Svangerskabsforgiftning (Præeklampsi og Eklampsi) artikel

Svangerskabsforgiftning er en potentielt farlig tilstand, der kan udvikle sig hos den gravide kvinde. Tilstanden behandles ved at fjerne moderkagen. Moderkageforgiftning opstår hyppigst i slutningen af graviditeten.

Definition og årsager

Svangerskabsforgiftning (præeklampsi og eklampsi) er en potentielt farlig tilstand, der kan udvilke sig hos den gravide kvinde, i reglen efter 20. uge. Tilstanden er defineret ved 3 fund:
  • Forhøjet blodtryk (hypertension) (i reglen sætter man grænsen for hypertension i graviditeten på et systolisk tryk over 140 mmHg og/eller et diastolisk tryk over 90 mmHg).
  • Proteiner i urinen (proteinuri).
  • Væskeophobning i kroppen (universelle ødemer).

Disse tre fund er udtryk for den tilgrundliggende sygdom præeklampsi. Den giver i reglen ikke de store gener for kvinden, men det er en tilstand, der ubehandlet bl.a. kan gå forud for sygdommen eklampsi (fødekramper), som kan være alvorlig og sjældent kan have dødelig udgang.
Tilstandene er sjældne, da kvinder ved graviditetskontroller får målt blodtryk, og man derfor opdager præeklampsi tidligt.
Sygdomesmekanismen bag præeklampsi er ikke kendt, men der er foreslået et par teorier:
  • En bygger på, at kvindens immunforsvar reagerer mod stoffer fra faderen. Denne teori støttes af, at de kvinder der rammes primært er førstegangsfødende kvinder, kvinder der har oplevet det før med samme partner og kvinder, der tidligere har født problemfrit, men nu er gravid med en anden mand.
  • En anden teori bygger på, at der i moderkagen sker en ufuldstændig indvækst af nogle af moderkagens celler i livmodervæggen, hvilket fører til et immunrespons, der ændrer på gennemblødningen i moderkagen. Dette fører til frigivelse af stoffer, der virker ødelæggende på celler i karvæggen i kvindens krop, og at dette fører til, at karrene trækker sig sammen og bliver mere utætte, med forhøjet blodtryk og vand i kroppen til følge.
Man inddeler præeklampsi i en let og en svær grad efter blodtrykket og mængden af proteiner i urinen, samt om kvinden har mange symptomer.

Symptomer på svangerskabsforgiftning

De fleste kvinder har ikke symptomer af sygdommen (med undtagelse af hævede ben, som mange gravide kvinder er plaget af), og opdages derfor tilfædigt ved rutinekontroller hos lægen eller jordemoderen. De symptomer, der kan forekomme er:
  • Hovedpine.
  • Døsighed.
  • Synsforstyrrelser.
  • Kvalme og opkastninger.
  • Smerter i den øvre del af maven.

Forholdsregler og diagnose

Hvis man oplever flere af disse symptomer, bør man kontakte sin læge. Her skal det tilføjes, at træthed og kvalme/opkastninger er noget mange gravide kvinder oplever, uden det har sammenhæng med præeklampsi.
Diagnosen stilles af lægen, ved at han måler blodtrykket, og med en urinstix undersøger en prøve af kvindens urin. Desuden vil han undersøge for ødemer (væskeansamlinger).

Behandling af svangerskabsforgiftning

Den kurerende behandling er at fjerne den udløsende årsag, nemlig moderkagen, hvorefter kvinden bliver rask. Dette lader sig ikke gøre på andre måder end at forløse barnet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt tidligt i graviditeten. Derfor kan den umiddelbare behandling være symptomatisk, nemlig at sænke blodtrykket, samt at observere kvinde og foster tæt.
Hvis symptomerne debuterer i 37. uge eller senere, sættes fødslen igang, da barnet er så modent, at risikoen for komplikationer ved den for tidlige fødsel ikke er så stor.
  • Let præeklamspi:
    Blodtrykket sænkes med blodtrykssænkende medicin. Desuden skal kvinden kontrolleres to gange om ugen med blodtryksmålinger og urinundersøgelser. En gang om ugen tages blodprøver, hvor man bl.a. måler levertallene, samt lave en kardiotokografi . Alle disse målinger foretages for at undgå udvikling af komplikationer (se nedenfor). Hvis tilstanden forværres (blodtrykket stiger, eller kvinden får flere eller sværere symptomer) indlægges kvinden til observation.
  • Svær præeklampsi:
    Hvis graviditeten er 34 uger eller mere, forløses barnet. Man har her skønnet, at risikoen for at fortsætte en graviditet, overstiger risikoen for komplikationer hos det for tidligt fødte barn . Man vil dog inden igansætningen behandle blodtrykket.

Forløb og komplikationer

Præeklapsi kan desuden hos moderen føre til:
  • Lungeødem (vand i lungerne).
    DIC, der er en tilstand, hvor der i blodbanen dannes en masse små blodpropper.
  • Nyresvigt .
  • Hjerneblødning .
  • HELLP (Hæmolyse, Elevated Liver enzymes, Low Platlets), der er en tilstand med nedbrydning af de røde blodlegemer, forhøjede levertal og nedsat antal blodplader .
Hos barnet kan det medføre:
  • Langsom tilvækst hos fosteret (IUGR).
  • Moderkageløsning.
Komplikationerne er ret sjældne, da præeklampsi opdages hos læge eller jordemoder og behandles tidligt.

Relaterede artikler

artikel

Blødninger før fødslen

Blødninger sidst i graviditeten kan være harmløse, men de kan også indikere...

Redaktionen 12/03/2007
artikel

For tidlig afgang af fostervandet (Præterm vandafgang)

For tidlig vandafgang er når fosterhinderne brister for tidligt, dvs. før u...

Redaktionen 07/03/2007
artikel

Forliggende moderkage (Placenta praevia)

Forliggende moderkage dækker helt eller delvist den indre livmodermund, som...

Redaktionen 07/03/2007
artikel

Fosterdød (Intrauterin død)

Fosterdød (Intrauterin død). Fosterdød er defineret ved død af fosteret eft...

Redaktionen 12/03/2007
artikel

Hæmmet vækst af fosteret (IUGR)

Definition og årsagerMan taler om hæmmet vækst af fosteret, når fosteret ik...

Redaktionen 08/08/2007
artikel

Moderkageløsning (Placentaløsning, Abruptio placentae)

Moderkagen skal løsne sig i forbindelse med fødslen, men sker dette inden, ...

Redaktionen 07/03/2007
artikel

For tidlig fødsel (Præmatur fødsel)

For tidlig fødsel er fødsel mindst 3 uger før den forventede termin. En for...

Redaktionen 08/08/2007
artikel

For sen fødsel (Graviditas prolongata)

Hvis man går over tid, kan det være nødvendigt at igangsætte fødslen. Den n...

Redaktionen 12/03/2007