er at forklare sammenhængen mellem inaktivitet og den begrænsede funktionelle kapacitet, berolige og skabe kontakt til passende træningsregi.