Den danske røntgenlæge og ortopæd Holger Scheuermann, der levede 1877-1960, blev først og fremmest berømt på sine røntgenstudier af unge rundryggede mennesker. Som så mange andre store personligheder, oplevede han at hans samtid havde svært ved at vurdere omfanget af hans undersøgelser. Hans første store arbejde om rundryggethed hos unge, førte således til en doktordisputats der skulle forsvares på Københavns Universitet først i 30'erne. Den blev ikke antaget. Universitetet erkendte senere sin fejl, men Scheuermann fik først fuld oprejsning da han et halvt år før sin død, som 82 årig blev udnævnt til æresdoktor.
Scheuermanns sygdom rammer unge mennesker der bliver rundryggede eller får formindsket svajet i lænden. Ændringerne i ryggens kurver skyldes forstyrrelser i den måde ryghvirvlerne vokser. Diagnosen Scheuermanns Sygdom kan kun stilles med sikkerhed efter en røntgenundersøgelse (eller anden undersøgelse der viser knoglernes bygning og form, f. eks. skanning).
Det er karakteristisk at:
Scheuermanns sygdom rammer unge mennesker der bliver rundryggede eller får formindsket svajet i lænden. Ændringerne i ryggens kurver skyldes forstyrrelser i den måde ryghvirvlerne vokser. Diagnosen Scheuermanns Sygdom kan kun stilles med sikkerhed efter en røntgenundersøgelse (eller anden undersøgelse der viser knoglernes bygning og form, f. eks. skanning).
Det er karakteristisk at:
- Ryghvirvlerne bliver kileformede med den mindste højde fortil. Det er det der ændrer ens holdning i retning af at man bliver rundrygget eller får delvis udadrettet lændesvaj.
- De øverste og nederste flader af hvirvlerne bliver uregelmæssige og ofte også trykket lidt ind i det midterste område.
- Små knogledele vokser ikke sammen med resten af hvirvlerne når brusken gradvist omdannes til knogle i teenage-årene. De ligger så som små fritliggende knogler i hjørnerne af hvirvlerne.
- Bruskskiverne mellem hvirvlerne er ofte smallere end normalt.
Årsager til Scheuermanns sygdom
Iøvrigt ser man nogle gange at hvirvlerne både er længere og bredere end normalt. Denne forandring i hvirvlerne bygning optræder allerede før puberteten og inden man har ændret holdning. Tidligere havde man troet rundryggetheden skyldes for dårlige muskler i ryggen, men det er altså ikke tilfældet. Den typiske patient er teenager som har tendens til rundryggethed og ofte smerter - ryggen føles "som om den ikke er stærk nok". Som tiden går bliver det muligt at rette ryggen ud.
Hvis forandringerne udvikler sig først i teen-ageårene er det oftest brysthvirvelsøjlen der bliver ramt. Den runde ryg bliver endnu rundere når man bøjer sig fremover, mens den ikke bliver rettet ud ved bagoverbøjning.
Lænden er derimod oftere involveret, hvis forandringerne kommer senere. Lænden kan bevæge sig godt nok fremover, men man kan ikke forøge svajet ved bagoverbøjning som det normalt er tilfældet.
De ramte områder i ryggen bliver stivere og musklerne er gerne ømme når man trykker på dem.
Det er specielt når lænden rammes, der er større risiko for at få smerte - mest udtalt når det efterhånden er blevet umuligt at rette ryggen helt op. Det gælder især i aldersgruppen 18-26. Der er ikke forøget risiko for at få diskusprolaps.
Sygdommen ses lidt oftere hos drenge og mænd og undersøgelser foretaget af unge mænd på session viste at den optrådte hos mellem 6 og 8% mod ca. 4% i hele befolkningen. Den forekommer hyppigere i nogle familier end i andre, uden at man har kunnet påvise præcis hvordan den fordeler sig fra generation til generation. Iøvrigt lider personer med Scheuermanns sygdom oftere af mavesår end resten af befolkningen.
Hvis forandringerne udvikler sig først i teen-ageårene er det oftest brysthvirvelsøjlen der bliver ramt. Den runde ryg bliver endnu rundere når man bøjer sig fremover, mens den ikke bliver rettet ud ved bagoverbøjning.
Lænden er derimod oftere involveret, hvis forandringerne kommer senere. Lænden kan bevæge sig godt nok fremover, men man kan ikke forøge svajet ved bagoverbøjning som det normalt er tilfældet.
De ramte områder i ryggen bliver stivere og musklerne er gerne ømme når man trykker på dem.
Det er specielt når lænden rammes, der er større risiko for at få smerte - mest udtalt når det efterhånden er blevet umuligt at rette ryggen helt op. Det gælder især i aldersgruppen 18-26. Der er ikke forøget risiko for at få diskusprolaps.
Sygdommen ses lidt oftere hos drenge og mænd og undersøgelser foretaget af unge mænd på session viste at den optrådte hos mellem 6 og 8% mod ca. 4% i hele befolkningen. Den forekommer hyppigere i nogle familier end i andre, uden at man har kunnet påvise præcis hvordan den fordeler sig fra generation til generation. Iøvrigt lider personer med Scheuermanns sygdom oftere af mavesår end resten af befolkningen.
Behandlingen af Scheuermanns sygdom kan f.eks. bestå af:
1: Øvelser der modvirker de ændrede kurver i ryggen
2: Kiropraktisk behandling af muskler og led
3: Oplysning om hvordan man selv bedst kan passe på sin ryg
4: Vejledning om valg af job
5: Behandling med korset (sjældent)
6: Operation, hvis der er risiko for tryk på rygmarven (sjældent).
Den enkelste øvelse med det formål at modvirke rundryggetheden, består i at man ligger på maven med armene strakt ud til siden (kristusstilling) og med en pude under maven. Man løfter så overkroppen og armene en lille smule og holder stillingen så længe som muligt. Pas på ikke at bøje nakken bagover samtidigt, da det kan give problemer i nakke og skulderområdet. Når man ikke kan holde stillingen mere slapper man af i 20-30 sekunder og gentager så øvelsen.
Fortsæt f.eks. et kvarter evt. 2-3 gange daglig alt afhængigt af hvor slemme symptomer man har. De forandringer der udvikles i ryggens hvirvler kan ingen ændre på. Imidlertid kan to personer med nøjagtig lige store forandringer set på røntgenbilleder, have meget forskellige symptomer- den ene har måske stort set aldrig ondt, mens den anden kan være stærkt plaget. Det er altså ikke kun det der sker i hvirvlerne der er ansvarlige for meget man mærker. Som det gælder i de fleste tilfælde af rygsmerter er det også her sådan, at det der er afgørende for hvor meget man mærker, mere er hvordan ryggen fungerer end hvordan den er bygget. Da kiropraktorens arbejde jo netop er at få muskler og led til at fungere så godt som muligt, har alle kiropraktorer da også oplevet hvordan man har kunne afhjælpe smerterne i højere eller mindre grad hos patienter med Scheuermanns sygdom -uden at røntgenoptagelser af ryggens bygning ville vise nogen forskel før eller efter behandlingen.
2: Kiropraktisk behandling af muskler og led
3: Oplysning om hvordan man selv bedst kan passe på sin ryg
4: Vejledning om valg af job
5: Behandling med korset (sjældent)
6: Operation, hvis der er risiko for tryk på rygmarven (sjældent).
Den enkelste øvelse med det formål at modvirke rundryggetheden, består i at man ligger på maven med armene strakt ud til siden (kristusstilling) og med en pude under maven. Man løfter så overkroppen og armene en lille smule og holder stillingen så længe som muligt. Pas på ikke at bøje nakken bagover samtidigt, da det kan give problemer i nakke og skulderområdet. Når man ikke kan holde stillingen mere slapper man af i 20-30 sekunder og gentager så øvelsen.
Fortsæt f.eks. et kvarter evt. 2-3 gange daglig alt afhængigt af hvor slemme symptomer man har. De forandringer der udvikles i ryggens hvirvler kan ingen ændre på. Imidlertid kan to personer med nøjagtig lige store forandringer set på røntgenbilleder, have meget forskellige symptomer- den ene har måske stort set aldrig ondt, mens den anden kan være stærkt plaget. Det er altså ikke kun det der sker i hvirvlerne der er ansvarlige for meget man mærker. Som det gælder i de fleste tilfælde af rygsmerter er det også her sådan, at det der er afgørende for hvor meget man mærker, mere er hvordan ryggen fungerer end hvordan den er bygget. Da kiropraktorens arbejde jo netop er at få muskler og led til at fungere så godt som muligt, har alle kiropraktorer da også oplevet hvordan man har kunne afhjælpe smerterne i højere eller mindre grad hos patienter med Scheuermanns sygdom -uden at røntgenoptagelser af ryggens bygning ville vise nogen forskel før eller efter behandlingen.