Definition og årsager
Typisk vil anæmi ikke skyldes en blodsygdom, men vil være sekundær til en anden sygdom. Sekundær anæmi varierer meget fra let til svær anæmi, og ved den lette form bliver anæmien ofte overset, da man fokuserer på den primære sygdom. Mangeltilstande som jernmangel , folin- og vitamin B12-mangel regnes ikke med under sekundære anæmier. Sekundær anæmi kan kun kureres, hvis man får behandlet den primære sygdom.
Eksempler på sekundær anæmi:
- Anæmi ved kronisk sygdom (AKS eller infektionsanæmi).
- Anæmi ved nyresygdomme.
- Anæmi ved sygdomme i stofskiftet.
- Anæmi ved sygdomme i leveren.
- Anæmi ved indvækst eller indtrængen af maligne celler i knoglemarven (oftest blodsygdomme).
AKS
Anæmi, som opstår ved kroniske sygdomme, ses ofte ved kroniske inflammatoriske tilstande (betændelsestilstande), infektioner og visse cancersygdomme. Samtidig viser der sig ændringer i jernstoftskiftet, som adskiller sig fra de ændringer, der ses ved jernmangelanæmi .
Efter jernmangelanæmi er AKS den hyppigste anæmiform i Danmark.
Anæmien skyldes tre 3 karakteristiske mekanismer:
- Lettere nedsat levetid af de røde blodlegemer.
- Nedsat dannelse af de røde blodlegemer.
- Nedsat jerntilbud til dannelse af de røde blodlegemer.
Især nedsat dannelse af de røde blodlegemer er hyppig årsag til udvikling af AKS. Ved de ovennævnte kroniske sygdomme udskilles der i kroppen en række stoffer, som har en hæmmende effekt på dannelsen af de røde blodlegemer.
Anæmi ved nyresygdomme
Erytropoietin (EPO) er et hormon, som stimulerer produktionen af de røde blodlegemer i knoglemarven. EPO produceres i nyrerne, og denne produktion bliver nedsat ved mange forskellige sygdomme i nyrerne som f.eks. kronisk nyresvigt .
Man kan kunstigt fremstille EPO i laboratoriet og indsprøjte det i kroppen som erstatning for den manglende naturlige produktion i nyrerne og dermed behandle anæmien. EPO-indsprøjtning hjælper kun på dannelsen af de røde blodlegemer, hvis den bagvedliggende sygdom er forbundet med nyrerne og en nedsat EPO-produktion.
Anæmi ved sygdomme i stofskiftet
Den hyppigste sygdom i stofskiftet, som medfører anæmi er hypothyroidisme , og dette ses hyppigere hos mænd end kvinder. Der kan også ses anæmi ved hypofyseinsufficiens .
Anæmi ved leversygdomme
Typisk ses anæmi ved svære tilfælde af levercirrose (skrumpelever). Skrumpelever vil medføre en blodtrykstigning i de blodkar, der omgiver leveren, hvilket kan resultere i en sprængning af disse kar og f.eks. fremkalde store blødninger i spiserøret . Leversygdomme kan også have betydning for dannelsen af unormale former for røde blodlegemer, som har forringet evne til at binde ilt.
Anæmi ved knoglemarvspåvirkning
De røde blodlegemer bliver dannet i knoglemarven, og en forstyrrelse f.eks. i form af indtrængen af cancer kan forstyrre denne dannelse. Ligeledes kan blodsygdomme i knoglemarven have en hæmmende effekt på produktionen af de røde blodlegemer. Anæmien kan i dette tilfælde skyldes mange årsager og har komplekse sammenhænge (se leukæmi)
Symptomer på sekundær anæmi
Symptomerne er de sædvanlige anæmisymptomer , og graden kan variere meget og afhænger af den bagvedliggende sygdom.
Behandling af sekundær anæmi
Ved sekundær anæmi er det vigtigt at få behandlet den sygdom, der ligger til grund for anæmien. Da der ofte er tale om lette tilfælde af anæmi, vil man efter at have behandlet den primære sygdom ikke se symptomer på anæmi, og det er derfor ikke nødvendigt at iværksætte behandling for anæmi.
Ved nyresygdomme kan der behandles med EPO (se under anæmi ved nyresygdomme), og ved moderate til kraftige tilfælde af anæmi kan man give blodtransfusion .