Næringsbehov artikel


Behov

Det samlede energibehov hos et menneske er et resultat af de enkelte organers forbrug. Energibehov defineres ud fra energiomsætningen og en fastsat definition for sundhed. Behov er den mængde man skal indtage, for at der ikke opstår mangelsymptomer, eller den mængde der skal indtages for at opretholde tilfredsstillende kropsreserver. Men der kan være store variationer i behovet mellem de enkelte individer.


Anbefalinger

Anbefalingerne giver ernæringsmæssige retningslinjer for en kost, der danner grundlag for en generelt god sundheds tilstand. Anbefalingerne gælder primært for voksne, raske mennesker, med lav til moderat fysisk aktivitet.
Der foreligger referenceværdier for anbefalede energiindtag (MJ/dag) for både mænd og kvinder, beregnet ud fra alder, vægt og fysisk aktivitets niveau.

Mænd (70 ± 10 kg)
19-30 år 13.9 (12.7-15.2) 11.7 (10.7-12.8)
31-60 år 13.5 (12.5-14.4) 11.4 (10.6-12.2)
61-75 år 12.2 (11.2-13.1) 10.2 (9.4-11.0)
> 75 år 11.2 (10.5-11.8) 9.4 (8.8-9.9)

Kvinder (60 ± 10 kg)
19-30 år3 11.0 (9.7-12.2) 9.2 (8.2-10.2)
31-60 år3 10.8 (10.1-11.4) 9.1 (8.5-9.6)
61-75 år 9.9 (9.1-10.6) 8.3 (7.7-9.0)
> 75 år 9.7 (8.9-10.5) 8.2 (7.5-8.8)

1) Sport eller anden fysisk aktivitet mindst 30 minutter 4-5 gange om ugen.
2) PAL = fysisk aktivitetsniveau (Physical Activity Level) = totalt
energiforbrug/basalstofskiftet (BMR).
3) Som referenceværdi for den gennemsnitlige forøgelse af energibehovet anvendes
1.1 MJ/dag i de sidste to trimestre af graviditeten og 2.0 MJ/dag under
amning. Dette forudsætter, at den andel af energiomsætningen, som kan henføres
til aktivitet, er uændret. Hos mange gravide/ammende opvejes det øgede
behov af en nedsat fysisk aktivitet.
Den lille levnedsmiddeltabel, Fødevarestyrelsen

Referenceværdierne er beregnet i MJ, men det er forskelligt hvilken energibetegnelse man ønsker at anvende.
Eksemplet med kvinder 19-30 år, PAL =1.9:
Det anbefalede indtag er ca. 11 MJ (fra 9.7 til 12.2) afhængigt af aktivitetsniveau.
11 MJ giver 11.000 kJ, eller ca. 2640 kalorier.
Et eksempel på en fødevare med et højt kJ tal:
Creme fraiche 38% indeholder 1541kJ pr. 100g. (ca. 1,5 MJ eller ca. 370 kalorier)

1 kalorie = 4,2 kJ
1 kilojoule(kJ) = 0,240 kcal
1 megajoule (MJ) = 1000 kJ

Den daglige energifordeling opdeles i procentdel kulhydrat, fedt og protein:
Kulhydrat = 50-60%
Fedt = 20-30%
Protein = 15-20%

Omregnes disse tal til kJ, ud fra dagligt energiindtag på 11.000kJ, vil næringsstoffernes andel være:
Kulhydrat 55% (0.55x11.000) = 6050 kJ
Fedt 25% (0.25x11.000) = 2750 kJ
Protein 20% (0.20x11.000) = 2200 kJ
Samlet kJ tal =11.000 kJ

Energiomsætning

Kendskab til energiomsætningen i den menneskelige organisme kan føres tilbage til slutningen af 1700-tallet. Ved opdagelsen af energirige forbindelser i stofskifteprocesser, har biokemien bragt klarhed over den samlede energiomsætning i organismen.
Man forbrænder energi i alle dagens gøremål – selv når man sover eller spiser.
I cellerne nedbrydes de energigivende næringsstoffer fedt, kulhydrat, protein og alkohol ved afgivelse af energi, samt under forbrug af ilt og dannelse af kuldioxid (restprodukt ved åndingsprocesser).
Total energiomsætning inkluderer basalstofskiftet(”tomgangsforbrændingen”), som kan måles når man er vågen, men i fysisk og psykisk ro. Hjerne og musklers energiforbrug udgør begge ca. 20% basalstofskiftet, men hvor hjernens forbrug er uafhængig af aktivitet, stiger musklernes energiforbrug med øget aktivitetsniveauet.
Stigningen i energiomsætningen, fremkaldt af fødeindtagelse, kaldes fødens termogene effekt, denne udgør omkring 10% af døgnenergiomsætningen.
Energiomsætningen stiger i det øjeblik et måltid påbegyndes, denne stigningen varer 3 til 12 timer afhængig af måltidets energiindhold, sammensætning og smag. Et højt kulhydrat indtag (50-65%) aktiverer det sympatiske nervesystem og kan resultere i at basalstofskiftet, kan være op til 5% højere end en kost med lavt kulhydratindhold.
Fysisk aktivitet er den faktor der giver anledning til den største variation i døgnenergiomsætningen. Ved øgning af ens fysiske aktivitetsniveau, og dermed konditionen, øges kroppens evne til at udnytte fedt som energikilde, ikke kun under muskelarbejde, men også under hvile. En times motion dagligt øger den daglige energiomsætning med ca. 1,25-2,0 MJ, hvilket forklarer hvorfor en aktiv person dagligt må indtage en større mængde MJ pr. dag.

Denne tekst er offentliggjort Januar 2005

Relaterede artikler

artikel

De 10 kostråd

Lev sundere, følg kostrådene, Det er det overordnede budskab i de 10 kostrå...

Redaktionen 18/09/2013
artikel

Stofskifte og motion

Kroppens stofskifte kræver 2 ting: brændstof i form af mad og ilt til forbr...

Redaktionen 27/01/2005
artikel

Følg de officielle kostråd - de virker

Med sund fornuft kommer man længst. En amerikansk undersøgelse har vist, at...

Redaktionen 17/01/2006
artikel

Væskebalance

Uanset om du træner i varmt eller koldt vejr, skal du drikke ofte. Hvis du ...

Redaktionen 18/01/2006
artikel

Vegetarkost

Når mennesker ikke spiser kød, betegnes man som enten vegetar eller veganer...

Redaktionen 27/01/2005
artikel

BMI Beregner - Find din idealvægt

Med vores BMI beregner kan du kickstarte din søgen efter din idealvægt. BMI...

Redaktionen 07/02/2005
artikel

Energibehov - Se hvor meget energi du har brug for

Nærings - eller energibehov kan defineres som den mængde energi, som er nød...

Redaktionen 27/01/2005
artikel

Fedt - En kilde til energi

Fedt er energi, og kroppen har brug for fedt, men det er dog vigtigt, at du...

Redaktionen 27/01/2005
artikel

Fuldkorn - Derfor er det så sundt

Fuldkorn rummer vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, so...

Redaktionen 13/08/2012