Definition og årsag
Stivkrampe, tetanus, skyldes infektion med bakterien clostridium tetani. Vaccine mod tetanus har siden 1949 været en del af det danske børnevaccinations-program , og sygdommen er i dag uhyre sjælden her i landet. I fattigere lande er sygdommen stadig udbredt.
Bakterien trænger ind i kroppen gennem sår på huden og danner her et giftstof, tetanospasmin. Giftstoffet transporteres via nerverne til rygmarven og hjernen, hvor der sker en overstimulation af de muskelstyrende nerver. Dette giver kramper.
Bakterien findes i jord og kreaturgødning, og forekommer over hele verden. Den danner såkaldte sporer, som er inaktive bakterier, der er meget modstandsdygtige overfor varme og udtørring. Disse kan ligge i jorden i adskillige år. Finder sporerne et fugtigt og nærende miljø, f.eks. kroppen, udvikler de sig igen til aktive bakterier, og man bliver syg.
Clostridium tetani er en såkaldt anaerob bakterie, og trives bedst hvor der ikke er ilt, f.eks. i det døde væv i et sår.
Symptomer på stivkrampe
De første symptomer på stivkrampe viser sig ved stivhed i tyggemuskulaturen, herefter inddrages mave-, ryg-, arme- og benmuskulaturen. Hvis vejrtrækningsmusklerne rammes bliver sygdommen hurtigt livstruende. Nogle vil opleve at få feber, men det er ikke alle.
Andre dele af kroppen kan blive ramt, og man kan få hjerterytme-forstyrrelser , svingende blodtryk og stærk svedtendens.
Diagnose
Diagnosen stilles på det typiske sygdomsbillede. Fra man bliver smittet, til man udvikler sygdommen, går der ca. 10 dage. På denne tid er såret, der har været indgangsport for infektionen, typisk helet. Da der tillige er mange mindre sjældne sygdomme, som kan give symptomer, der ligner begyndende stivkrampe, er det vigtigt, at lægen udelukker disse først.
Behandling af stivkrampe
Behandling af stivkrampe er en speciallæge opgave. Der behandles med tetanus antitoksin (modgift) og gives muskelafslappende medicin mod kramperne samt antibiotika i håb om at fjerne bakterien. Det vil ofte være nødvendigt at lægge patienten i respirator i en periode.
Det er vigtigt, at den syge får absolut ro, da selv den mindste berøring, lyd- eller lyspåvirkning kan fremkalde livstruende kramper i muskulaturen omkring struben, hvilket kan føre til kvælning.
Forløb og komplikationer
Krampeperioden strækker sig over 1-2 uger, og før alle symptomer er helt væk, går der endnu et par uger. Ved svære tilfælde kan det strække sig over måneder.
Udsigterne afhænger af alder, sundhedsmæssig tilstand før sygdom og sygdommens sværhedsgrad. Lettere tilfælde af stivkrampe giver ingen mén.
Den vigtigste komplikation er kvælning pga. kramper i vejrtrækningsmuskler og strube, og trods behandling på intensivafdeling er dødeligheden for stivkrampe 10-15%.
Forebyggelse af stivkrampe
Vigtigste forebyggelse er intakt stivkrampevaccination. Vaccinationen dækker i ca. 10 år. Får man sår, som er inficeret med jord, er det vigtigt at rense dette grundigt, og kommer man på skadestuen med et sår, får man automatisk en stivkrampevaccination, hvis man ikke er dækket ind. Tager man til udlandet i længere tid, er det vigtigt, at have en intakt stivkrampe vaccination.