Røngtenundersøgelse kan stille
den sikre diagnose på spondyl-olisteseSpondyl-olistese skyldes en defekt i den bageste del af hvirvlen. Defekten skyldes formodentlig overbelastning i forbindelse med en medfødt svaghed. Mange tilfælde er uden symptomer. Giver forskydningen symptomer, er det første man ser lændesmerter.
Smerterne trækker nogle gange ned i benene evt. med snurren, føleforstyrrelser og nedsat kraft. Det kan skyldes at bruskskiven (diskus) mod en nabohvirvel bliver slidt pga. af den unormale belastning og der kommer så irritation af de nerver der forlader ryggen mellem hvirvlerne
Overbelastning er en vigtig faktor, da ryggen tåler mindre, hvor hvirvlen er forskudt. Når man føler på ryggen, kan man gerne mærke et "bump" i rækken af hvirvler ned gennem ryggen - én stikker mere ud i forhold til naboen end de andre. Røntgenundersøgelse kan stille den sikre diagnose, nemlig afsløre defekt i den bageste del af hvirvlen og forskydning af den forreste del. Samtidig vil man kunne se om der er kommet slid i området. Man inddeler spondylolisteser i grad 1, 2, 3 og 4 afhængig af om forskydningen er ¼, ½, ¾, eller 100% i forhold til hvirvlen nedenunder.
Overbelastning er en vigtig faktor, da ryggen tåler mindre, hvor hvirvlen er forskudt. Når man føler på ryggen, kan man gerne mærke et "bump" i rækken af hvirvler ned gennem ryggen - én stikker mere ud i forhold til naboen end de andre. Røntgenundersøgelse kan stille den sikre diagnose, nemlig afsløre defekt i den bageste del af hvirvlen og forskydning af den forreste del. Samtidig vil man kunne se om der er kommet slid i området. Man inddeler spondylolisteser i grad 1, 2, 3 og 4 afhængig af om forskydningen er ¼, ½, ¾, eller 100% i forhold til hvirvlen nedenunder.
Smerter og behandling ved Spondyl-Olistese
Graden af forskydning følger ikke alvorligheden af symptomer.
Hos mange med rygsmerter, er det ikke den forskudte hvirvel selv, der er årsag til smerterne. De kan opstå som et resultat af forkert belastning af leddene mellem korsben og hofteben under lænden (S-I leddene), i hvirvlerne højere oppe i lænden, spændinger i den omkringliggende muskulatur eller (ofte) en kombination af disse. Ved at behandle her og på den måde sørge for så normale forhold som muligt, kan det belastede område ved forskydningen så også blive aflastet. Personlig vejledning og rådgivning om øvelser hører også med. Det er sådan noget en kiropraktor beskæftiger sig med hver dag.
I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at operere. Det kan fx gælde børn og teenagere med en forskydning på mere end 30-50%, da de ellers har risiko for forværring.
Den medfødte tilbøjelighed kan man ikke gøre noget ved. Det går bedre, når det gælder ens aktiviteter. Især så længe man vokser, bør man passe på med samme form for belastning længe ad gangen. Skift fx mellem gymnastik, svømning og cykling. Vægtløftning, andre tunge løft og børn hører ikke sammen. Undgå bevægelser der gør ondt- især bagoverbøjning. Det gælder også ved øvelser. Al belastende sport skal undgås. Man vil ofte være svajrygget, så pas på med høje hæle. Lad være med at løfte tungt.
Men husk at som hos alle andre er fysisk aktivitet uundværlig! Afpasset individuelt skal der både trænes med at styrke, at strække ud og at træne koordination. Også her vil træning på et vippebræt kunne være gavnlig.
Her er et par øvelser, der ofte kan bruges:
Hos mange med rygsmerter, er det ikke den forskudte hvirvel selv, der er årsag til smerterne. De kan opstå som et resultat af forkert belastning af leddene mellem korsben og hofteben under lænden (S-I leddene), i hvirvlerne højere oppe i lænden, spændinger i den omkringliggende muskulatur eller (ofte) en kombination af disse. Ved at behandle her og på den måde sørge for så normale forhold som muligt, kan det belastede område ved forskydningen så også blive aflastet. Personlig vejledning og rådgivning om øvelser hører også med. Det er sådan noget en kiropraktor beskæftiger sig med hver dag.
I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at operere. Det kan fx gælde børn og teenagere med en forskydning på mere end 30-50%, da de ellers har risiko for forværring.
Den medfødte tilbøjelighed kan man ikke gøre noget ved. Det går bedre, når det gælder ens aktiviteter. Især så længe man vokser, bør man passe på med samme form for belastning længe ad gangen. Skift fx mellem gymnastik, svømning og cykling. Vægtløftning, andre tunge løft og børn hører ikke sammen. Undgå bevægelser der gør ondt- især bagoverbøjning. Det gælder også ved øvelser. Al belastende sport skal undgås. Man vil ofte være svajrygget, så pas på med høje hæle. Lad være med at løfte tungt.
Men husk at som hos alle andre er fysisk aktivitet uundværlig! Afpasset individuelt skal der både trænes med at styrke, at strække ud og at træne koordination. Også her vil træning på et vippebræt kunne være gavnlig.
Her er et par øvelser, der ofte kan bruges:
Hasestræk
Læg det ene ben strakt op på en stol. Bøj så roligt op og ned i det ben du står på, mens du svajer i lænden. Strækket skal mærkes bag på knæet. Skift så ben.
Stræk ryg- og sædemuskler
Lig på ryggen. Træk roligt begge knæ op mod brystkassen. Hold trykket lidt. Hver gang du ånder ud, kan du trykke lidt hårdere. Stop hvis det gør ondt ved korsbenet (længere nede end lænden).