En slimsæks funktion er at nedsætte gnidninger mellem væv. For store gnidninger eller belastning kan give slimsæksbetændelse (bursitis). Symptomerne er bl.a. hævelse, varme, rødme og smerter omkring involverede led. Bursitis kan ramme alle og diagnosen stilles ofte let. Behandlingen er kortvarig og enkel, men der kan opstå sværere tilfælde, der kræver operation.
Årsag og definition
En slimsæksbetændelse (bursitis) kan opstå, hvis slimsækken udsættes for stor belastning eller friktion. Det kan ses ved stor fysisk udfoldelse, gentagne ensartede bevægelser (løb, hop), eller ved arbejde, der kræver længerevarende hvile på f.eks. albuer eller knæ. Hermed irriteres vævet, og der dannes øget væskemængde i slimsækken. Bursitis opstår oftest uden, at der er bakterier involveret (undtagelsen kan være ved sår i huden, som kan give bakterier adgang til en bursa).
Bursitis opstår som regel akut, men visse kan opleve tilbagevendende og kroniske bursiter. De hyppigste led, der involveres, er skulder, albue og knæ, men der kan ses bursitis i en hvilken som helst bursa.
Bursitis kan fås af alle. Personer med bindevævssygdomme, urinsyregigt og tendenser til senebetændelser har dog øget risiko for udvikling af bursitis.
Symptomer på slimsæksbetændelse
En bursitis kommer gerne akut efter noget tids overbelastning, og symptomerne er hævelse, varme, rødme og smerte over området. Smerten øges, hvis den udløsende belastning udføres. Man vil kun mærke væske i slimsækken, når man trykker på den. Smerterne kan være så voldsomme, at de stråler ud i arm eller ben. Ofte ses det, at smerterne forværres om natten.
Diagnose og forholdsregler
Diagnosen stilles forholdsvis nemt af lægen på udseende og symptomer kombineret med en sygehistorie, ofte med længerevarende belastning af dette område.
Har man gentagende bursitis tilfælde og gener fra andre led i kroppen, bør man udredes for anden sygdom som bl.a. leddegigt. Det kan ligeledes være nødvendigt for lægen at punktere bursaen og udtage væske til undersøgelse for bakterier eller krystaller, som kan ses ved f.eks. urinsyregigt.
Har man haft en bursitis omkring et led, er det vigtigt, at man så vidt muligt undgår samme overbelastning og er meget opmærksom på at stoppe denne aktivitet, så snart der mærkes det mindste tilløb til irritation. Får man feber sammen med en akut bursitis, er det vigtigt hurtigt at søge læge.
Har man gentagende bursitis tilfælde og gener fra andre led i kroppen, bør man udredes for anden sygdom som bl.a. leddegigt. Det kan ligeledes være nødvendigt for lægen at punktere bursaen og udtage væske til undersøgelse for bakterier eller krystaller, som kan ses ved f.eks. urinsyregigt.
Har man haft en bursitis omkring et led, er det vigtigt, at man så vidt muligt undgår samme overbelastning og er meget opmærksom på at stoppe denne aktivitet, så snart der mærkes det mindste tilløb til irritation. Får man feber sammen med en akut bursitis, er det vigtigt hurtigt at søge læge.
Behandling af slimsæksbetændelse
En bursitis er sædvanligvis en fredelig kortvarig lidelse. Den vigtigste del af behandlingen er aflastning og hvile af det involverede led. I starten kan det lindre og afhjælpe hævelsen med pålæggelse af ispose i 15 min. ad gangen. Dertil kan man tage nogle lette smertestillende midler, som samtidig letter hævelsen, f.eks. acetylsalicylsyre eller gigtmidler som f.eks. Ibuprofen, Ipren el. Ibumetin.
I sværere tilfælde kan det være nødvendigt at udtømme slimsækken og evt. indsprøjte binyrebarkhormon heri for at dæmpe betændelsesreaktionen. Ved fund af bakterier i bursaen behandles med antibiotika.
Ved gentagende tilfælde af bursitis i samme bursa, kan man være nødt til at fjerne denne, hvilket oftest gøres ved en lille operation i lokalbedøvelse.
I sværere tilfælde kan det være nødvendigt at udtømme slimsækken og evt. indsprøjte binyrebarkhormon heri for at dæmpe betændelsesreaktionen. Ved fund af bakterier i bursaen behandles med antibiotika.
Ved gentagende tilfælde af bursitis i samme bursa, kan man være nødt til at fjerne denne, hvilket oftest gøres ved en lille operation i lokalbedøvelse.
Forløb og komplikationer
Ved kroniske bursiter kan der opstå ødelæggelse af omkringliggende strukturer og indskrænkelser af ledbevægelsen. Dette ses oftest ved kronisk bursitis omkring skulderleddet.
Langt de fleste tilfælde går dog uproblematisk i sig selv igen efter en til to uger med tilstrækkelig ro.
Langt de fleste tilfælde går dog uproblematisk i sig selv igen efter en til to uger med tilstrækkelig ro.