Sådan foregår klimabehandling
En klimabehandling tager 4 uger og foregår typisk i Israel ved det døde hav. Her skal man solbade 8 timer om dagen, bade på bestemte tidspunkter og indsmøre sig i cremer og tjære. Behandlingen varetages af danske sygeplejersker og man bliver tilset af en læge en gang om ugen.
Behandlingsprogrammet er tilpasset til den enkelte udfra hudtype og lysfølsomhed.
Behandlingsprogrammet er tilpasset til den enkelte udfra hudtype og lysfølsomhed.
Klimabehandling har god effekt
Klimabehandling har en god effekt på alle typer af psoriasis. I en undersøgelse foretaget af læge Christina Lings for Psoriasisforeningen i 2008, opnår patienter som får klimabehandling en gennemsnitlig forbedring i den såkaldte PASI-score (Psoriasis Area and Severity Index) på 94 %. Det er en stor forbedring.
Samme undersøgelse viser også, at man får tilbagefald efter 2,7 måneder.
Patienter som også lider af psoriasisgigt oplever også en forbedring under klimabehandling.
Samme undersøgelse viser også, at man får tilbagefald efter 2,7 måneder.
Patienter som også lider af psoriasisgigt oplever også en forbedring under klimabehandling.
Bivirkninger ved klimabehandling
Klimabehandling kan give milde kortsigtede bivirkninger som solskoldning og soleksem. Men på længere sigt giver det solskader på huden og hos patienter som har modtaget klimabehandling finder man en øget hyppighed af hudkræft.