Salmonella-infektioner (Salmonella-gastroenteritis) Artikel

Der findes flere tusinde typer af salmonellabakterier, hvoraf langt de fleste findes hos dyr. Det er med disse dyretyper mennesker oftest bliver smittes. Herhjemme er det typisk Salmonella typhimurium og Salmonella enteritidis, der giver de mave-tarm-infektioner, som man i daglig tale betegner "Salmonella". Dog kan Salmonella Typhi, der giver tyfus og Samonella Paratyphi, der giver paratyfys også komme til landet fra endemiske områder, som Sydamerika og Afrika.

Definition og årsager til salmonella

Salmonella-bakterierne findes hyppigst hos husdyr som fjerkræ, kalve og svin, men kan også findes hos kæledyr som forskellige fugle og skildpadder. Mennesker smittes ved at indtage fødevarer, der indeholder bakterier. Smitte efter indtagelse med æg, svinekød eller fjerkræ er det hyppigste, men smitte med f.eks. ikke varmebehandlet (upasteuriseret) mælk kan også ske. Kun Salmonella typhi, der giver tyfus, og Salmonella paratyphi, der giver paratyfus, har mennesket som vært, dvs. at de kun smitter fra menneske til menneske. Dog kan Salmonella Typhi, der giver tyfus og Samonella Paratyphi, der giver paratyfys også komme til landet fra endemiske områder, som Sydamerika og Afrika.

Smitte fra menneske til menneske eller fra køkkenudstyr formodes også at forekomme, men det er sjældent. Bakterierne er tarminvasive, dvs. at de invaderer slimhinden i tynd- og tyktarm, og det er dette, der giver symptomerne.

Bakterierne er forholdsvis hårdføre og kan overleve længere tids frysning. Derimod dræbes de af varme. Kogning eller gennemstegning af fødevarer er derfor afgørende, hvis man vil undgå smitte.

Man regner med, at der i Danmark er ca. 3.000 tilfælde af salmonella-infektioner årligt, men der kan være langt flere, da folk ofte ikke går til læge med en salmonella-infektion. Så det reelle tal er nok langt højere.

En del infektioner, der minder om Salmonella-infektioner, skyldes Campylobacter-bakterier, der hyppigst findes i fjerkræ (i de senere år har antallet af infektioner med Campylobacter overhalet antallet af salmonella-infektioner), og i mindre grad Yersinia-bakterier, der oftest smitter gennem svinekød.

Symptomer på Salmonella-infektioner

Symptomerne opstår relativt hurtigt efter indtagelse af bakterier. Oftest indenfor to døgn. Tyfus og paratyfus infektioner viser dog først symptomer efter 10-20 dage

  • Mavesmerter af knibende karakter.
  • Diaré. (sjældent blodtilblandet)
  • Kvalme og evt. opkastninger.
  • Feber op til 39 grader.
  • Hovedpine.
  • Svimmelhed ved væskemangel.

Ved salmonella-infektioner er der sjældent blod i afførringen. Dette ses oftere i forbindelse med infektioner med Campylobacter.

Opstår symptomerne meget hurtigt (1-6 timer) efter indtagelse af et måltid, kan det i stedet være tegn på en klassisk "madforgiftning". Her er det giftstoffer (toksiner) og ikke salmonellabakterier i maden, der giver symptomerne, fraset feber (se artiklen Madforgiftning).

Forholdsregler og diagnose ved salmonella forgiftning

Der er flere ting man selv kan gøre for at undgå salmonellainfektioner:

  • God hygiejne i køkkenet (rengør knive og andet køkkenudstyr grundigt og brug ikke samme skærebrædder til kød og grøntsager). Især unge skal lære om hygiejne.
  • Grundig håndvask (før man har kontakt med forskellige fødevarer og ALTID efter toiletbesøg).
  • Undgå madlavning når man er syg eller har inficerede sår på hænder og fingre.
  • Sørg for grundig opvarmning af især kød og æg.
  • Undgå indtag af rå æg og skaldyr samt ikke varmebehandlet (upasteuriseret) mælk.
  • Sørg for hurtigt nedkøling af madvarer der skal gemmes, og undgå opbevaring ved stuetemperatur, for at undgå opformering af bakterierne.
  • Undgå at opvarme madrester i flere omgange.
  • Sørg for at have en tilstrækkelig lav temperatur i dit køleskab (under fem grader).
  • Check altid udløbsdatoen på madvarer.

Man kan hverken se, lugte eller smage salmonella-bakterierne i fødevarer, og derfor er grundig kogning og stegning af afgørende betydning.

I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at søge læge. Dog skal man kontakte læge, hvis sygdommen varer mere end to uger, eller hvis man er meget medtaget. Dette kan skyldes dehydrering.

Lægen vil oftest stille diagnosen på sygehistorien og symptomerne (og ofte er flere personer blevet syge, efter at have indtaget samme mad). Hvis symptomerne varer ved, kan det være nødvendigt at tage blod- og afføringsprøver for at sikre den rigtigt diagnose (se i øvrigt artiklerne Mave-tarm-infektion og Madforgiftning).

Behandling af Salmonella-infektioner

De fleste salmonella-infektioner går over af sig selv og kræver ingen behandling. Men når man har diaré og kaster op, mister man store mængder væske og salte. Det er vigtigt at sørge for at erstatte salt- og vandtabet, og dette er den vigtigste behandling. Særligt for spædbørn og ældre kan dehydrering være farligt.

I længerevarende eller komplicerede tilfælde kan det være nødvendigt med antibiotikabehandling, og det foretrukne præparat til behandling af salmonella-infektioner er ciprofloxacin.

Forløb og komplikationer

Langt de fleste salmonella-infektioner er ikke alvorlige og forsvinder af sig selv indenfor få dage og varer højest to uger. Man skal dog være særligt opmærksom i tilfælde, hvor spædbørn, svage og ældre er smittede, da infektionen hos disse kan blive livsfarlig.

Man skal altid være opmærksom på dehydrering. Dette skal mistænkes, hvis der er tørre slimhinder samt sparsom, mørkfarvet urin. Hvis man befinder sig i udlandet, hvor rent vand ikke er tilgængeligt kan cola være udmærket at indtage, både pga. væsken, sukkeret og de salte, der er i cola. Færdigblandede sukker- og saltblandinger til vand kan købes på apoteket, og ellers kan man blande ½ tsk. bordsalt og3 spsk. sukker op i rent vand. Det er vigtigt at børn også bliver rehydrerede

Sjældent kan bakterierne sprede sig via blodbanen og slå sig ned andre steder i kroppen og her give anledning til abscesser (bylder).

Endelig kan salmonella-, campylobacter- og yersinia-bakterier alle give anledning til en såkaldt reaktiv artrit. Dette er en inflammation (betændelsesreaktion) i et eller få store led (f.eks. knæled), der ses kort efter en overstået infektion med førnævnte bakterier.

Artiklen er oprindeligt skrevet af Læge Rasmus Broby Johansen og udgivet på Sundhedsguiden.dk den 24/07 - 2007. Opdateret den 15/2 - 2016 af ovennævnte lægefaglige skribent. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.