Definition og årsager
Nyresten dannes i nyrebækkenet, som ligger tæt op ad nyren. Her opsamles nydannet urin og ledes via urinlederen til blæren. Stenene dannes, når kalk (calcium) og affaldsstoffer ikke kan holde sig opløste i urinen og i stedet udfælder som krystaller. Oftest er der tale om små sten, der selv passerer med vandladningen, men der kan også dannes så store sten, at de udfylder hele nyrebækkenet. Nyresten er ikke skadelige i sig selv, men de kan f.eks. sidde fast i urinlederne og skabe en række problemer og voldsomme smerter.
Nyresten er almindelige, og 1 ud af 10 mænd og halvt så mange kvinder vil opleve et anfald af nyresten i løbet af livet. Det ses hyppigst i 30-40-års-alderen. Nyresten er som regel ensidige, men kan forekomme i begge nyrer på samme tid.
Hos 95% kan man ikke finde den udløsende årsag, men der er muligvis en arvelig komponent. Hos de sidste 5% findes årsagen oftest som en forhøjet mængde af kalk eller visse andre stoffer i blodet.
Symptomer på nyresten
Langt de fleste nyresten er små og passerer gennem urinvejene med få symptomer. Meget store sten ligger blot i nyrebækkenet og giver sjældent anledning til symptomer. Når en sten måler omkring 5-6 millimeter, kan den imidlertid sætte sig fast i urinlederen og fremkalde symptomer:
- Voldsomme smerter er det mest markante symptom. Smerterne starter i siden eller ryggen lige under nederste ribben. Siden stråler de om på forsiden og ned mod skridtet, efterhånden som stenen bevæger sig fra nyren, gennem den snævre urinleder og ned mod blæren. Smerterne er meget voldsomme og kommer i ture (såkaldte kolik-smerter).
- Kvalme og opkastninger ses også ofte, ligesom kolik-smerter ses dette også ved galdesten og tarmslyng .
- Blod i urinen kan opstå, da stenene laver smårifter i slimhinden, men det er dog oftest i så små mængder, at det kun kan ses ved en urinundersøgelse .
- Endvidere kan der være hyppig vandladningstrang, som også ses ved urinvejsinfektioner som blærebetændelse . Blærebetændelse kan faktisk opstå som resultat af nyresten, og hyppige infektioner kan være eneste symptom på nyresten.
Nyresten forårsager sjældent symptomer, efter de er passeret til blæren (se blæresten ).
Komplikationer til nyresten
Nyresten er hyppige, og komplikationer er relativt sjældne (under 20%). Som nævnt kan der opstå infektion i blæren, men når sten blokerer for urinafløbet, kan bakterier formere sig i den stillestående urin og forårsage nyrebækkenbetændelse . Dette kan være farligt, hvis der udvikles blodforgiftning , som kan føre til shock med livstruende blodtryksfald.
Ved total tilstopning af den ene urinleder udvides nyrebækkenet ovenfor, og trykket stiger (kaldet hydronefrose). Hvis tilstopningen er langvarig (over 2-3 uger), kan det høje tryk medføre uoprettelig skade på nyrevævet (se kronisk nyresvigt ).
Har man haft et anfald af nyresten, vil man have øget risiko for endnu et tilfælde af nyresten senere hen i livet.
Forholdsregler og diagnose
Har man kolik-smerter og/eller blod i urinen, er det vigtigt at søge læge (dette giver oftest sig selv, da smerterne er så voldsomme). Specielt hvis man udvikler feber, er hurtigt lægetilsyn nødvendigt.
Diagnosen stilles ved urinundersøgelse og blodanalyse efterfulgt af billedundersøgelser , f.eks. røntgen med kontrast i urinvejene eller ultralydsscanning , hvorved man kan se størrelse og lokalisation af eventuelle sten.
Behandling af nyresten
Tit vil man blot afvente situationen et par dage, da man ved, at de fleste nyresten passerer ned gennem blæren af sig selv. Man behandler dog med smertestillende midler, der samtidig får muskulaturen i urinlederen til at slappe af og letter stenpassagen. Nogle af de såkaldte gigtmidler (NSAID-præparater) har desuden den effekt, at de nedsætter urinproduktionen, hvilket mindsker overtrykket i nyren, hvis der er totalt stop i urinstrømmen.
Ved infektion i nyrebækkenet eller fare for tab af nyrefunktion pga. overtryk, kan man midlertidigt aflaste nyren ved at anlægge et kateter gennem huden, direkte ind i nyrebækkenet (neftrostomi). Alternativt kan man via et kikkert-instrument i blæren indføre et langt dræn fra nyre til blære, gennem den tilstoppede urinleder (et J-J kateter).
Hvis stenene ikke er alt for store, kan de knuses med shock-bølger (en form for kraftige ultralydsbølger), så stenen kan tisses ud som "grus". Shock-bølger gives uden kirurgiske indgreb på kroppen og kan gøres ambulant (uden indlæggelse), uden narkose. Større sten må fjernes med et kikkert-instrument, der føres op gennem urinrør og blære, eller i nogle tilfælde gennem huden til nyrebækkenet. Dette gøres i fuld bedøvelse.
Forebyggelse af nyresten
Da årsagerne til langt de fleste nyresten er ukendt, er det svært at forebygge dem. Dog kan man tilstræbe, at urinen ikke bliver for koncentreret. Dette gøres ved at drikke rigeligt. Man bør stile efter en daglig urinproduktion på 2-3 liter.
Man er efterhånden gået væk fra egentlig diæt som forebyggelse, men det kan muligvis gavne at holde igen med protein (f.eks. kød) i kosten, hvis man har tendens til nyresten. Desuden indeholder mange nyresten oxalat, som findes i visse grøntsager (f.eks. spinat), og som måske kan øge risikoen for nyresten, hvis man spiser store mængder. Større mængder mælk bør undgås, da det indeholder en del kalk (calcium).