Solstråler trænger ind under hudens overflade
Sollys indeholder de såkaldte ultraviolette stråler eller UV-stråler. Disse stråler kan ikke ses, hvilket skyldes, at det er lysstråler, der svinger med en bølgelængde, som er for kort til, at det menneskelige øje kan opfatte det (mellem 250 nm og 400 nm). De korte bølger gør at lyset kan trænge længere ind gennem hudens overflade end det synlige lys. Et eksempel på endnu mere kortbølget lys er faktisk røntgenstråler, som jo går direkte igennem menneskeligt væv (undtagen knogler).
Solens virkning på huden
UV-strålerne kan deles op i UVA- og UVB-stråler, hvoraf UVB har den korteste bølgelængde. Der findes også UVC-stråler, men disse bliver stoppet af ozonlaget højt oppe i atmosfæren.
UVA
UVA-strålerne har altså den længste bølgelængde og når derfor ikke så langt ind i hudens lag. De når dog i høj grad hudens yderste lag (overhuden eller epidermis), hvori der blandt andet findes pigment-celler (melanocytter), der producerer farvestof til huden (se Hudens opbygning og funktion ). Disse celler stimuleres især af UVA-strålerne og farver så huden brun for at forhindre, at for mange af de skadelige stråler skal nå de dybere lag i huden. Når vi bliver brune af ophold i solen, er det altså fordi kroppen prøver at forsvare sig selv!
UVB
UVB-strålerne når med sine kortere bølger længere ind i huden, hvor de kan gøre større skade. De når således ind til hudens andet lag (læderhuden eller dermis), hvor de forårsager både umiddelbare og langsigtede skader på vævet.
Farer ved sollys
Sollys er godt og nødvendigt i små mængder, men UV-lyset forårsager vævsskader på kort sigt og vævsforandringer på lang sigt.
Solskoldning
Den klassiske forbrænding (1.grads forbrænding), hvor huden bliver rød, varm, øm og hævet skyldes at microskopiske blodkar i læderhuden beskadiges af især UVB-stråler. Væske siver ud fra de beskadigede kar, hvorfor huden hæver og gør ondt. Kroppen pumper mere blod til stedet, hvilket er nødvendigt for at reparere skaderne i huden, som derfor bliver rød og varm.I voldsomme tilfælde ses 2.grads forbrændinger, hvor overhuden dør i små områder og der dannes vabler. Hverken 1.- eller 2.grads forbrændinger er meget farlige i sig selv. De medfører højest smerte, ubehag, væsketab og eventuelt feber, men skoldning er en klar indikator på, at man har fået alt for meget sol og man bør altid undgå at blive forbrændt. Jo mere sol man udsætter sig selv for og især jo oftere man bliver forbrændt, jo større er konsekvenserne senere i livet!
Ældning af huden
Især UVB-lys ødelægger efterhånden nogle af hudens reparationsmekanismer. Det betyder f.eks. at læderhudens celler bliver dårligere til at gendanne de fibre, der normalt findes i dette lag. Altså bliver huden tyndere og mindre elastisk. Også overhuden bliver dårligere til bl.a. at producere fedtstoffer og tørrer derfor lettere ind. Kort sagt: Huden ældes hurtigere og bliver tynd, uelastisk, tør og rynket! (læs mere i Aldersforandringer i huden).
Hudkræft
Den værste følge af overdreven solbadning er en kraftigt øget risiko for at få Hudkræft og især Modermærkekræft, som er den farligste af tre typer af kræft i huden. UV-strålerne skader cellernes DNA og som følge af dette, kan man risikere, at de langsomt udvikler sig til cancer-celler. I Danmark får ca. 6500 mennesker hudkræft om året og ca. 800 modermærkekræft. Det gør hudkræft til den hyppigste kræftform i landet. Det er primært ældre mennesker, der rammes, idet de har været udsat for solen gennem et langt liv.Den altovervejende årsag til såvel ældning af huden som hudkræft, er altså for meget sol - og det er især slemt at blive forbrændt.
Råd om solbeskyttelse
Hudens eget farvestof (melanin) hjælper som nævnt med at beskytte mod solens skadelige stråler. Det vil sige, at jo mørkere hud man har, jo mindre risiko har man også for at udvikle hudkræft. Men det er ingen garanti at have mørk hud – alle kan få cancer! Folk med lys hud, fregner og/eller mange modermærker bør være særlig opmærksomme på at beskytte sig mod solen.Desuden skal man især være opmærksom på at beskytte børn, som jo leger meget ude og ikke selv tænker over at passe på solen. En stor del af den mængde UV-stråling vi udsættes for gennem livet, får vi som børn.
Et par gode råd:
- Undgå middagssolen mellem kl. 12-15
- Søg skygge, brug let tøj og solhat som beskyttelse
- Brug solcreme (se nedenfor) når skygge og tøj ikke er muligt
- Pas særligt på i omgivelser med f.eks. vand og sne, som kan reflektere og forstærke solen
Det kan være svært for mange at lade helt være med at solbade. Det vigtigste er så, at man ikke bliver forbrændt. Undgå den stærke middagssol, brug altid solcreme og begræns solbadning til korte perioder så den brune farve opbygges over flere dage. Det er langt sundere og den brune farve holder længere!
Solcreme
Solcreme fås både med et fysisk filter, der reflekterer strålerne og med et kemisk filter, der er et stof, der omdanner UV-strålerne til energi. Begge dele virker, men sørg for at købe en solcreme med både UVA- og UVB-filter.Solcremens faktor-tal angiver, hvor mange gange længere end normalt man kan opholde sig i solen uden at blive forbrændt. Dog kan man ikke regne med faktor-tallet, medmindre man smører sig ind i en hel håndfuld solcreme (voksne ca. 40 ml - børn ca. 20 ml). Smør derfor hellere lidt oftere. Anvend et højt faktor-tal, men mere end 15 er ikke nødvendigt i Danmark. Når man kommer højere op, er den ekstra effekt ikke så stor som prisforskellen! Der er i virkeligheden ikke så stor forskel på f.eks. faktor 20 og faktor 30.Solcreme skal altid smøres på en tør krop. Husk at vandfast solcreme skal smøres på en halv time før man går i vandet - ellers virker det ikke. Under alle omstændigheder er det en god ide at smøre sig hver gang man har været i vandet og tørret sig.På skiferier kan det, ud over almindelig solcreme, være en god idé at anvende en læbepomade med høj solfaktor, da læberne let tørrer ud og bliver solfølsomme i den tørre luft. Desuden kan det være en god idé med en høj faktor til næsen og kinderne, fordi man i den kolde luft ikke mærker solen, som faktisk kan være meget stærk i sneklædte bjerge.
Læs også: Solskoldning