Skarlagensfeber (Scarlatina) Artikel

Definition og årsag


Skarlagensfeber er en smitsom sygdom med hududslæt og feber. Årsagen er infektion med bakterier af typen streptokokker . Sygdommen er hyppigst hos børn og unge.

Bakterien spredes ved direkte kontakt eller ved inhalation af luftbårne dråber fra smittede. Ofte optages bakterien i svælgslimhinden, hvor den giver halsbetændelse . Streptokokken producerer her nogle giftstoffer (toksiner), og det er dem, der giver anledning til skarlagensfeber.
Sygdommen er derfor hyppigt en følgesygdom til streptokokinfektion i halsen, men kan også skyldes infektion andre steder i kroppen, f.eks. i huden.

Selvom der findes mange forskellige former for streptokokker, producerer de alle det samme toksin, og har man én gang haft skarlagensfeber, får man det ikke igen, da kroppen har dannet antistoffer mod toksinet.

Symptomer på skarlagensfeber


Der fremkommer et højrødt udslæt i ansigtet, ofte i forbindelse med en halsbetændelse. Nogle timer senere breder udslettet sig til hals, overkrop, arme og ben. Eneste område, der går fri er huden omkring munden, der ser påfaldende bleg ud i forhold til det røde udslet omkring.

Man har det meget dårligt, med høj feber, hovedpine, og hos børn ses ofte opkastninger. I løbet af nogle dage når udslættet sit højdepunkt, og omkring fjerdedagen bliver tungen hævet og stærkt rødt. Fænomenet kaldes hindbærtunge.

Når feberen aftager, efter en lille uge, begynder huden at skalle af, først på hals og bryst og i den følgende uge på hænder og fødder ligeledes. Skældannelsen kan vare 2 uger.

Forholdsregler og diagnose


Børn bør undgå kontakt med smittede, og ved tegn på hududslæt i forbindelse med halsbetændelse skal man søge læge.

Diagnosen stilles på det karakteristiske sygdomsbillede og en podning fra mandler og svælg, der hurtigt kan påvise streptokokker i halsen. En blodprøve kan vise, om der er bakterier i blodet.

Behandling af skarlagensfeber


Streptokokker er følsomme overfor penicillin. Hvis man er allergisk overfor penicillin, behandles sygdommen med et andet antibiotikum kaldet erytromycin.

Det er vigtigt at huske at drikke rigeligt med væske (vand, saft, juice), mens feberen står på.

Varme drikke kan lindre halsbetændelsen, og hovedpinepiller med f.eks. paracetamol (Panodil, Pinex m.fl.) kan hjælpe lidt på smerterne og feberen. (Se Pleje af et febersygt barn og Skarlagensfeber )

Forløb og komplikationer


I de allerfleste tilfælde bliver man fuldstændig rask efter et tilfælde af skarlagensfeber, og man får det aldrig igen.

Efter indførelse af penicillin til behandling er der kun meget sjældent alvorlige komplikationer forbundet med skarlagensfeber.
Komplikationerne ses 1-3 uger efter infektion, og det drejer sig om gigtfeber og akut glomerulonefritis .




Definition og årsag


Skarlagensfeber er en smitsom sygdom med hududslæt og feber. Årsagen er infektion med bakterier af typen streptokokker . Sygdommen er hyppigst hos børn og unge.

Bakterien spredes ved direkte kontakt eller ved inhalation af luftbårne dråber fra smittede. Ofte optages bakterien i svælgslimhinden, hvor den giver halsbetændelse . Streptokokken producerer her nogle giftstoffer (toksiner), og det er dem, der giver anledning til skarlagensfeber.
Sygdommen er derfor hyppigt en følgesygdom til streptokokinfektion i halsen, men kan også skyldes infektion andre steder i kroppen, f.eks. i huden.

Selvom der findes mange forskellige former for streptokokker, producerer de alle det samme toksin, og har man én gang haft skarlagensfeber, får man det ikke igen, da kroppen har dannet antistoffer mod toksinet.

Symptomer på skarlagensfeber


Der fremkommer et højrødt udslæt i ansigtet, ofte i forbindelse med en halsbetændelse. Nogle timer senere breder udslettet sig til hals, overkrop, arme og ben. Eneste område, der går fri er huden omkring munden, der ser påfaldende bleg ud i forhold til det røde udslet omkring.

Man har det meget dårligt, med høj feber, hovedpine, og hos børn ses ofte opkastninger. I løbet af nogle dage når udslættet sit højdepunkt, og omkring fjerdedagen bliver tungen hævet og stærkt rødt. Fænomenet kaldes hindbærtunge.

Når feberen aftager, efter en lille uge, begynder huden at skalle af, først på hals og bryst og i den følgende uge på hænder og fødder ligeledes. Skældannelsen kan vare 2 uger.

Forholdsregler og diagnose


Børn bør undgå kontakt med smittede, og ved tegn på hududslæt i forbindelse med halsbetændelse skal man søge læge.

Diagnosen stilles på det karakteristiske sygdomsbillede og en podning fra mandler og svælg, der hurtigt kan påvise streptokokker i halsen. En blodprøve kan vise, om der er bakterier i blodet.

Behandling af skarlagensfeber


Streptokokker er følsomme overfor penicillin. Hvis man er allergisk overfor penicillin, behandles sygdommen med et andet antibiotikum kaldet erytromycin.

Det er vigtigt at huske at drikke rigeligt med væske (vand, saft, juice), mens feberen står på.

Varme drikke kan lindre halsbetændelsen, og hovedpinepiller med f.eks. paracetamol (Panodil, Pinex m.fl.) kan hjælpe lidt på smerterne og feberen. (Se Pleje af et febersygt barn og Skarlagensfeber )

Forløb og komplikationer


I de allerfleste tilfælde bliver man fuldstændig rask efter et tilfælde af skarlagensfeber, og man får det aldrig igen.

Efter indførelse af penicillin til behandling er der kun meget sjældent alvorlige komplikationer forbundet med skarlagensfeber.
Komplikationerne ses 1-3 uger efter infektion, og det drejer sig om gigtfeber og akut glomerulonefritis .