Definition og årsager
Mellem lungerne og brystvæggen findes lungesækken (pleura), som på hver side indeholder lungen. Lungesækken består af 2 hinder, 1 som vender ind mod lungerne, og 1 som vender ud mod brystvæggen. Disse hinder danner et spalterum imellem sig (pleurahulen). Under normale omstændigheder er pleurahulen presset helt sammen bl.a. pga. et tyndt væskelag som holder de 2 hinder sammen. Hvis der kommer luft ind i pleurahulen (så lungen presses sammen) taler man om pnemothorax.
Pneumothorax kan enten ske spontant, dvs. af sig selv, eller ved en udefrakommende påvirkning (traumatisk), som ofte sker i forbindelser med ulykker.
Spontan Pneumothorax:
Man deler spontan pneumothorax op i en primær og sekundær form. Personer som får en primær spontan pneumothorax, har ikke forudgående lungesygdomme og er normalt raske. Ved den sekundære spontane pneumothorax, har personen i forvejen en kendt kronisk lungelidelse som f.eks. emfysem , KOL (rygerlunger) eller cystisk fibrose .
Ved spontan pneumothorax sker der en bristning i små blærer, som sidder på oversiden af lungen, hvorved der siver luft ud i pleurahulen, og der sker en sammenpresning af lungen. Normalt vil denne bristning lukke spontant, og lungen vil således rette sig ud igen. Der kan dog dannes en ventilfunktion i utætheden, således at der kun kan komme luft ud i pleurahulen, men ikke tilbage ind i lungen. Herved opstår tilstanden trykpneumothorax, hvor mere og mere luft fanges i pleurahulen. Dette er en alvorlig tilstand, da det stigende lufttryk kan påvirke de store blodkar og hjertet, hvilket er potentielt livstruende.
En primær spontan pneumothorax rammer folk i 20-40 års alderen, og ses 9 gange hyppigere hos mænd end kvinder.
Den sekundære spontane pneumothorax ses hos personer over 60 år, med en kendt lungesygdom.
Begge typer er hyppigt forekomne tilstande.
Rygning er en væsentlig risikofaktor for udviklingen af spontan pneumothorax (emfysem og KOL , som disponerer til sekundær spontan pneumothorax, skyldes næsten altid rygning).
Traumatisk Pneumothorax:
I forbindelse med ulykker, som forårsager beskadigelse af brystkassen, er risikoen for pneumothorax stor. Pga. den høje energi, der er forbundet med f.eks. bilulykker, fald fra hest og lignende, kan der ske skade på ribben, blodkar og lungevæv. Et brækket ribben kan let "punktere" en lunge og forårsage pneumothorax. Derfor skal man hurtigt skaffe hjælp, hvis den forulykkede oplever nedenstående symptomer efter en ulykke. Ved stikskader i bryst og ryg er risikoen for pneumothorax stor.
Symptomer på pneumothorax
De vigtigste symptomer er:
- Stikkende smerter i brystkassen på den syge side.
- Åndenød.
Omfanget af åndenøden og smerterne er meget afhængige af lungernes tilstand. Det vil sige, at en ung person med sunde lunger kan have få symptomer på en stor pneumothorax. Derimod vil en ældre person med i forvejen syge lunger have svære symptomer ved en lille pneumothorax. I værste tilfælde kan iltforsyningen være så ringe, at man udvikler blå læber som tegn på for lidt ilt i kroppen.
Forholdsregler og diagnose
Har man i forvejen en kendt kronisk lungelidelse, skal man være opmærksom på en forværring i en ens vejrtrækning eller pludseligt opståede smerter i brystkassen. Unge mænd, som føler ovenstående symptomer, skal også være opmærksomme på at søge læge.
Lægen kan i de svære tilfælde diagnosticere pneumothorax ved stetoskopi. Der tages altid et røntgenbillede af brystkassen, hvis man mistænker en pneumothorax. Dette vil vise et luftrum mellem lungen og brystvæggen samt en kollapset lunge i varierende grader.
Traumatisk pneumothorax kan som nævnt udvikles efter stikuheld eller slag på brystvæggen. Mistænkes pneumothorax efter et uheld, tager man meget hurtigt et røngenbillede eller en CT skanning for at bekræfte diagnosen.
Behandling af pneumothorax
I de lette tilfælde, hvor der er opstået en mindre luftbræmme mellem lungen og brystkassen, vil man observere patienten, og pneumothoraxen vil forsvinde i løbet af typisk 14 dage. Hvis der er tale om en større pneumothorax, anlægger man et dræn (en plastikslange) mellem 4. og 5. ribben. Dette dræn suger luft og væske ud af pleurahulen, hvorved lungen folder sig ud igen.
I tilfælde af at lungen ikke er foldet ud efter 2-3 dage, vil man foretage en operation, hvor man fjerner de blærer, som er årsagen til lækagen. Tillige vil man skrabe den yderste hinde af, og til tider vil man fjerne hele lungesækken for at forebygge tilbagevendende pneumothorax.
Ældre personer med kroniske lungsygdomme som f.eks. KOL (rygerlunger) tåler dårligt operation, hvorfor man typisk vælger at behandle disse patienter med dræn. Dette kan kombineres med indsprøjtning af et slimhindeirriterende stof (talkum eller tetracyklin), som får de 2 lungehinder til at vokse sammen, så der ikke længere kan samles luft imellem dem.
I forbindelse med ulykker anlægger man et lungedræn ved den mindste mistanke om traumatisk pneumothorax, også selvom man ikke har taget røngtenbillede eller CT skanning til at bekræfte tilstanden. Hvis den tilskadekomne skal transporteres i ambulance eller opereres under bedøvelse, anlægger man ligeledes altid lungedræn.
Forløb og komplikationer
Problemet er, at pneumothorax ofte er tilbagevendende, således at risikoen for endnu en pneumothorax efter drænbehandling af en primær spontan pneumothorax er 40%. Hvis patienten har været behandlet mere end 2 gange med dræn, er risikoen for at få en ny pneumothorax næsten 100%. Derfor anbefales disse patienter at få foretaget en operation, da risikoen for en tilbagevendende pneumothorax dermed sænkes til 1%.
Ved drænanlæggele er der risiko for infektion, hvorfor man behandler med antibiotika.
Der er ved traumatisk pneumothorax risiko for blødninger af de kar, som ligger omkring lunger og brystkasse. Er der tale om traumatisk pneumothorax som følge af stikuheld, er der stor risiko for, at hjertet kan være beskadiget. Der kan også opstå blødning i lungehulen. Dette kaldes hæmothorax.
Har man haft en pneumothorax i den ene side, er risikoen for at udvikle en i den anden side 5%.