Natlig vandladning hos ældre Artikel

Her finder du informationer om inkontinens. Symptomer og om at leve med inkontinens. Læs om forebyggelse af inkontinens. Læs om behandling.

I løbet af dagen lader de fleste mennesker vandet fire til fem gange i portioner af 300 ml pr. gang. Vandladning om natten forekommer sjældent. Når vandladningen er normalt fungerende, tænker vi slet ikke på den. Vi mærker vandladningstrangen og efterkommer den, når det er muligt og passende.

Mange mennesker føler sig generet af vandladningstrang på upassende tider, ufrivillig vandladning og/eller har smerter ved vandladningen. Ufrivillig natlig vandladning er da noget, der hører børnene til? Eller er det? Nej, mange ældre mennesker har vandladning om natten.
Hvad er årsagen til, at man skal tømme blæren om natten? En gene, som omkring 50 procent af alle 65-årige har.

Find hjælpemidler til inkontinens på Rothes.dk - Danmarks online apotek

Stor væskeindtagelse om aftenen

De fleste har sikkert oplevet natlig vandladningstrang og vandladning, hvis man i løbet af aftenen og specielt i de sidste timer inden sovetid har indtaget rigelig væske.
Behandles selvfølgelig ved at undlade at drikke alt for meget væske inden sengetid.

Lille blære

Når man bliver ældre, sker der mange forandringer i kroppen. Blandt andet kan blæren ikke rumme så meget som i ungdommen. Blærens kapacitet kan falde til 100 - 200 ml (1 - 2 dl). Har man fået en lille blærekapacitet, må man ofte op nogle gange hver nat, fordi vores nyrer producerer i hvert fald 50 ml hver time. Man kan undersøge, om blæren er lille, ved at føre et simpelt skema, hvor man skriver ned, hvor meget man drikker og hvor ofte man går på toilettet.

Aktiv blære

Blæren styres fra hjernen. Herfra kommer der besked om, at man skal lade vandet og eventuelt at man skal prøve at undertrykke vandladningen. Af og til fungerer denne styring ikke, således at blæren kan blive aktiv eller få kramper (spasmer). Dette kan opstå, hvis man har haft en hjerneblødning, Parkinsons sygdom, Dissemineret sklerose eller andre sygdomme i nervesystemet.

Nogle mennesker har en aktiv blære, fordi de har betændelse i blæren, blæresten eller polypper. Desværre er der også tilfælde, hvor man ikke kan finde årsagen til den aktive blære. Den aktive blære "bestemmer selv". Den trækker sig sammen pludseligt, så man ikke kan nå at komme på toilettet.

Behandling kan være blæreafslappende medicin, så blæren ikke er så aktiv mere og man derved undgår at skulle lade vandet om natten eller så ofte om dagen. Tal med din læge.

Kilde: www.kontinens.dk - Kontinensforeningen

Teksten er offentliggjort d. 9/8- 2005