Far går på arbejde og knokler med sit, og mor er på barselsorlov og alligevel lidt tyndhudet og slidt. Hun ved lige med nød og næppe, hvad der er op, og hvad der er ned. Og hun føler sig som én med en osteklokke over hovedet. Så snart hun sætter sig med sin mand for at pleje forholdet, som det så smukt hedder, og de to englebasser (den ene på 3 år og den anden på ½) de sover. Ja, så sker der en af to ting.
Det ene barn vågner, og én af de to forældre går ind og putter igen. Hvis hun går ind til børnene, putter hun dynen om den lille og finder sutten til ham. Han skal lige mærke, at der er nogen derinde for at falde godt i søvn. Hun lægger sig derfor på en madras på gulvet - og falder omgående i dyb søvn. Hvis hendes mand går ind til de to små - så sover hun så sikkert som amen i kirken, når han kommer tilbage efter at have puttet den lille endnu en gang.
Om søvn
Der er en del videnskabelig forskning om søvn og søvnfaser hos både voksne og børn. Der eksisterer en hel del kundskab om søvnens natur, for eksempel hvad der sker, når vi går trætte i seng om aftenen, sover en hel nat og vågner veludhvilede næste morgen. Der er også forskning, som fortæller, hvad det gør ved os, når vi har problemer med søvnen. Men et solidt grundlag under, hvad man som forældre kan gøre for at hjælpe sit barn til gode sovevaner, det mangler.
Når søvn er en mangelvare i en familie
Søvn bliver især meget nærværende, når nattesøvnen bliver afbrudt mange gange af et barn, der vågner og græder. Gråden er spædbarnets stærkeste kort, når det vil fortælle os: "Jeg har det ikke godt, hjælp mig!" Og forældre skal hjælpe det grædende barn, kærligt og omsorgsfuldt. Men det skal aldrig ske ved at lade barnet græde eller skrige, indtil det ikke kan mere.
Man kan have al mulig forståelse for, at forældre kan være så udmattede af søvnmangel, at de må lægge barnet et sikkert sted og simpelthen fjerne sig. Batterierne er løbet tørre for energi og en udmarvende træthed har taget over. Men det kan aldrig anbefales forældre, at efterlade barnet alene med sin gråd, når det mest af alt har brug for kærlighed, nærhed og omsorg fra sine forældre. Og da slet ikke anbefale forældre at bruge gråd som et hjælpemiddel for at få barnet til at sove.
Lær barnet at sove selv
Forsøg fra barnet er helt lille at lære det at falde i søvn af sig selv. Prøv at undgå at det bruger sut, har et bryst i munden eller en sutteflaske.
Her er få, enkle ideer til hvordan du kan forbedre dit barns søvnmønster. (Barnet er her ud over spædbarnsperioden):
- De voksne bliver enige om en fast rutine, som følges hver aften (læg en plan).
- De voksne indretter et sikkert og dejligt sovested, hvor barnet befinder sig godt.
- Barnet sengetid er, når det viser tegn på at det er ved at være træt (kløer ører, næse, øjne - gaber - er måske pivset, men ikke overtræt!).
- Barnet forberedes på, at nu er det snart sovetid (barnet har fået mad, evt. bad, nattøj på, tænderne er børstet).
- Syng for barnet, læs for barnet, spil dæmpet musik lige ved sovestedet.
- Barnet lægges ned, på med dynen - et lille kys og "Sov godt - min lille skat!".
- Den voksne går stille ud af rummet.
- Hvis eller måske rettere når barnet græder, så går man ind og trøster barnet og putter igen, på med dynen - et lille kys og "Sov godt - min lille skat!".
- Den voksne går stille ud af rummet.
Mange forældre har brug for mere vejledning end denne lille artikel og box med ideer. Spørg sundhedsplejersken om råd, hvis der er problemer.