Svampeinfektion i skeden Artikel

Læs om svampeinfektion i skeden Her finder du informationer om Candidainfektion i skeden. Læs om symptomerne. Læs om behandling. Læs om forebyggelse.

Definition og årsager

Svamp i skeden skyldes en vækst af svampen candida albicans. Se desuden også denne artikel om svamp i skeden .

Årsagen til denne vækst er en ændring i skedens miljø, antibiotisk behandling, sygdom eller nedsat immunforsvar af andre årsager (herunder graviditet og sukkersyge).

Mange kvinder har tilbagevendende udbrud. Disse kan fremmes af fugtige trusseindlæg, fugtigt badetøj eller tætsiddende pålædning.

Nyere p-pillepræperater giver sandsynligvis ikke øget risiko for svampeinfektioner.

Symptomer på svamp i skeden

De vigtigste symptomer er kløe og svie. Dertil kan tilkomme tørhed af skeden, og kvinden kan have smerter ved samleje.

Forholdsregler og diagnose

Diagnosen stilles i reglen ud fra kvindens symptomer alene, men underbygges af en gynækologisk undersøgelse , hvor der i reglen findes rigeligt sekret, der i udseende mest af alt minder om hytteost. Ofte er sekretet ildelugtende.

Behandling af svamp i skeden

Behandlingen af skedesvamp er i reglen en kombination af en stikpille til opsætning i skeden, samt en svampedræbende creme til påsmøring i området omkring skedeåbningen.

Hvis der samtidig er et eksemlignende udslæt, kan behandlingen kombineres med binyrebarkhormon creme.

Forløb og komplikationer

Infektionen er i sig selv ikke farlig, men kan give en del gener.

Læs også: Svamp i skeden