Neurologi er læren om nervesystemets sygdomme. Det gælder både sygdomme i centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) og i nerverne/nervebanerne ude i kroppen (perifere nerver).
Neurologer opdeler nervesystemet i det perifere- og centrale nervesystem. Hjernen og rygmarven er en del af det centrale nervesystem. Det perifere er nerverne som ikke er en del af det centrale nervesystem, som er skabt til at skabe en direkte og hurtig forbindelse mellem hjernen og kroppen. Det er det perifere system der får kroppen til at reagere lynhurtigt og uden videre tanke, f.eks. hvis et barn taber et glas med mælk og man når at gribe flasken inden det går i tusind stykker.
Neurologiske sygdomme og lidelser har deres udspring i bl.a.:
- Hjerne
- Rygmarv
- Kranienerver
- Muskler
Neurologens uddannelse
Uddannelsen til neurolog hører under speciallæge uddannelsen. En neurolog er en uddannet læge, der der har specialiseret sig inden for kroppens nervesystem.
- Medicinstudiet på universitetet (bachelor og kandidat) - 6 år
- Klinisk basisuddannelse (KBU - før kendt som turnus) - 1 år
- Introduktionsstilling inden for et speciale ud af 25 anerkendte specialer - 1 år
- Hoveduddannelsesstilling inden for det valgte speciale - 4 til 5 år
Uddannelsen til neurolog tager ca. 12 år at gennemføre.
Hvad kan behandles hos en neurolog?
En neurologisk lidelse vedrører centralnervesystemet og kan skyldes forstyrrelser i enten nervesystemets struktur og/eller funktion. Der findes mere end 600 neurologiske lidelser
Nogle af de mere almindelige neurologiske sygdomme er følgende:
- Alzheimers
- Parkinsons sygdom
- Demens
- Sklerose
- Epilepsi
- Hjerneblødninger
- Blodpropper i hjernen
Hjerneblødninger og blodpropper i hjernen er ikke helt ualmindelige lidelser, dog er blodpropper langt det hyppigste. Det rammer hovedsageligt ældre mennesker og kan give varige mén eller medføre døden. Risikofaktorer er højt blodtryk, sukkersyge, for meget fedt i blodet og ikke mindst tobaksrygning.
Demens er en tilstand med hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og ofte også adfærds/personlighedsændringer. En særlig type er Alzheimers sygdom, som rammer 5% af alle 65-årige og hele 20% af alle 80-årige. Yngre mennesker rammes sjældent.
Parkinsons sygdom forekommer hos ca. 1% af befolkningen på 60 år eller derover. Det er en langsomt fremskridende lidelse, der griber forstyrrende ind de motoriske funktioner. Patienten vil have tendens til at ryste og vil have svært ved at påbegynde bevægelser.
Hvordan foregår en behandling hos en neurolog?
En neurologisk undersøgelse vil typisk se på tre dele, som hver især kan uddybes med en lang række tests og supplerende undersøgelser:
- Patienthistorien
- En fysisk undersøgelse
- Supplerende undersøgelser
Den nødvendige baggrundsviden kommer dels fra selve henvisningen, som neurologen har fået sendt fra f.eks. patientens egen læge. Dertil kommer samtalen patienten får med neurologen, hvor målet er at få en klar idé af symptomerne og deres art, samt hvordan disse har udviklet sig.
En fysisk neurologisk undersøgelse kan bl.a. omfatte:
- Reflekser
- Muskulatur
- Balance og koordination
- Mentale funktioner
- Hjernenerverne, f.eks syn, hørelse, lugt og smag
- Opfattelse
- Følesansen
- Gangfunktion
For at modvirke udviklingen af blodpropper kan man sørge for at motionere, spise sundt samt indtage forskellige typer medikamenter. Er uheldet først ude, kan man i nogle tilfælde mindske skadernes omfang med medicin, men i øvrigt gælder det, at der må genoptræning til for at forvente bedring.
Nerveceller deler sig ikke som f.eks. leverceller. Er en nervecelle først død, formerer de omkringliggende celler sig ikke for at udfylde den "ledige plads." Derfor er hjerneskader ofte uhelbredelige. Ved genoptræning kan man nogle gange få andre allerede eksisterende nerveceller til at overtage nogle af den døde celles opgaver.
I forbindelse med demens er neurologens vigtigste opgave at finde frem til årsagen. Det skal især udelukkes, at der er et eller andet organisk i vejen, som kan helbredes med medicin. Som næsten al øvrig medicinsk behandling afhænger behandlingen af årsagen.
Parkinsons syge kan ikke helbredes, men det er muligt at holde symptomerne nede i lang tid. Og selv langt inde i forløbet er det muligt at give patienterne en tålelig tilværelse, medicinsk og nogle gange kirurgisk.