Definition og årsager
Fibromer er godartede muskeltumorer (knuder), der udgår fra livmoderens muskellag. De findes hos ca. 25% af alle kvinder og er hyppigst hos kvinder, der nærmer sig overgangsalderen (menopausen). Herefter ses de sjældnere, da de degenererer igen.
Man ved ikke, hvad der forårsager dannelsen af disse fibromer, men der er sandsynligvis en arvelig komponent, samt en hormonel komponent, da de ikke er så hyppige hos kvinder, der har anvendt hormoner i form af p-piller som præventionsmiddel.
Fibromerne kan variere meget i størrelse, lige fra at være på størrelse med en ært, til at kvinden henvender sig med trykgener fra fibromer på over 10 cm.
Symptomer på muskelknuder i livmoderen
Symptomerne på fibromer afhænger af størrelsen.
- Ofte har kvinden ingen symptomer.
- Nogle kvinder mærker et fibrom i form af hyppigere vandladninger, når det bliver så stort, at det trykker på blæren. Andre kvinder mærker det store fibrom ved, at de ikke længere kan passe deres bukser.
- Nogle fibromer udvikler sig som en knude for enden af en stilk. Hvis fibromet drejer om sin egen akse, dvs. stilken bliver snoet, kan blodforsyningen til fibromet stoppes, hvorved der forekommer stærke smerter (dette kaldes torkveret fibrom).
- Andre kvinder oplever kraftige menstruationer (menoragier) eller smerter ved menstruationer (dysmenorré).
Forholdsregler og diagnose
Mange fibromer findes tilfældigt ved rutinemæssig gynækologisk undersøgelse. De symptomgivende fibromer diagnosticeres af lægen dels ved symptomerne som kvinden oplever, og dels ved de undersøgelser han laver.
Når kvinden henvender sig til lægen, vil han udføre en gynækologisk undersøgelse . Hvis han her kan mærke et fibrom, vil han i reglen henvise til en gynækolog, eller en afdeling, der kan lave en ultralydsskanning af livmoderen.
Behandling af muskelknuder i livmoderen
Da risikoen for at muskelknuder uudvikler sig til kræft er meget lille, gøres der i reglen intet ved fibromer, der ikke giver symptomer. Store fibromer kan dog følges udviklingsmæssigt med ultralydsundersøgelser ind imellem. Da fibromer kan besværliggøre graviditet, kan det i sådanne tilfælde fjernes.
Hvis fibromet giver gener, kan det i nogle tilfælde behandles med et hormonpræparat, der sætter kvinden i en "midlertidig overgangsalder". Dette reducerer størrelsen af fibromet, men kan ikke anvendes gennem længere tid, pga. risikoen for udvikling af knogleskørhed (osteoporose).
Nogle fibromer fjernes ved kirurgi. Hvilken type afhænger af fibromets placering, og er enten ved kikkertoperation gennem vagina, eller gennem huller i maveskindet. Nogle bortopereres ved åben kirurgi.
Hvis der er tale om et torkveret fibrom (se ovenstående), er behandlingen akut operation.
Forløb og komplikationer
Som nævnt udvikler fibromerne sig sjældent til kræft, hvilket er årsagen til, at der sjældendt gøres noget ved dem.
De fleste fibromer forsvinder efter menopausen.