Søvnbesvær under graviditeten Artikel

Søvnbesvær er hyppigt hos gravide kvinder. Læs om forholdsregler ved søvnbesvær under graviditeten.

Søvnproblemer under graviditeten er hyppigt hos den kommende moder. Årsagerne kan være hormonforandringer, eller senere i graviditeten fordi barnet er uroligt og sparker. Mange er også plaget af hyppig vandladningstrang pga. det øgede tryk fra livmoderen på blæren. Nogle er plaget af halsbrand. Ofte kan alene frustrationen over ikke at kunne falde i søvn medføre uro, der bare gør det endnu sværere.

Brug puder til at støtte

Nogle gange kan det hjælpe at ligge på siden med en pude placeret mellem benene. Tidligere i graviditeten kan det hjælpe at ligge på ryggen med en pude under knæhaserne.
Til tider kan det være nødvendigt at lade sig aflede, og f.eks. sætte sig at læse eller se tv, til man bliver træt.

Sovemiddel ikke en løsning

<?xml:namespace prefix = o />Man er i reglen meget tilbageholdende med at give sovemedicin til gravide, da det kan passere moderkagen og påvirke fosteret.