Definition og årsager
Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen, betegnes ofte i folkemunde som for lavt stofskifte. På fagsprog kaldes det myksødem, hypotyreose eller hypotyreoidisme. Med nedsat funktion menes for lav udskillelse af skjoldbruskkirtel hormon, der er med til at regulere kroppens stofskifte. For små mængder af dette hormon giver altså for lavt stofskifte, og mange af kroppens funktioner foregår i et langsommere tempo.
Tilstanden ses hyppigst hos personer over 40 år, og især hos kvinder.
Tilstanden kan have forskellige årsager, de mest almindelige er:
- Hashimotos sygdom eller kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlen. En sygdom, hvor kroppens egne immunceller angriber skjoldbruskkirtlen, og forårsager for lav udskillelse af skjoldbruskkirtel hormon. Ses både med og uden samtidig forstørrelse af skjoldbruskkirtlen (struma) . Det er den hyppigste årsag til nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen og skyldes en kombination af arvelige og miljømæssige faktorer.
- Tilstanden kan opstå som følge af behandling af sygdom i skjoldbruskkirtlen, dvs. efter en operation eller efter behandling med radioaktivt jod (se behandling af hypertyreose ).
- Ved betændelse i skjoldbruskkirtlen, kaldet subakut tyroiditis eller postpartum tyroiditis, (sidstnævnte ses efter graviditet) kan der efter en fase med for høj aktivitet i skjoldbruskkirtlen (hypertyreose), ses en periode med for lav aktivitet, der kan være behandlingskrævende.
- Bestemte lægemidler, f.eks. lithium (bruges til behandling af psykisk sygdom) eller amiodaron (hjertemedicin), kan som bivirkning forårsage nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen. Indtagelse af naturmedicin der indeholder jod, som f.eks. tangmel (KELP), kan i nogle tilfælde give nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen.
- Tilstanden kan være til stede ved fødslen, pga. utilstrækkelig udvikling af skjoldbruskkirtlen.
- Sjældent ses tilstanden som resultat af for lav udskillelse af skjoldbruskkirtel stimulerende hormon (TSH) fra hypofysen. (se hypofyseinsufficiens ).
Symptomer på nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen
Symptomerne kommer ofte snigende over måneder til år, og kan derfor være svære at opdage. De kan inkludere:
- Ekstrem træthed og ugidelighed.
- Vægtforøgelse.
- Forstoppelse.
- Hæshed af stemmen.
- Kuldskærhed.
- Oppustet ansigt og hævelse omkring øjnene.
- Tør og ru hud.
- Håret bliver tyndere.
- Hos kvinder ses forstyrrelse af menstruationscyklus.
Forholdsregler og diagnose
Hvis man tidligere er opereret i skjoldbruskkirtlen eller har fået radioaktiv jodbehandling, er det vigtigt at være opmærksom på udvikling af ovenstående symptomer. Man skal desuden undgå at indtage for store mængder jod, samt bestemte medicinske præparater eller naturmedicin (se ovenfor).
Hvis man har ovenstående symptomer er det vigtigt at kontakte sin læge. Diagnosen kan ofte stilles udelukkende ud fra de ofte meget karakteristiske symptomer, men der suppleres med blodprøver der måler hormonniveauet i blodet.
Eventuelt kan der foretages en ultralydsundersøgelse , der kan kortlægge den indre struktur af skjoldbruskkirtlen, eller en thyroideascientigrafi, hvor man måler aktiviteten i skjoldbruskkirtlen.
For at opdage medfødt mangel på skjoldbruskkirtelhormon, tages der i Danmark rutinemæssigt blodprøver på alle nyfødte for at måle deres hormon niveauet i blodet.
Behandling af nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen
Der gives medicinsk behandlingen i form af syntetisk fremstillet skjoldbruskkirtel hormon. Der lægges ud med en lav dosis hos ældre og hos hjertesyge, for ikke at fremprovokere hjertesymptomer, idet skjoldbruskkirtel hormon har en stimulerende virkning på hjertet.
Herefter opjusteres dosis, indtil kroppens stofskifte indstiller sig på et fornuftigt niveau. Dette vurderes ud fra graden af symptomer samt vha. blodprøver.
Behandlingen kontrolleres typisk en gang årligt resten af livet. Hormon behovet aftager med alderen, men stiger f.eks. ved graviditet.
Ved medfødt mangel på skjoldbruskkirtel hormon påbegyndes behandlingen allerede inden symptomerne opstår. Hvis tilstanden opdages og behandles tidligt ses der efterfølgende normal vækst og udvikling.
Forløb
Sygdomsforløbet afhænger af årsagen til sygdommen:
- Ved Hashimotos sygdom ses det i enkelte tilfælde, at sygdommen går i sig selv igen og den medicinske behandling kan ophøres. Hos de fleste må man dog påregne livslang behandling og kontrol.
- Ved for lav aktivitet i skjoldbruskkirtlen, der opstår efter en operation eller efter behandling med radioaktivt jod, er tilstanden ofte forbigående, og der er kun behov for behandling i en periode. Hos enkelte er der behov for livslang behandling og kontrol.
- Ved betændelse i skjoldbruskkirtlen, er der ved subakut tyroiditis kun behov for livslang behandling hos 1, mens der ved postpartum tyroiditis (efter graviditet) er behov for livslang behandling hos op til 30.
Komplikationer
Bivirkninger til den medicinske behandling er meget få, men der kan optræde symptomer på for høj aktivitet i skjoldbruskkirtlen , hvis medicinen overdoseres.
Myksødem koma, en alvorlig komplikation der primært ses hos langvarig ubehandlet sygdom, ses yderst sjældent (enkelte tilfælde i Danmark årligt). Symptomerne er kramper og bevidsthedspåvirkning og kræver øjeblikkelig lægebehandling, idet den ubehandlet fører til døden.