Nældefeber (Urticaria) Artikel

Nældefeber er en hudsygdom, der rammer børn og voksne. Årsagen er ofte allergi, og symptomerne kan være kløe og udslæt på huden. Der findes medicinsk behandling, og det smitter ikke.

Find produkter til behandling af allergi på Rothes.dk - Danmarks online apotek

Definition på Nældefeber

Nældefeber er en tilstand, hvor røde, hævede, kløende områder opstår på huden. Nældefeber er en almindelig sygdom, 15 - 20% af danskere oplever på et tidspunkt i deres liv at have nældefeber. Symptomerne skyldes, at nogle celler i huden (såkaldte mast-celler) frigør stoffet histamin. Histamin forårsager hævelsen og rødmen af huden og er desuden årsagen til den voldsomme kløe, der altid ledsager nældefeber. Rent definitorisk svinder den enkelte kvadel eller nælde indenfor 24 timer for at det kan kaldes urticaria eller nældefeber.

En alvorligere form for nældefeber er det såkaldte angioødem, som er en hævelse af hud og slimhinder. Angioødem sidder som regel i ansigtet omkring munden. Hvis hævelsen sidder i svælget og luftvejene, er tilstanden alvorlig da den frie luftvej kan trues, og man derved kan blive kvalt.

Nældefeber kan inddeles efter, hvor lang tid tilstanden varer. Akut nældefeber er pludseligt opstået og går hurtigt over. Hvis tilstanden varer over en måned, kaldes det kronisk nældefeber.

Årsager til Nældefeber

  • Allergi overfor fødevarer, som regel nødder, jordbær, skaldyr eller tilsætningsstoffer er den hyppigste årsag. Symptomerne kommer her allerede minutter efter indtagelsen.
  • Medicin (f.eks. penicillin). Kronisk nældefeber skyldes oftest allergi overfor lægemidlet acetylsalicylsyre der fx findes i aspirin, treo, magnyl og kodymagnyl.
  • Allergi overfor insektstik (lopper, myg, etc.). Hos børn er dette den hyppigste årsag til nældefeber, der lidt misvisende kaldes frugtknopper (tidligere troede man, at fødevareallergi var årsagen).
  • Mindre hyppigt skyldes nældefeber fysisk påvirkning (sol, varme eller kulde), brændenælder, brandmænd, virus eller andre sygdomme.
  • Sjældent kan sygdommen være arvelig.
  • Stress eller psykisk påvirkning kan udløse eller forværre symptomerne.
  • Meget ofte findes dog ingen årsag.

Symptomer på Nældefeber

  • Kløe er som regel det første symptom, og kløen kan være meget voldsom.
  • Herefter opstår lyserøde, hævede områder på en del af kroppen - de såkaldte nælder. Områderne er lidt blegere i midten. Områderne forsvinder som regel indenfor et par timer (i hvert fald indenfor 24 timer) for at opstå igen andre steder på kroppen.
  • Hvis områderne stadig er der efter 24 timer, kan der være tale om en særlig form for nældefeber, der som regel skyldes bindevævssygdom.
  • Hvis nældefeberen varer i over 6 uger kaldes den kronisk
  • Hvis symptomerne skyldes en bestemt årsag, f.eks. indtagelse af en bestemt fødevare, vil de opstå hver gang, man er i kontakt med denne årsag.
  • Som regel varer nældefeber episoderne 1-3 dage.

Forholdsregler og komplikationer

Nældefeber er i langt de fleste tilfælde en ufarlig sygdom. Symptomerne, og specielt kløen, kan dog være meget generende. Hvis årsagen findes, kan man undgå symptomerne ved at holde sig fra den udløsende årsag, f.eks. madvarer, medicin eller kraftigt sollys.

Hvis man har symptomer på angioødem, altså hævelse omkring mund og hals, bør man søge læge med det samme, da hævelsen kan hindre vejrtrækning.

Ved lægen vil man ved nældefeber som regel lave en grundig gennemgang af fødeemner, medicinforbrug og lignende for at finde en årsag, men kun sjældent vil man udføre en allergi-test, en såkaldt prik-test. En blodprøve kan eventuelt bekræfte en allergi.

Behandling af Nældefeber


Antihistamin-tabletter er effektive hos 80-90%. I sværere tilfælde suppleres antihistaminerne med steroider (binyrebarkhormon).

I de allerfleste tilfælde forsvinder nældefeberen efter uger til måneder. De kroniske tilfælde kan dog vare år.

Hvis man gentagne gange får angioødem, kan man blive udstyret med epipen, der indeholder adrenalin, der kan være livredende, hvis man endnu en gang får angioødem.

Artiklen er oprindeligt forfattet af Læge Signe Modvig og udgivet på Sundhedsguiden.dk den 3/8 - 2006. Opdateret den 13/02- 2016 af ovennævnte lægefaglige skribent. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.