Dysleksi (ordblindhed) er en af flere specifikke former for indlæringsvanskeligheder. Det er en specifik sproglig vanskelighed af medfødt oprindelse. Dysleksi er karakteriseret ved vanskeligheder med ordafkodning, som sædvanligvis skyldes problemer med fonologisk forarbejdning. Disse vanskeligheder i ordafkodning er ofte uventede set i forhold til personens alder og andre kognitive og indlæringsmæssige evner. Disse problemer er ikke resultatet af generelle udviklingsvanskeligheder eller sansemæssige skader.
Dysleksi kommer til udtryk i flere forskellige sproglige vanskeligheder, og ofte omfatter det i tillæg til omfattende problemer med læsning, også store problemer med at tilegne sig færdighed i skrivning og stavning (Lyon, G.R. 1995).Arbejdsdefinition opstillet af The Orton Dysleksia Society Research Committee, USA 1994.
Der er mange former for læsevanskeligheder. De, der er sværest ramt, kaldes dyslektikere (ordblinde). Det er cirka 4% af befolkningen. Andre grupper med læsevanskeligheder er læseretarderede, læsesvage, funktionelle analfabeter og alektikere. Tilsammen udgør de 10-20%.
Beskrivelse af Dysleksi
Forskellige fagpersoner vil beskrive dysleksi forskelligt:
Læreren vil beskrive elevens læsefærdigheder, som mindst to skoleår bagud i forhold til klassens øvrige elever.
Mange forældre vil fortælle, at der er andre i familien med læse- og staveproblemer. Det betyder ikke, at man arver ordblindhed. Men man kan arve risikoen for at udvikle ordblindhed, hvis ikke der bliver sat ind med forebyggende foranstaltninger og undervisning.
Psykologen vil beskrive en normal til god begavelse.
Neurologen vil sige, at der ikke er tegn på hjerneskade.
Tale/læsepædagogen vil tale om svag lyddiskrimination, svag verbal hukommelse, langsom adgang til ordforrådet, mindre fyldigt ordforråd, eventuelt andre stærke sider i profilen.
Tidlige kendetegn
Tidlige kendetegn i småbørnsalderen er fx.
- Dysleksi i familien
- Forsinket taleudvikling
- Ordmobiliseringsvanskeligheder
- Udtalevanskeligheder
- Viser ingen interesse for bogstaver i sit navn eller i bøger
- Dårlig hukommelse for rim og remser
- Dårlig lytteopmærksomhed
Kendetegn i børnehaveklassen er fx:
- Vanskeligheder med at rime
- Vanskeligheder med at huske bogstaver og tal
- Vanskeligheder med at huske ord
- Vanskeligheder med at dele ord i mindre dele
Kendetegn i 1. klasse er fx:
- Vanskeligheder med at lære alfabetet
- Vanskeligheder med at omsætte bogstaver til lyd
- Vanskeligheder med at omsætte bogstavfølger til ord
- Vanskeligheder med at genkende ord i læsning
- Vanskeligheder med stavning
Kendetegn i senere klasser er fx:
- Læsevanskeligheder (afkodning af teksten)
- Stavevanskeligheder
- Forståelsesvanskeligheder
- Sociale vanskeligheder
- Følelsesmæssige vanskeligheder
- Adfærdsmæssige vanskeligheder
Undersøgelse af ordblindhed
Forældre og skole kan henvende sig på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunerne og anmode om en pædagogisk psykologisk vurdering af, om der foreligger dysleksi (ordblindhed).
Der findes mange forskellige læseprøver og sprogprøver, som kan hjælpe med til at afdække vanskelighederne. Forskningen og erfaringen viser, at jo tidligere man sætter ind med undersøgelser og undervisning, jo bedre bliver resultatet.
I skolen kan dansklæreren i 1. klasse finde mange af de karakteristiske kendetegn ved dysleksi ved at benytte en klasselæseprøve, som afdækker læseforudsætninger og som giver råd om hjælpestrategier for de elever, som mangler de nødvendige forudsætninger for at gå ind i læsningens verden.
Undervisning af ordblinde
Almene principper for det pædagogiske arbejde er fx: Individuel undervisning med direkte vejledning og megen tid til indlæring.
Tidlig identifikation og tidlig hjælp. Jo før man sætter ind, jo lettere er det at etablere en god cirkel med træning og læsning og bryde en ond cirkel med nederlag og undvigelser fra læsning.
Struktureret og systematisk arbejde er af afgørende betydning for dyslektikeren, især når det gælder det fonologiske grundarbejde, som volder dyslektikere store vanskeligheder. Her må der gribes til grundig undervisning med mulighed for overindlæring, for at forebygge glemsel.
For at kompensere for den manglende hukommelse for ordbilleder, ordbetydninger og lydforbindelser anbefales det at benytte mnemotekniske principper og konkrete hjælpemidler. I de seneste år har både dansk- og udenlandsk forskning vist at dyslektikere kan have stor glæde af visse datamatbaserede metoder. Computere med syntetisk talestøtte kan kompensere for elevernes mangelfulde afkodningsteknikker og medvirke til, at dyslektikerne kan læse sværere tilgængeligt læsestof. Computeren giver et umiddelbart auditivt feed-back og der er mulighed for overindlæring og træning ud over det sædvanlige i almen undervisning.
Metoder der styrker afkodningsfunktionen, herunder mange forskellige afkodningsstrategier, såvel ydre som indre bør anvendes. Ligesom multisensoriske teknikker, der ud over syns- og høresansen også inddrager muskelsansen, følesansen og den kinæstitiske sans.
Dyslektikere har stærkt brug for en undervisning, der vækker læselyst og -glæde. Dyslektikere har brug for engagerede vidende lærere, som kan opmuntre og rose dem og give dem kvalificeret undervisning trods deres store vanskeligheder.
Metoder og materialer
Der er forskningsmæssig belæg for at følgende tiltag afhjælper ordblindhed:
Tidlig diagnostik og kompensatorisk træning:
- Sproglig opmærksomheds- og – bevidsthedstræning
- Associations- og koncentrationstræning (Leg)
Bog og båndmetoder:
- Hjælper eleverne over læseforståelsestærsklen
- Fremmer læsekoncentrationen
- Skaber læsemotivation
Træning i at opfatte tekststrukturer:
- Skaber relevante læseforventninger
- Giver indre scenario
- Giver indblik i fortællegrammatik
- Skaber kendskab til genrer
- Viser at skrivning og læsning er to sider af samme sag
Datastøttet undervisning:
- modvirker grundlæggende funktionsbrist
- Giver bedre tidsudnyttelse, giver mere træning
Dyslektikere har brug for særligt tilrettelagte materialer fx læsepædagogisk bearbejdede tekster, lydbøger, bog og bånd, ordbøger, bøger med mange billeder. Se fx Specialundervisningskataloget fra Landsforeningen af Læsepædagoge og andre forlag.
Dyslektikere har brug for særlige hjælpemidler, som fx PCer med lydkort og syntetisk tale, båndoptager med hovedtelefon og tæller, diktafon, foruden lydbøger, bog og bånd, videobøger og letlæste bøger til alle fag.
Råd og vejledning om Dysleksi (ordblindhed)
Der er et stort netværk af personer og institutioner der giver råd og vejledning om dysleksi (ordblindhed). Det mest almindelige er, at man henvender sig på egen skole til klasselæreren. Derefter er der mulighed for at få svar på spørgsmål om dysleksi (ordblindhed) ved at du:
- søger yderligere information på din egen skole.
- læser mere i Undervisningsministeriets temahæfte: Undervisning af elever med læsevanskeligheder.
- søger råd og vejledning hos "Pædagogisk Psykologisk Rådgivning" der er en kommunal instans. Kan ofte kontaktes gennem skolelæreren.
- taler med "Læsekonsulenten" der er en læreruddannet konsulent ansat af kommunen.
Ikke alle kommuner har dog en, men der er en oversigt og forklaring af deres funktion på Læsekonsulenternes Landsforenings hjemmeside.