Lidt historie
Så længe der har været levende organismer på jorden, har der eksisteret sår. Hulemalerier og arkæologiske fund gennem tiderne har vist sårede mennesker og dyr. Skader og sårbehandling er derfor ikke af nyere dato.
Diverse gamle husgeråd er blevet brugt og beskrevet gennem de sidste 3000 år. Nogle af disse beskrivelser har dannet grundlag for nogle af de medicinske behandlingsmetoder, der fortsat anvendes den dag i dag.
Men rigtig forståelse af hvordan og hvorfor sår heler op, har man dog først opnået indenfor det sidste ti-år.
Dermed ikke sagt at sårbehandlingen er blevet standardiseret, der er fortsat delte holdninger til den egentlige sårbehandling i Danmark.
Lægens inddeling af sår
Mange læger baserer deres inddeling af sår på tiden, det vil sige, hvor længe har såret været tilstede hos patienten, på sårets udseende og på den bagved liggende årsag til at såret er opstået.
Ved at bruge tiden som et kriterie kan man inddele sår i akutte og kroniske sår. En temmelig forenklet inddeling, da kronisk ofte indikerer en tidsramme på tre måneder, men det kan give lægen et billede af patientens helbredstilstand i den givne situation.
Når lægen taler om sårets udseende, så tænkes der hyppigt på sårets farve. De inddeles i tre farver, røde, sorte og gule sår. Det røde sår er typisk et sår i ophelingsfasen. Det sorte sår består primært af dødt væv, der dækker overfladen eller findes i såret. Dette hæmmer ophelingsfasen betydeligt. Bakterier har gode muligheder for at formere sig under det døde væv, hvilket medfører en infektion og en yderligere forsinkelse af ophelingen. Betegnelsen det gule sår er ikke et udtryk for at der er betændelse i såret, der er faktisk sjældent betændelse i det. Disse sår er ofte meget dybe, de indeholder for det meste dødt fedtvæv, dele af bindevæv og til tider er de så dybe at man kan se knogler eller sener. Alt dette medfører den karakteristiske gule farve.
Sårenes farve bruges for det meste til at planlægge behandlingen af sårene, hvor de er lokaliseret. Det væsentligste i en korrekt behandling af sår, er at få afdækket årsagen til, at sårene er opstået. Når årsagen er fundet, hvis det er muligt, kan lægen starte en årsagsbehandling og derefter vejlede patienter og deres pårørende i hvordan de skal behandle såret lokalt.
Forhold der kan forstyrre sårhelingen
Det er ikke kun selve området omkring såret, der har betydning for sårhelings processen og dens længde. Den almene helbredstilstand betyder også meget. Let blodmangel og nedsat hjerte- og lungefunktion kan medføre store ændringer i blodforsyningen i det væv, hvor såret er lokaliseret. Det kan betyde en øget risi-ko for infektion og manglende såropheling. Rygning, indtagelse af store mængder alkohol eller stærke og nogle specifikke medikamenter, kan forsinke sårhelingen.
Systemiske sygdomme som cancer, sukkersyge og forskellige mangelsygdomme kan også medføre ændringer i vævene perifert og dermed sårhelingsprocessen. Disse sygdomme og tilstande umuliggør ikke nødvendigvis en såropheling, men de skal tages med i planlægningen af en sårbehandling og være så velbehandlet som det nu er muligt.
Den praktiske sårbehandling
En sårbehandling bør som omtalt planlægges ud fra den bagved liggende årsag, såfremt den kendes. Det er jo ikke altid at der er en umiddelbar årsag til et sår. Man opnår dog størst succes med behandlingen, underordnet årsagen til såret, hvis man lægger en form for strategi i behandlingen. Planlægningen af behandlingen er også afhængig af om »sårpatienten« er oppegående eller sengeliggende. Hvis patienten ikke selv forestår sårskiftningen, er det en ikke uvæsentlig detalje, at informere om hvad man foretager sig og hvad man vil foretage sig. Det kan ofte forberede patienten, så smerterne omkring sårskiftet ikke kommer som en overraskelse.
Informer dem om hvordan såret og sårområdet ser ud, såfremt »sårpatienten« ikke selv kan deltage aktivt i sårskift procedurerne.
Det er først og fremmest vigtigt at man holder en god hygiejne og holder sårområdet rent og tørt. Faste rutiner omkring sårplejen kan også få behandlingen til at virke mindre belastende og smertefuld.
De sårplejemidler man anvender, her tænkes der både på de instrumenter man eventuelt benytter samt forbindsstofferne, skal også holdes forsvarligt rene. I hjemmet bør man efter brug af sårplejeinstrumenter, først rengøre dem og derefter hælde kogende vand på dem. Sårplejeinstrumenterne skal være tørre inden man pakker dem ned.
Forbindsstofferne og lignende effekter skal man opbevare i lukkede containere eller i forsvarligt lukkede poser. Den emballage produkterne er pakkede i fra producenten kan sjældent anvendes efter åbning.
Nedenstående er angivet en rækkefølge for en hensigtsmæssig sårskiftnings procedure, til dig som sårpatient eller de der udfører behandlingen.
Sårskiftningen:
- Tiden imellem skiftningen er afhængig af sårstørrelsen. Tag eventuelt egen læge med på råd omkring tidsintervallerne.
- Grundig håndvask. Anvendelse af gummihandsker kan mindske risikoen for eventuelle infektioner, dette gælder særligt ved sårskift hos den sengeliggende »sårpatient«.
- Kan »sårpatienten« tage et brusebad, vil det lette afvaskningen af sårområdet og der bør og kan anvendes sæbe i forbin-delse med badet. Er vedkommende sengeliggende anvendes der kun sæbevand til overfladiske sår. Dybere sår afvaskes kun, med flere hold rent, lunkent vand. Der kan, hvis der er tale om meget dybe sår, anvendes et desinficerende middel i stedet for vand.
- Til slut skylles såret rent for sæbe med lunkent vand.
- Aftørring af området. Man kan eventuelt anvende en føntørrer på laveste varmestyrke. Så kan man sikre sig, at såret er tørt.
- Notér dig/jer sårets fremgang. Dette kan man gøre ved at opmåle diameteren eller ved at lave en tegning af sårets omfang.
- Nu kan den nye forbinding lægges. Der er ofte mange smerter forbundet med både akutte og kroniske sår. Lad lægen anbefale dig/jer en korrekt smertebehandling. Lav en kort beskrivelse af smerterne, hvordan de er, styrken på smerterne, provokerende eller lindrende faktorer og om der er døgnvariation.
En del af smerterne kan være udløst af uro og angst omkring såret, årsagen og dens helbredelsesmuligheder, samt for fremtiden.
Det er vigtigt at tale om denne frygt og bekymringer for fremtiden. Det kan ofte medvirke til at smerterne mindskes, i hvert fald den psykiske del af dem.
Hvad kan man som »sårpatient« eller dennes pårørende ellers gøre?
Du kan som »sårpatient« tænke på om din kost er varieret nok, indeholder den de vitaminer og mineraler som der skal til, for at fremme sårhelingsprocessen. De fleste mennesker ved at de skal supplere deres kost med et calciumtilskud, for at forebygge knogleskørhed. Men ved du/i at også huden og immunforsvaret har brug for adskillige vitaminer og mineraler, for at kunne fungere optimalt.
Vitaminer og mineraler forsyner ikke kroppen med energi på den måde som eksempelvis kulhydrater gør. Men de er vigtige elementer i mange processer i den menneskelige organisme. Da kosten ofte er tilberedt på forskellig vis, kogt, stegt eller har været nedfrosset, er mange af de livsvigtige vitaminer og mineraler blevet ødelagt eller delvist nedbrudt. Derfor kender de fleste disse ikke-næringsgivende kosttilskud i form af specielle præparater og præparaterne er kosttilskud. Det vil sige de kan ikke erstatte en sund og nærende kost, kun supplere den.
Det væsentlige i udvælgelsen af et kosttilskud er at finde ud af, hvad man har brug for. Er man »sårpatient« har man brug for præparater, der støtter hudens regenerende apparat samt et kosttilskud rigt på antioxidanter, altså et præparat som blandt andet støtter immunapparatet.
Flere præparater på en gang er ikke løsningen, man kan godt få for mange vitaminer og mineraler. Derfor, find et godt og testet produkt, et produkt der specifikt er sammensat af de vitaminer og mineraler, som huden har brug for. Firmaet BIOresearch har et produkt, der hedder COLLAvie, der har den rigtige sammensætning for blandt andet huden. Produktet har også en gavnlig effekt på hår, negle og knogler.
De har også et produkt, der hedder OLIvie, der både har en kraftig antioxidativ og anti-inflammatorisk effekt. Det er et produkt udvundet på olivenblade og oliven er jo væsentlige ingredienser i både plantemedicin og madlavningen i landene omkring Middelhavet. Her oppe nordpå er deres sundhedsværdi endnu ikke helt så anerkendt som sydpå.
Fremtidens sårbehandling
Som nævnt indledningsvist er den egentlige sårbehandling ikke standardiseret i Danmark, men der arbejdes meget på at få en centraliseret uddannelse i sårpleje. Det vil formentlig kunne betyde hurtigere diagnose (årsag til såret) og dermed bedre og hurtigere sårbehandlingsforløb. Det vil også betyde en god og ensartet information til »sårpatienterne« og deres pårørende.
Inden for den næste dekade vil der sikkert også komme mange nye tekiknikker ind i behandlingen, med baggrund i den megen forskning i sår og sårpleje, der foregår i disse tider.