"Rygerlunger" er en lidelse, hvor lungefunktionen nedsættes irreversibelt over en årrække, ofte over flere årtier. Symptomerne herpå er hoste, opspyt og åndenød. Ofte følger dårlig ernæringstilstand og generelt dårlig fysisk tilstand med sygdommen.
I Danmark har ca. 200.000 mennesker rygerlunger - eller Kronisk Obstruktiv Lungelidelse, KOL. Sygdommen fører årligt til ca. 23.000 indlæggelser fordelt på 13.000 personer, og ca. 3.500 dødsfald herhjemme. Sygdommen rammer de socialt svagest stillede hårdest. Kvinder er mere følsomme overfor rygning end mænd, hvilket blandt andet medfører større risiko blandt kvinder for indlæggelse og død pga. KOL.
Kvinder rammes hårdt af KOL
KOL-dødeligheden er generelt stigende og stiger især for danske kvinder, som har verdens højeste KOL-dødelighed. Også antallet af hospitalindlæggelser stiger.
80-90% af al KOL skyldes tobaksrygning. Hertil kommer i langt mindre grad faktorer i arbejdsmiljøet (indånding af støv). Sygdommen er ofte ledsaget af dårlig ernæringstilstand.
80-90% af al KOL skyldes tobaksrygning. Hertil kommer i langt mindre grad faktorer i arbejdsmiljøet (indånding af støv). Sygdommen er ofte ledsaget af dårlig ernæringstilstand.
Rygning og støv er risikofaktorer
Den væsentligste effektive indsats til forebyggelse af KOL er forebyggelse af tobaksrygning. Risikoen for udvikling af KOL er afhængig af antal pakkeår (et pakkeår er 20 cigaretter dagligt i et år). Derfor er både rygestop og forebyggelse af rygestart afgørende. Samtidig kan en indsats rettet mod den arbejdsbetingede indånding af støv have betydning.
Man kan ved tidlig indgriben bremse lungefunktionsnedsættelsen, derfor er tidlig opsporing væsentlig. Den sker ved lungefunktionsmåling, som bør foretages på baggrund af de kendte symptomer (åndenød, hoste, opspyt) og kendskab til ryge- og erhvervshistorie.
Man kan ved tidlig indgriben bremse lungefunktionsnedsættelsen, derfor er tidlig opsporing væsentlig. Den sker ved lungefunktionsmåling, som bør foretages på baggrund af de kendte symptomer (åndenød, hoste, opspyt) og kendskab til ryge- og erhvervshistorie.
Behandling af KOL
Er sygdommen indtrådt, kan der opnås bedre livskvalitet, mindre åndenød og større mestring af sygdommen og mindre forbrug af sengedage, hvis behandlingen suppleres med et samlet tværfagligt rehabiliteringsprogram bestående af hjælp til rygestop, fysisk træning, psykosocial støtte, evt. diætrådgivning og evt. mulighed for kontakt til sundhedsperson.
Indsatsen vil kunne organiseres som en ambulant sygehusindsats med udgående lungesygeplejerskes besøg i patientens hjem. Der findes idag kun i ringe grad systematiske, sammenhængende rehabiliteringstilbud til KOL-patienter på danske sygehuse.
Indsatsen vil kunne organiseres som en ambulant sygehusindsats med udgående lungesygeplejerskes besøg i patientens hjem. Der findes idag kun i ringe grad systematiske, sammenhængende rehabiliteringstilbud til KOL-patienter på danske sygehuse.
Læs mere om symptomer og behandling ved KOL her
Litteratur om KOL:
Brønnum-Hansen H, Juhl K: Tabte gode leveår på grund af rygning. Ugeskrift for læger. 2002.
Dahl R: Behandling af astma og kronisk obstruktiv lungelidelse. En systematisk kundskabssammensætning. Svensk MTV-rapport. 2001.
Jacobsen ET, Vinther K, Rasmussen FV, Kurstein P.: Sygehusbaseret forebyggelse af KOL-patienter under indlæggelse og I hjemmet. DSI Institut for Sundhedsvæsen. DSI rapport. 2002.
Lange P, Hansen JG, Iversen M, Madsen F, Munch E, Rasmussen FV, Vestbo J: Diagnostik og behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom. Dansk lungemedicins Selskab og Dansk selskab for almen medicin. Klaringsrapport. 1998.
Juhl K, Døssing M: KOL i Danmark. Sygdommen der hver dag koster 10 danskere livet. Statens Institut for Folkesundhed. 2003.