Præmenstruelt syndrom (PMS) Artikel

Ved præmenstruelt syndrom (PMS) oplever mange humør- og adfærdsmæssige ændringer. Symptomerne varierer fra cyklus til cyklus, og de forværres ofte i perioder med stress.

Definition og årsager


Omkring 95% af alle kvinder oplever symptomer, der følger menstruationscyklus. Kun ca 3% oplever symptomer, der er så kraftige, at de kan opfattes som invaliderende. Hvad symptomerne skyldes er ikke helt klarlagt, men normalt fumgerende æggestokke er en forudsætning for, at symptomer kan finde sted. Det kvindelige kønshormon progesteron , menes at have betydning for symptomerne.

Symptomer på præmenstruelt syndrom (PMS)


Symptomerne omfatter bl.a. spændinger, irritabilitet, aggressioner, depressioner, ulyst, brystspændinger, oppustet mave, lændesmerter og smerter i underlivet.

Forholdsregler og diagnose


Har man store problemer, kan man kontakte lægen. Symptomerne kan dog i vidt omfang dæmpes af motion og en sund kost.

Behandling af præmenstruelt syndrom (PMS)


I reglen er behandling ikke påkrævet, men størstedelen af de få kvinder der behandles, kan behandles med P-piller, der hæmmer kroppens egen produktion af progesteron.

En lille del af kvinderne har så svære gener, i form af depression og uro/angst, at behandling med antidepressive og beroligende midler kan være nødvendigt. Dette er dog speciallægebehandling og kan kræve involvering af en psykiater.

Forløb og komplikationer


En vigtig alternativ diagnose til præmenstruelt syndrom (PMS) er depression, der skal behandles af psykiater.


Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 05.09.06