Tænder Artikel


Barnet er født med tandanlæg i gummerne, 20 mælketænder og 32 blivende tænder. Det er individuelt, hvornår de første tænder kommer, men hos de fleste er det i 6 måneders alderen. De kommer almindeligvis i flg. rækkefølge, men også her er der individuelle forskelle:

Når barnet er ca. 3 måneder gammelt, putter det hænderne i munden, det er ikke fordi barnet er ved at få tænder, men et naturligt led i udviklingen. Se Savl.

I forbindelse med tandfrembrudet kan barnet få urolige timer eller dage. Det bedste, du kan gøre, er at give det noget at bide i. Det kan hjælpe på smerterne at få noget kølende på gummerne. Vær opmærksom på, at de bideting, der er væske i, skal køles i køleskab og ikke i fryser, hvis de er frosne, kan de hænge i barnets gummer.

Får barnet mange smerter i forbindelse med tandfrembrud, kan du kontakte lægen for evt. at få en recept på noget smertestillende til at smøre på gummerne.

Ved tandfrembrud kan der komme lidt feber ca. 1/2-1 grad og ofte en rød numse, men barnet er ikke sygt. Får barnet høj feber og virker sygt, må du få en læge til at undersøge det.

Sukker og syrer, som findes i f.eks. saftevand og juice, kan ødelægge tænderne, også dem, der ikke er fremme endnu. Disse drikke bør derfor kun gives af kop og ikke i sutteflaske, da væsken er i kontakt med tænderne i lang tid. Er barnet sygt, må du dog gå på kompromis med sundheden og evt. give både søde og syrlige drikke i flaske, da det vigtigste er, at barnet får rigeligt at drikke. De gode vaner må da genindføres, når barnet atter er blevet rask. Tænderne skal børstes lige fra starten, gerne med vand. Når barnet er ca. 11/2 år, kan du begynde med tandpasta og brug almindelig flourtandpasta.

Hvis barnet protesterer mod at få børstet tænder, prøv da at lege jer frem. Giv f.eks. barnet en tandbørste, som det kan børste med på sine egne tænder eller på dine tænder, mens du børster barnets.

Måske kan en historie eller nogle pjattelyde få barnet til at samarbejde om tandbørstningen.


Protesterer barnet stadig, ja så er det altså dig, der bestemmer! Du kan ikke forklare et lille barn, hvorfor det er godt at passe på tænderne, du må vise det med dine handlinger, nemlig at tænderne skal børstes. Efterkommer du barnet, vil det måske bebrejde dig senere i livet, at du ikke passede på dets tænder, da det var lille.


Du kan evt. prøve på et andet tidspunkt af døgnet, hvor barnet er mere oplagt. Det behøver ikke altid være lige inden sengetid. Det vigtigste er, som hos voksne, at tændernes plak er fjernet. Plak er bakterier på tænderne, som sammen med mad danner caries, huller. Når barnet har vænnet sig til tandbørstningen, skal du igen vænne det til at gøre det inden sovetid. I alderen 8-12 måneder finder barnet ofte på at bide andre, simpelthen for at smage på ´"varen". Senere kan det også være i frustration over ikke at kunne sige det, det gerne vil.

Det gør imidlertid rigtigt ondt på den, det går ud over, så barnet skal have et bestemt "nej" og fjernes fra sit offer. På den måde lærer det, at det ikke er hensigtsmæssigt at bide andre.


Barnet er født med tandanlæg i gummerne, 20 mælketænder og 32 blivende tænder. Det er individuelt, hvornår de første tænder kommer, men hos de fleste er det i 6 måneders alderen. De kommer almindeligvis i flg. rækkefølge, men også her er der individuelle forskelle:

Når barnet er ca. 3 måneder gammelt, putter det hænderne i munden, det er ikke fordi barnet er ved at få tænder, men et naturligt led i udviklingen. Se Savl.

I forbindelse med tandfrembrudet kan barnet få urolige timer eller dage. Det bedste, du kan gøre, er at give det noget at bide i. Det kan hjælpe på smerterne at få noget kølende på gummerne. Vær opmærksom på, at de bideting, der er væske i, skal køles i køleskab og ikke i fryser, hvis de er frosne, kan de hænge i barnets gummer.

Får barnet mange smerter i forbindelse med tandfrembrud, kan du kontakte lægen for evt. at få en recept på noget smertestillende til at smøre på gummerne.

Ved tandfrembrud kan der komme lidt feber ca. 1/2-1 grad og ofte en rød numse, men barnet er ikke sygt. Får barnet høj feber og virker sygt, må du få en læge til at undersøge det.

Sukker og syrer, som findes i f.eks. saftevand og juice, kan ødelægge tænderne, også dem, der ikke er fremme endnu. Disse drikke bør derfor kun gives af kop og ikke i sutteflaske, da væsken er i kontakt med tænderne i lang tid. Er barnet sygt, må du dog gå på kompromis med sundheden og evt. give både søde og syrlige drikke i flaske, da det vigtigste er, at barnet får rigeligt at drikke. De gode vaner må da genindføres, når barnet atter er blevet rask. Tænderne skal børstes lige fra starten, gerne med vand. Når barnet er ca. 11/2 år, kan du begynde med tandpasta og brug almindelig flourtandpasta.

Hvis barnet protesterer mod at få børstet tænder, prøv da at lege jer frem. Giv f.eks. barnet en tandbørste, som det kan børste med på sine egne tænder eller på dine tænder, mens du børster barnets.

Måske kan en historie eller nogle pjattelyde få barnet til at samarbejde om tandbørstningen.


Protesterer barnet stadig, ja så er det altså dig, der bestemmer! Du kan ikke forklare et lille barn, hvorfor det er godt at passe på tænderne, du må vise det med dine handlinger, nemlig at tænderne skal børstes. Efterkommer du barnet, vil det måske bebrejde dig senere i livet, at du ikke passede på dets tænder, da det var lille.


Du kan evt. prøve på et andet tidspunkt af døgnet, hvor barnet er mere oplagt. Det behøver ikke altid være lige inden sengetid. Det vigtigste er, som hos voksne, at tændernes plak er fjernet. Plak er bakterier på tænderne, som sammen med mad danner caries, huller. Når barnet har vænnet sig til tandbørstningen, skal du igen vænne det til at gøre det inden sovetid. I alderen 8-12 måneder finder barnet ofte på at bide andre, simpelthen for at smage på ´"varen". Senere kan det også være i frustration over ikke at kunne sige det, det gerne vil.

Det gør imidlertid rigtigt ondt på den, det går ud over, så barnet skal have et bestemt "nej" og fjernes fra sit offer. På den måde lærer det, at det ikke er hensigtsmæssigt at bide andre.