Smitsom leverbetændelse hos børn (Viral hepatitis)

Definition og årsager

Viral leverbetændelse er en infektion i leveren, der kan forårsages af forskellige vira. De hyppigste årsager hos børn i Danmark er Hepatitis A virus (HAV), Hepatitis B virus (HBV) og sjældnere Hepatitis C virus (HCV). Der findes også andre hepatitis vira, nemlig D og E.
Leverbetændelse kan desuden være led i andre virussygdomme f.eks. mononukleose , der forårsages af Epstein-Barr virus.

HAV:
Hepatitis A virus forekommer i alle lande uden for Vesteuropa, Nordamerika, Japan, Australien og New Zealand. Specielt indvandrere og adoptivbørn fra disse lande er i risiko for hepatitis A virus infektion.

Smitte sker ofte lige før barnet kommer til Danmark, eller når barnet er hjemme på besøg eller ferie. Smitte kan ske for alle under ferieophold i ovennævnte lande. Ofte opdages infektionen, når andre i familien eller børneinstitutionen smittes. Hepatitis A virus smitter via kontakt med afføring fra en smittet.

Virus overføres typisk pga. dårlig hygiejne til fødevarer, genstande eller fingre, der dernæst puttes i munden. Denne smittevej kaldes fæko-oral, hvilket vil sige fra afføring til mund. Der går 15-45 dage fra infektion til sygdommen bryder ud. Hepatitis A virus infektion bliver aldrig kronisk og efterlader livslang immunitet, hvilket vil sige, at man ikke kan smittes igen.

HBV:
Hepatitis B virus er et globalt problem. Infektion med Hepatitis B virus kan blive kronisk. Risikoen for kronisk infektion er større, jo yngre man er ved smitte. Ca. 400 millioner mennesker er kroniske bærere af Hepatitis B virus på verdensplan.

Hepatitis B virus smitter via legemsvæsker. Smittevejene er via blod og ved intim kontakt f.eks. ubeskyttet samleje samt fra mor til barn. Mor til barn smitte er den vigtigste i Danmark. Moderen er ofte kronisk smittet med Hepatitis B virus og bliver efterfølgende gravid. Smitte af barnet kan ske, mens barnet er i livmoderen, men sker oftest under fødselen, hvor barnet tit kommer i direkte kontakt med moderens blod.

Smitte via blod kunne tidligere ske ved blodtransfusion. Dette er ikke aktuelt i dag pga. screening af alt donorblod. Smitte via blod kan også ske, når stofmisbrugere deler kanyler. Forekomsten af kronisk hepatitis B blandt internationalt adopterede børn er 2-5%.

HCV:
Hepatitis C virus smitter via blod ligesom hepatitis B virus. Den hyppigste smittevej er via forurenede kanyler. Smitte kan også ske via ikke screenet donorblod. Hepatitis C virus infektion bliver ofte kronisk. Hos små børn kan man først finde ud af, om infektionen er blevet kronisk efter 1 års alderen. Det skyldes, at antistoffer mod HCV påvist i barnets blod før denne alder, ikke behøver at være dannet af barnets eget immunforsvar som reaktion på sygdom, men kan være overført fra moderen.

Symptomer på smitsom leverbetændelse

De fleste symptomer ved akut viral hepatitis er svage og uspecifikke. De hyppigste er:

Feber
Træthed
Kvalme
Mavesmerter
Diaré

Sjældne men alvorlige symptomer omfatter:

Gulsot
Ascites, der er en væskeansamling i bughulen.
Encefalopati, der er et begreb, som dækker over påvirkning af hjernens funktion og ved hepatitis kun forekommer i forbindelse med leversvigt. Symptomerne omfatter adfærdsændringer, forvirring, sløvhed, nedsat hukommelse, rastløshed, irritation med flere. I svære tilfælde udvikles bevidstløshed og kramper.
Leversvigt: Betegnelsen dækker over nedsat funktion af leveren. Symptomerne er dårlig almen tilstand, lavt blodtryk, lavt blodsukker, nedsat nyrefunktion og tendens til blødning, specielt i huden og mavesækken. Encefalopati er ikke altid til stede og kan specielt være svært at opdage hos små børn.

Hepatitis B og C virus kan efter den akutte infektion gå over og blive kronisk. Ved en kronisk infektion er der ingen eller kun ganske lette symptomer. Virus ligger i dvale, men forårsager en konstant betændelsesreaktion i leveren, hvilket er årsagen til, at der kan opstå komplikationer (se komplikationer). Virus kan også blusse op igen og give symptomer som første gang, man blev smittet.

Forholdsregler og diagnose

Diagnosen kan være svær at stille. Specielt fordi symptomerne ofte er milde og uspecifikke hos børn. Man bør dog søge læge straks, hvis ens barn udvikler gulsot, ascites eller tegn til leversvigt. Dette gælder specielt, hvis barnet har været udsat for smitterisiko f.eks. udenlandsrejse til lande med Hepatitis A virus forekomst. Hvis barnet har stukket sig på en efterladt brugt kanyle, søges straks læge, selvom der endnu ikke er udviklet symptomer. Man bør ligeledes søge læge, hvis de uspecifikke symptomer har stået på i længere tid.

Ved undersøgelse af barnet kan lægen evt. finde gulsot, forstørret lever og væskeansamling i bughulen. Den endelige diagnose stilles på blodprøver, hvor man påviser påvirkning af leverens celler og nedsat funktion af leveren. Man kan påvise typen af virus ved at undersøge for specifikke antistoffer i blodet.

Behandling af smitsom leverbetændelse

Der er ingen behandling af viral hepatitis forårsaget af Hepatitis A virus. Da infektionen oftest er mildt forløbende og aldrig bliver kronisk, er dette heller ikke nødvendigt.

Kronisk infektion med Hepatitis B virus kan behandles med to forskellige lægemidler. Retningslinjerne for opstart af behandlingen følger internationale retningslinjer. Ofte vil man opstarte behandling, hvis leveren har været påvirket i over 1-2 år (påvises ved blodprøver), eller hvis den kroniske infektion blusser op gentagne gange.

Der er på nuværende tidspunkt to forskellige behandlingsmuligheder. Lamivudin tages som tabletter, og interferon alfa gives som indsprøjtning. Begge stoffer har ulemper. Hepatitis B virus kan udvikle resistens overfor lamivudin, så det ikke virker længere.

Et andet problem er, at sygdommen ofte blusser op igen, når man forsøger at holde pause med behandlingen. Ulempen ved interferon alfa er, at det skal gives som indsprøjtning, og at der er hyppige bivirkninger. Behandlingen mindsker virus evne til at formere sig og mindsker dermed betændelsesreaktionen i leveren. Dette mindsker risikoen for komplikationer til kronisk Hepatitis B infektion.

Forløb og komplikationer

Alle hepatitis virus infektioner kan i sjældne tilfælde, uanset virus, have et alvorligt forløb med udvikling af gulsot, ascites og leversvigt.

Infektion med Hepatitis B virus kan blive kronisk. Jo yngre man er ved smitte, des større er risikoen. Ved smitte under fødsel bliver næsten alle kroniske bærere. Dette kan dog forebygges ved vaccination af barnet og indsprøjtning af antistoffer umiddelbart efter fødslen.

Komplikationer til kronisk hepatitis opstår først efter mange år og omfatter levercirrose og leverkræft . Risikoen for komplikationer mindskes med behandling.

Forebyggelse af viral hepatitis

Hepatitis A kan forebygges med vaccine eller indsprøjtning af antistoffer. Antistofferne dækker kun en kortere periode, f.eks. under rejse eller ophold i et område, hvor Hepatitis A virus forekommer.

Vaccinen beskytter mod Hepatitis A virus hele livet. Det anbefales, at børn af anden etnisk herkomst vaccineres, hvis de besøger hjemlandet i ferier. Formålet er at beskytte børnene mod Hepatitis A infektion og at forhindre, at Hepatitis A virus bliver hyppigere i Danmark.

Der findes en vaccine mod Hepatitis B virus. WHO anbefaler, at alle børn i verden vaccineres mod Hepatitis B virus, men Sundhedsstyrelsen har vurderet, at dette ikke er nødvendigt i Danmark. Derimod har der siden 2005 kørt et 2-årigt forsøg med screening af gravide for hepatitis B. Formålet er at finde gravide med kronisk hepatitis B, så man kan hindre kronisk infektion hos barnet ved vaccination og indsprøjtning af antistoffer lige efter fødselen. Når et barn med kronisk Hepatitis B virus infektion kommer i børneinstitution, er det op til embedslægen at vurdere om og hvem, der skal vaccineres.