Plettyfus (Typhus exanthematicus) Artikel

Læs om sygdommen plettyfus. Hvad er typhus exanthematicus. Hvordan smitter tyfus. Find information om behandling af plettyfus. Sådan forebygger du plettyfus ved udlandsrejser.

Definition og årsager


Plettyfus er en bakteriel sygdom, som primært overføres, når man bides af inficerede lus . Lusen udskiller nogle små bakterier, de såkaldte rickettsier, som kommer ind i kroppen, når personen kradser sig ved bidstedet. Enkelte tilfælde af smitte er foregået ved indånding af bakterierester.

Mennesker smitter ikke hinanden, men da lusene hopper fra person til person, er det vigtigt at udrydde disse.

Sygdommen forekommer hyppigst steder, hvor der findes store mængder af lus. Det kan være steder, hvor folk bor tæt sammen (fængsler, flygtningelejre mv.) eller som følge af dårlig hygiejne. Det er beskrevet under især verdenskrigene og efter naturkatastrofer.

Efter udviklingen af antibiotika er sygdommen nu let at behandle, og meget få dør, hvis de behandles.

Sygdommen ses meget sjældent i industrialiserede lande, men importerede tilfælde kan ikke undgås.

Symptomer på plettyfus


Plettyfus påvirker primært hud, muskler og centralnervesystemet (hjerne og rygmarv). Efter smitte går der typisk 8-14 dage, inden man får symptomer, og de første er som regel:

  • Hovedpine

  • Feber

  • Kulderystelser

  • Ledsmerter og muskelømhed

  • Hoste som muligvis skyldes bronchitis

Til disse symptomer kan der tilkomme mere alvorlige symptomer fra centralnervesystemet. Disse er

  • Konfusion med bevidsthedssløring, uklarhed og nedsat opfattelse af omgivelserne (delirium)

  • Kramper

  • Susen for ørerne og nedsat hørelse

Efter ca. 5 dage opstår der desuden et rødbrunt udslæt i armhulerne, på skuldrene og på overkroppen, som varer ca. 10. dage

Normalt vil feberen vare ca. 2 uger, hvorefter den gradvist forsvinder. Det må dog forventes, at man i flere måneder efter sygdommen vil føle sig træt og uoplagt.

Diagnose


Diagnosen plettyfus stilles ved at tage en blodprøve til undersøgelse for antistoffer samt et mindre vævsstykke fra huden, som kan undersøges på flere måder. Vævsstykket farves først med specielle stoffer og undersøges herefter i mikroskop. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan man ved moderne teknologi kaldet PCR (polymerase chain reaction), undersøge proteinstrukturer og finde frem til sygdommen.

På grund af påvirkning af centralnervesystemet (se symptomer), vil man ofte også undersøge for nogle af immunforsvarets celler i spinalvæsken ved en lumbalpunktur .

Behandling af plettyfus


Sygdommen rammer voksne værst og fører i ca. halvdelen af tilfældene til døden, hvis den ikke behandles. Hvis behandling med antibiotika derimod iværksættes hurtigt, er der i dag meget få dødsfald af sygdommen. Enkelte bliver så syge, at de skal have væskebehandling på hospitalet.
Aflusning er ligeledes en meget vigtig del af behandlingen for at undgå gentagende lusebid og at smitten spredes til andre.

Forløb og komplikationer


I meget alvorlige tilfælde kan der opstå bevidstløshed og død på grund af kredsløbsshock . Der kan desuden opstå nyrebetændelse , som kan være en alvorlig sygdom.

Langt de fleste helbredes med antibiotika, men hos nogle mennesker kan der opstå genopblussen af sygdommen. Er dette tilfældet, vil symptomer oftest være mildere end første gang.

Forebyggelse af plettyfus


Man kan vaccineres mod plettyfus, og denne vaccine bruges primært til udsatte erhvervsgrupper. Som eksempel kan nævnes, at man for mange år tilbage (i nogle lande) vaccinerede soldater, inden de drog i krig.
De vigtigste forholdsregler i forbindelse med plettyfus er at holde en god hygiejne og bekæmpe større udbrud af lus. Sundhedspersonale, som har kontakt til patienter med plettyfus, bør bære maske, da bakterierne kan indåndes.