Par, som bor sammen har en
tendens til at tage på sammen og
have samme BMI
Par tager på samtidigt
Der er mange ting, som har indflydelse på, hvor meget man vejer, herunder også om man har en partner eller ej. Flere undersøgelser viser, at mennesker som bor sammen, specielt hvis de lever i et parforhold, har en tendens til at have samme BMI. Hvis man lever tæt sammen under forhold som leder til overvægt, er der også en øget risiko for at overvægten udvikler sig til fedme.1, 2
I en undersøgelse, hvor man fulgte nygifte par over to år, kunne eksperterne se, at parrene havde samme BMI, og at ægteskabet betød, at de begge tog på, efter de var blevet gift.3
I en undersøgelse, hvor man fulgte nygifte par over to år, kunne eksperterne se, at parrene havde samme BMI, og at ægteskabet betød, at de begge tog på, efter de var blevet gift.3
Vi bliver tykke af parforholdet
Der findes to overordnede grunde til, at par, som bor sammen, er mere disponeret for overvægt. For det første, så vil et ægteskab overordnet set øge mængden af muligheder for at spise. Det skyldes, at ægtepar med større sandsynlighed spiser sammen, og de vil måske have en tendens til at spise større portioner når de spiser sammen, end hvis de spiste alene.
For det andet, så kan en nygift person være mindre motiveret til at holde vægten.3 Som single vil både mænd og kvinder gerne være så attraktive som muligt over for det modsatte køn, og det betyder ofte at have en sund vægt. Når først, man er gift, så kan trygheden ved at være i et stabilt parforhold gøre, at man ikke er så fokuseret på at holde sin vægt.
For det andet, så kan en nygift person være mindre motiveret til at holde vægten.3 Som single vil både mænd og kvinder gerne være så attraktive som muligt over for det modsatte køn, og det betyder ofte at have en sund vægt. Når først, man er gift, så kan trygheden ved at være i et stabilt parforhold gøre, at man ikke er så fokuseret på at holde sin vægt.
Det virker at tabe sig som par
Den gode nyhed er, at der også er beviser for, at par, som taber sig sammen, har større held med at tabe sig, end dem som taber sig alene. En undersøgelse i Australien har målt effekten af at gennemgå et 16 ugers livstilændrende program. Testpersonerne var mennesker, som levede i et nyere parforhold, hvor man netop var flyttet sammen. Forskerne fandt, at de testpersoner der som par ændrede livsstil i fællesskab, havde større succes med det, end de der skulle lave forandringerne alene. Parrene tabte sig, spiste sundere, motionerede mere og sænkede deres kolesterol tal.4, 5 Og vigtigst af alt: Et år efter, at undersøgelsen var stoppet, havde parrene bevaret deres vægttab og forbedret deres helbred overordnet set.
Man har opnået lignende resultater blandt par, som skulle sænke risikoen for sygdom og øge deres aktivitetsniveau. En undersøgelse, hvor næsten 1500 engelske par gennemgik en livsstilsforandring, viste, at de, som fik mest ud af forandringerne, var de personer, hvor partneren også havde haft mærkbar succes med livsstilsomlægningen. Samtidigt viste undersøgelsen, at hvis den ene partner kun havde forbedret sin livsstil lidt, så havde den anden partner samme resultat.6
Man har opnået lignende resultater blandt par, som skulle sænke risikoen for sygdom og øge deres aktivitetsniveau. En undersøgelse, hvor næsten 1500 engelske par gennemgik en livsstilsforandring, viste, at de, som fik mest ud af forandringerne, var de personer, hvor partneren også havde haft mærkbar succes med livsstilsomlægningen. Samtidigt viste undersøgelsen, at hvis den ene partner kun havde forbedret sin livsstil lidt, så havde den anden partner samme resultat.6
Yderligere fandt forskerne i et studie med gifte personer, som deltog i et træningsprogram, at gruppen hvor gifte par udførte træningsprogrammet sammen, havde signifikant højere deltagelsesfrekvens og et dramatisk lavere frafald, end de gifte personer som deltog alene.7 Kun 6 procent af de gifte par hoppede fra træningsprogrammet, sammenlignet med 43 procent af singlerne.
Konklusion
Par som samarbejder om at tabe sig eller holde vægten, opmuntrer og støtter hinanden gennem de udfordringer som kommer, når man taber sig, og forbedrer hermed chancen for at få et vægttab og et bedre helbred.
Kilder:
1 Block KV, Klein CH, de Souza e Silva NA, Nogueira Ada R, Salis LH. . Arq Bras Cardiol. 2003; 80: 179-86.
2 Katzmarzyk PT, Perusse L, Rao DC, Bouchard, C. . Obes Res. 1999; 7: 545-51.
3 Jeffery RW, Rick AM. . Obes Res. 2002 Aug; 10: 809-15.
4 Burke V, Giangiulio N, Gillam HF, Beilin LJ, Houghton S, Milligan RA. . Health Educ Res. 1999; 14: 269-88.
5 Burke V, Mori TA, Giangiulio N, Gillam HF, Beilin LJ, Houghton S, Cutt HE, Mansour J, Wilson A. . <?xml:namespace prefix = st1 />Asia Pac J Clin Nutr. 2002; 11: S586-97.
6 Pyke SD, Wood DA, Kinmonth AL, Thompson SG. . The British Family Heart Study. Arch Fam Med. 1997; 6: 354-60.
7 Wallace JP, Raglin JS, Jastremski CA. . J Sports Med Phys Fitness. 1995 Sep;35(3):206-13. <?xml:namespace prefix = o />
1 Block KV, Klein CH, de Souza e Silva NA, Nogueira Ada R, Salis LH. . Arq Bras Cardiol. 2003; 80: 179-86.
2 Katzmarzyk PT, Perusse L, Rao DC, Bouchard, C. . Obes Res. 1999; 7: 545-51.
3 Jeffery RW, Rick AM. . Obes Res. 2002 Aug; 10: 809-15.
4 Burke V, Giangiulio N, Gillam HF, Beilin LJ, Houghton S, Milligan RA. . Health Educ Res. 1999; 14: 269-88.
5 Burke V, Mori TA, Giangiulio N, Gillam HF, Beilin LJ, Houghton S, Cutt HE, Mansour J, Wilson A. . <?xml:namespace prefix = st1 />Asia Pac J Clin Nutr. 2002; 11: S586-97.
6 Pyke SD, Wood DA, Kinmonth AL, Thompson SG. . The British Family Heart Study. Arch Fam Med. 1997; 6: 354-60.
7 Wallace JP, Raglin JS, Jastremski CA. . J Sports Med Phys Fitness. 1995 Sep;35(3):206-13. <?xml:namespace prefix = o />