Snifning Artikel

Stoffer man sniffer kaldes inhalanter (inhale = indånde). Inhalanter er ofte almindelig husholdningsar-tikler, som bliver misbrugt ved »snifning« gennem næsen eller »hufning« som er inhalering af dampe gennem munden. Formålet er at blive »skæv« (og opnå eufori) og føle sig påvirket, beruset eller få mærkelige oplevelser (hallucinationer).

De mest almindelige metoder til inhalering er

  • At spraye kemikalierne ind i en plasticpose og derefter sniffe eller huffe.

  • At spraye kemikalierne på klude eller servietter for at nedsætte fordampningen og derved give en længere effekt.


Årsagen til inhalanter er populære, og er det især hos de helt unge på 12-15 år er:

  • Inhalanter er nemme at få fat i, idet de kan købes hos købmanden eller kiosken
  • Inhalanter er billige
  • Inhalanter er ikke forbudte og kan derfor købes frit uanset alder
  • Inhalanter er en hurtig og nem måde at blive »høj« på. Man lugter ikke af spiritus bagefter. Men er man opmærksom, kan man lugte lim, gas eller fortyndingsmidlet.



Inhalanter kan inddeles i følgende kategorier:

Opløsningsmidler:

Industri eller husholdnings opløsningsmidler, inkluderet maling og fortyndere. Affedtningsmidler, benzin, limprodukter og acetone. Kontorartikler som retteblæk, speedmarker-fortyndere, kontaktrensere.

Gasser:

Gasser som bruges i husholdningen som lightergas (butan og propan) og
køleskabsvæsker.

Aerosolgasser som bruges til spraymaling, deodorantspray og tekstil-rensevæsker.

Medicinske narkosemidler som lattergas, kloroform, aether, halothan.

Nitritter:

Amylnitrit og butylnitrit. Kendes under navnene »poppers« eller »snappers«. Kan være farlige for mennesker med hjerteproblemer. De kan ofte købes i pornokiosker.

Sundhedsfare

Selvom de forskellige inhalanter er ganske forskellige, har de fællestræk som er, at man bliver hurtig »skæv«, og de er nemme at få fat i på legal vis. Når man har inhaleret dem, så virker de sløvende, og de er overvejende kortvarige i effekttid. Men derved er de farlige, fordi så vil snifferen tage endnu en gang og gentage flere gange for måske at falde bevidstløs omkuld, med de farer der ligger deri (hjernerystelse, opkastning med kvælning som følge, tabe orienteringen og opføre sig uhensigtsmæssig i trafikken eller andet farefuldt sted). Ved større koncentrationer af snifningsmidlet kan hjertet svigte eller vejrtrækningen ophøre. Der er beskrevet flere dødsfald ved misbrug af inhalanter. Generelt er inhalanter sundhedsfarlige, idet de kan medføre mange forskellige skader på kroppen.
Disse skader er:

  • Høretab, hjerneskader og leverskader kan forekomme ved anvendelse af toluen eller trikloretylen.

  • Nerveskader i arme og ben kan optræde ved anvendelse af hexan eller kvælstofilte.

  • Knoglemarvsskader kan optræde ved anvendelse af benzin.

  • Skader i de røde blodlegemer kan ske ved anvendelse af organiske nitritter (»poppers« m.fl.).

Bruger man inhalanter samtidig med sovemedicin eller alkohol, kan man let blive bevidstløs. Stofferne har en forstærkende effekt på hinanden. Visse unge synes det er sjovt at blive »næsten bevidstløs«, men ofte kender de ikke grænsen, og så går det galt.

Hvem - og hvornår anvender man inhalanter?

Det er typisk meget unge mennesker (12-15 år), som bruger det, fordi det er et stof, der anonymt og billigt kan købes henne i kiosken. Ingen mistænker misbrug, når en 12 årig køber lightergas hos købmanden. Få unge forbliver i misbruget og fortsætter i årevis med stor risiko for organskader. Mange unge stopper helt med misbruget, mens få fortsætter med andre stoffer som hash eller rygeheroin.

Misbruget kan begynde i 6-8.klasse og antallet af misbrugere der af og til bruger inhalanter er større end man tror. I USA er der ca. 6-10% i 8.-9-klasse, der tager inhalanter af og til. Dette tal mindsker når de bliver ældre, fordi man skifter det ud med andre stoffer ? eller holder helt op. Snifning ses sjædent hos ældre misbrugere.

Hvilke bivirkninger er der?


De mest almindelige bivirkninger er hovedpine, dernæst muskelsvaghed, mavepine, besværlige humørsvingninger, aggressivitet, kilden eller følelsesbesvær i fingre og tæer, kvalme, høretab, nedsat koncentration m.fl. Der kan efter et stykke tid forekomme depressioner, angst og almen sløvhed gennem dagen. Et andet typisk symptom kan være afvisende adfærd med sur og sløv opførsel forbundet med vedvarende træthed og stærke humørsvingninger.

Hvordan ser man ud, som misbruger?

De symptomer man kan kigge efter er: røde vandede øjne, langsom sløret tale, desorientering, klager over hovedpine og kvalme, næseblod eller røde næser ved næseborene, hududslet ved næse og mund, træthed, appetitløshed og duft af kemikalier.

Hvem bruger inhalanter?

Det er ofte en gruppeforeteelse hos unge i alderen 12-15 år og opefter til ca. 18 års alderen. Nogle få børn sniffer alene. Både drenge og piger bruger det lige meget. Man oplever det mest udbredt hos socialt belastede børn, børn med skoleproblemer, børn med psykiske problemer, og så er der nogle, der blot vil prøve pga. nysgerrighed, men som bliver fanget i det.

Kan snifning-misbrug behandles?

Det er svært at behandle snifning-misbrug, fordi tilbagefaldsfrekvensen er høj og behandlingen kan være langvarig: typisk 1-2 måneder for afgiftningen, som giver problemer som: muskelkramper, hallucinationer, humørproblemer, kulde/varmegener, rysteture, udtalt sved, kvalme med mere. Lægemidler må ofte bruges ved afgiftningen for at dæmpe de ubehagelige abstinenssymptomer.

Hvad kan jeg gøre, hvis mit barn måske sniffer?

Først bør man ikke tænke: »mit barn kunne aldrig finde på det«, fordi man skal altid reagere på mistanken. Det er aldrig for tidligt at fortælle sit barn om de farer, der er ved snifning eller misbrug. Er barnet først begyndt at misbruge, er det langt sværere at ændre indstillingen hos barnet, fordi barnet har lært, at det kan være »lækkert« og sjovt at sniffe.

Det er ikke ualmindeligt, at det første misbrug sker ved snifning, og det fører derefter andet misbrug med sig efter en periode. Hvis dit barn ændrer opførsel, er ualmindelig sløv og måske lugter af kemikalier, så bør man mistænke, at det kunne være et misbrug af inhalanter. Man skal ikke forskrække barnet med at fortælle, at det er dødsensfarligt, men prøve at finde ud af, hvorfor det er nødvendigt at sniffe. Årsagen kunne være skoleproblemer som mobning, ordblindhed, generthed, dårlig selvværd eller kammeratproblemer, eller vennerne der eksperimenterer med stoffer. Forældre bør tage problemet op i skolen og snakke sammen med andre forældre. Det er lettere at løfte problemet sammen med andre.

Man bør aktivere barnet med sport, udflugter, nye kammerater, ny skole, hvis det skulle være problemet, og i det hele taget finde løsninger, der virkelig fjerner barnet fra brugen af inhalanter frem for at moralprædike om farerne. Senere kan man komme ind på, hvilke farer der er, men allerbedst er det så tidligt som muligt - før et misbrug - at fortælle om, hvilke problemer et misbrug medfører.

Vær en god rollemodel for dit barn. Tag afstand fra misbrug og opfør dig ikke fuld foran dine børn. Straf og trusler hjælper ikke. Ved forståelse og hjælpsomhed når man længst. Afviser barnet disse ting, så er man kommet sent ude, og det er langt sværere at korrigere barnet. Børn, der er misbrugere, hører til hos kommunens Børn og Ungeafdeling, hvor man skal henvende sig for at få råd og hjælp.