Støjskader Artikel

Definition og årsager


Ved udsættelse for støj kan der ske skader på hørelsen. Skaderne kan være midlertidige eller permanente. Støjen skader de små hårceller i sneglen, der sørger for, at lydbølger bliver omdannet til nerveimpulser (se Ørets opbygning og funktion ). Lyd kan således ikke transmitteres så effektivt. Det, der er afgørende for, om støj fører til skader, er:

  • Varigheden af støjpåvirkning.
  • Støjens intensitet (over 85-90 deciBel) (se Lyd og støjniveau ).
  • Frekvensmæssig sammensætning af støjen (høj frekvens giver størst risiko) (se Lyd og støjniveau ).
  • Individuel disposition.

Således kan udsættelse for kortvarig men intens støj (f.eks. skud eller brag fra fyrværkeri) føre til skader, men hyppigere er det dog, at langvarig moderat støj (f.eks. fra maskiner eller høj musik) forårsager skader på øret. Støjskader ses derfor hyppigere i bestemte erhvervsgrupper som f.eks. maskinarbejdere og musikere.

Symptomer på støjskader

  • Hørenedsættelse, som er mest udtalt for frekvenser omkring 4000-6000 Hz. Ved fortsat udsættelse for støj bliver hørenedsættelsen spredt mere ud, dog mest for diskant. Ofte lægger man ikke mærke til, at man har nedsat hørelse, før man får svært ved at høre frekvenserne for tale. (500-4000 Hz).
  • Tinnitus .
  • Fornemmelse af klap for øret.

Forholdsregler


Hvis man har været, eller er, udsat for meget støj, og synes at hørelsen er blevet dårligere, kan man få målt hørelsen nøjagtigt hos en ørelæge.

Behandling af støjskader


Ved begyndende høretab er det meget vigtigt, at man begrænser sin udsættelse for støj så meget som muligt. Man bør være ekstra opmærksom på at anvende støjbeskyttelse som f.eks. ørepropper eller høreværn, når man befinder sig på steder med meget støj. Hvis man arbejder i støjfyldte omgivelser, bør man få målt hørelsen jævnligt.

Der findes ingen behandling, der kan kurere høretab, når det er opstået. Man kan kun mindske generne med høreapparat.

Definition og årsager


Ved udsættelse for støj kan der ske skader på hørelsen. Skaderne kan være midlertidige eller permanente. Støjen skader de små hårceller i sneglen, der sørger for, at lydbølger bliver omdannet til nerveimpulser (se Ørets opbygning og funktion ). Lyd kan således ikke transmitteres så effektivt. Det, der er afgørende for, om støj fører til skader, er:

  • Varigheden af støjpåvirkning.
  • Støjens intensitet (over 85-90 deciBel) (se Lyd og støjniveau ).
  • Frekvensmæssig sammensætning af støjen (høj frekvens giver størst risiko) (se Lyd og støjniveau ).
  • Individuel disposition.

Således kan udsættelse for kortvarig men intens støj (f.eks. skud eller brag fra fyrværkeri) føre til skader, men hyppigere er det dog, at langvarig moderat støj (f.eks. fra maskiner eller høj musik) forårsager skader på øret. Støjskader ses derfor hyppigere i bestemte erhvervsgrupper som f.eks. maskinarbejdere og musikere.

Symptomer på støjskader

  • Hørenedsættelse, som er mest udtalt for frekvenser omkring 4000-6000 Hz. Ved fortsat udsættelse for støj bliver hørenedsættelsen spredt mere ud, dog mest for diskant. Ofte lægger man ikke mærke til, at man har nedsat hørelse, før man får svært ved at høre frekvenserne for tale. (500-4000 Hz).
  • Tinnitus .
  • Fornemmelse af klap for øret.

Forholdsregler


Hvis man har været, eller er, udsat for meget støj, og synes at hørelsen er blevet dårligere, kan man få målt hørelsen nøjagtigt hos en ørelæge.

Behandling af støjskader


Ved begyndende høretab er det meget vigtigt, at man begrænser sin udsættelse for støj så meget som muligt. Man bør være ekstra opmærksom på at anvende støjbeskyttelse som f.eks. ørepropper eller høreværn, når man befinder sig på steder med meget støj. Hvis man arbejder i støjfyldte omgivelser, bør man få målt hørelsen jævnligt.

Der findes ingen behandling, der kan kurere høretab, når det er opstået. Man kan kun mindske generne med høreapparat.