Definition og årsager til tarmslyng ( Ileus)
Tarmslyng er en tilstand, hvor tarmpassagen er helt eller delvist ophævet. De fleste tilfælde af tarmslyng (75-80%) er lokaliseret til tyndtarmen. De resterende (20-25%) er lokaliseret til tyktarmen. Man taler om mekanisk ileus, hvis det er en mekanisk blokering af tarmen og om paralytisk ileus, hvis tilstanden skyldes manglende tarmfunktion.
Ofte er ileus en forbigående tilstand, men da tilstanden kan udvikle sig alvorligt, indlægges folk som minimum til observation. 10-15% af alle, der ankommer til en mavetarmkirurgisk afdeling med akut indsatte mavesmerter, har ileus.
Mekanisk ileus - Mekanisk tarmstop
Den hyppigste årsag til mekanisk ileus er sammenvoksninger (adhærencer) eller skrumpninger i tarmen pga. dannelse af arvæv efter tidligere operationer eller bughindebetændelse. Andre årsager udenfor tarmen er indeklemt brok, (hernie), hvor brokket (tarmen) ikke kan skubbes på plads af lægen, og som i sidste ende kan medføre strangulation af herniet (afklemt blodforsyning til brokket, hvori der i værste fald kan opstå koldbrand). Indeklemte brok forekommer i tyndtarmen. I tyktarmen kan der opstå en drejning af tarmen omkring sig selv, og dermed også omkring blodårerne til tarmen medførende ophævet blodforsyning. Dette kaldes volvolus.
Årsagen kan også skyldes tilstande i tarmlumen (hulrummet i tarmen). Galdesten eller ufordøjede føderester kan foreksempel sætte sig fast, men dette er ikke hyppige årsager til tarmslyng.
Derudover kan sygdomme i selve tarmvæggen som f.eks. Crohns sygdom eller Colitis ulcerosa medføre forsnævringer i tarmen og i værste fald mekanisk ileus til følge. Strålebehandling kan også medføre, at tarmvæggen skades og under ophelingen danner forsnævringer. Endelig er tyktarmskræft en relativt hyppig årsag til mekanisk ileus. Tumorer fra andre organer kan ligeledes give tarmslyng. Diverticulitis (betændelse i små udposninger på tyktarmen) kan medføre tyktarmsileus.
Obstruktionen (forhindringen i tarmpassagen) medfører, at der sker føde- og væskeophobning ovenfor ”proppen i tarmen” og tarmen udspiles. Udvidelsen af tarmen medfører nedsat optagelse af blandt andet væske, hvilket yderligere forværrer væskeophobningen og dermed udspilningen af tarmen. Udspilningen kan medføre abnorme tarmbevægelser og voldsomme opkastninger. Udspilningen af tarmen gør tarmen en smule mere ”utæt”, hvorved tarmbakterier kan nå over i blodbanen og give symptomer på blodforgiftning (sepsis).
En særlig farlig form for mekanisk ileus er såkaldt strangulationsileus, hvor blodforsyningen til tarmen er afbrudt. Dette er en meget alvorlig tilstand.
Årsagen kan også skyldes tilstande i tarmlumen (hulrummet i tarmen). Galdesten eller ufordøjede føderester kan foreksempel sætte sig fast, men dette er ikke hyppige årsager til tarmslyng.
Derudover kan sygdomme i selve tarmvæggen som f.eks. Crohns sygdom eller Colitis ulcerosa medføre forsnævringer i tarmen og i værste fald mekanisk ileus til følge. Strålebehandling kan også medføre, at tarmvæggen skades og under ophelingen danner forsnævringer. Endelig er tyktarmskræft en relativt hyppig årsag til mekanisk ileus. Tumorer fra andre organer kan ligeledes give tarmslyng. Diverticulitis (betændelse i små udposninger på tyktarmen) kan medføre tyktarmsileus.
Obstruktionen (forhindringen i tarmpassagen) medfører, at der sker føde- og væskeophobning ovenfor ”proppen i tarmen” og tarmen udspiles. Udvidelsen af tarmen medfører nedsat optagelse af blandt andet væske, hvilket yderligere forværrer væskeophobningen og dermed udspilningen af tarmen. Udspilningen kan medføre abnorme tarmbevægelser og voldsomme opkastninger. Udspilningen af tarmen gør tarmen en smule mere ”utæt”, hvorved tarmbakterier kan nå over i blodbanen og give symptomer på blodforgiftning (sepsis).
En særlig farlig form for mekanisk ileus er såkaldt strangulationsileus, hvor blodforsyningen til tarmen er afbrudt. Dette er en meget alvorlig tilstand.
Paralytisk ileus - Funtionel tarmslyng
Ved paralytisk ileus (også kaldet funktionel tarmslyng) er der ingen tarmbevægelser, og tarmfunktionen er derfor ophævet.
Den hyppigste årsag til paralytisk ileus er operationer i bughulen. Efter næsten alle operationer på tarmen eller efter åbne operationer i bughulen ses paralytisk ileus i op til tre til fire dage, hvorefter tilstanden ophæves af sig selv. Dette er helt normalt. Derudover ses paralytisk ileus også ofte ved bughindebetændelse eller andre irritationstilstande i bughulen.
Den hyppigste årsag til paralytisk ileus er operationer i bughulen. Efter næsten alle operationer på tarmen eller efter åbne operationer i bughulen ses paralytisk ileus i op til tre til fire dage, hvorefter tilstanden ophæves af sig selv. Dette er helt normalt. Derudover ses paralytisk ileus også ofte ved bughindebetændelse eller andre irritationstilstande i bughulen.
Symptomer på tarmslyng
Mekanisk ileus
Symptomerne afhænger af lokalisationen af blokeringen, og også om blokeringen er total eller delvis:
- Kolikagtige smerter (smerter der kommer og går). Smerterne vil typisk vare nogle minutter og forsvinde igen. Ved tarmslyng i længere tid vil smerterne ofte blive konstante. Hvis blokeringerne er langt nede på tarmen er smerterne det dominerende symptom.
- Store opkastninger. Hvis tilstanden har varet længe kan opkastningerne være afføringslignende. Ved tarmslyng højt oppe i systemet er opkastninger det dominerende symptom.
- Udspilning af mave og tarme.
- Stop af afføring og stop af afgang af luft fra tarmene.
Paralytisk ileus
- Udspilning (både tynd- og tyktarm) pga. ophobning af gas og væske.
- Diffus spænding og ubehag i mavetarmregionen, pga. af udspilningen.
- Efterhånden kvalme, opkastninger og stop af afføring og af luftafgang.
- Undertiden kan ophobning af gas og væske blive så stor, at indholdet i bughulen presses op mod brystkassen og kan give vejrtrækningsproblemer.
Begge tilstande kan ved længere varighed medføre dehydrering, da væsken løber ud i tarmen, og tarmen ikke optager væske mere.
Forholdsregler og diagnose
Ved ovenstående symptomer skal man straks søge læge.
Det er dog ikke ensbetydende med at man har ileus. Hvis man tidligere er blevet opereret i maven, og man får stærke smerter i maven efterfulgt af kvalme og opkastninger, bør man søge læge.
Det er dog ikke ensbetydende med at man har ileus. Hvis man tidligere er blevet opereret i maven, og man får stærke smerter i maven efterfulgt af kvalme og opkastninger, bør man søge læge.
Lægen stiller spørgsmål for at få et billede af sygeforløbet (sygehistorien). Derefter laver lægen sine undersøgelser, der kan be- eller afkræfte mistanken om ileus. For at stille diagnosen skal der foretages røntgen eller CT af maven. Dermed kan årsagen til ileus findes, og behandles. Derudover tages der blodprøver for at kontrollere saltbalancen og infektionstal.
Behandling af tarmslyng
Behandlingen skal aflaste tarmen, og fjerne årsagen til stoppet. Der anlægges en sonde via næsen til mavesækken, hvor væske og føderester kan suges op. Derved lettes trykket i tarmen, og smerterne mindskes. Der gives væske direkte i en blodåre, for at behandle dehydrering.
Behandlingen kan være konservativ eller operativ og afhænger af årsagen til ileus og lægens samlede vurdering. Ved konservativ behandling undlades der at gøre andet end at aflaste og observere. 40-70% af ileus tilfældene går over af sig selv inden for 24-48 timer. Hvis ikke stiger risikoen for komplikationer, og operation kan være sidste mulighed.
Ved operation forsøges årsagen til ileus behandlet. Kirurgen kan her vælge at fjerne et stykke tarm, og sy tarmenderne sammen igen, eller evt. lave en aflastende stomi. Det kommer an på årsagen tarmslynget. Hvis kirurgen finder en kræftknude til at være årsagen til ileus, skal det vurderes om tumoren skal fjernes med det samme, eller om der skal aflastes til en start og så laves en endelig operation senere. Hvis kirurgen ud fra sygehistorien har mistanke om et indeklemt brok eller en strangulationsileus, skal operationen være akut.
Ved paralytisk ileus rettes behandlingen primært mod den tilgrundliggende årsag. Herefter vil tilstanden ofte gå i sig selv. Det postoperative tarmslyng vil som nævnt ofte forsvinde af sig selv efter nogle dage.
Behandlingen kan være konservativ eller operativ og afhænger af årsagen til ileus og lægens samlede vurdering. Ved konservativ behandling undlades der at gøre andet end at aflaste og observere. 40-70% af ileus tilfældene går over af sig selv inden for 24-48 timer. Hvis ikke stiger risikoen for komplikationer, og operation kan være sidste mulighed.
Ved operation forsøges årsagen til ileus behandlet. Kirurgen kan her vælge at fjerne et stykke tarm, og sy tarmenderne sammen igen, eller evt. lave en aflastende stomi. Det kommer an på årsagen tarmslynget. Hvis kirurgen finder en kræftknude til at være årsagen til ileus, skal det vurderes om tumoren skal fjernes med det samme, eller om der skal aflastes til en start og så laves en endelig operation senere. Hvis kirurgen ud fra sygehistorien har mistanke om et indeklemt brok eller en strangulationsileus, skal operationen være akut.
Ved paralytisk ileus rettes behandlingen primært mod den tilgrundliggende årsag. Herefter vil tilstanden ofte gå i sig selv. Det postoperative tarmslyng vil som nævnt ofte forsvinde af sig selv efter nogle dage.
Forløb og komplikationer
Tarmslyng er en alvorlig tilstand, der kræver hurtig behandling.
Dehydringenen kan blive så slem, at der kan udvikles hypovolæmisk shock. Derudover kan tarmen blive så udspilet, at den brister medførende bakterier i bughulen og bughindebetændelse, hvilket er en akut tilstand.
Hvis smerterne pludseligt forsvinder efter lang tids varighed, kan det tyde på, at dele af tarmen er død (koldbrand). Det sker, fordi udspilningen har medført, at blodforsyningen er blevet afklemt. Dette er en meget alvorlig tilstand, der kræver akut operation, med fjernelse af de døde dele af tarmen.
Prognosen afhænger af den til grundliggende årsag. Hvis man opereres pga. adhærence-ileus (arvæv pga. tidligere operation, der medfører ileus), er der en hvis risiko for, at man får ileus igen.
Dehydringenen kan blive så slem, at der kan udvikles hypovolæmisk shock. Derudover kan tarmen blive så udspilet, at den brister medførende bakterier i bughulen og bughindebetændelse, hvilket er en akut tilstand.
Hvis smerterne pludseligt forsvinder efter lang tids varighed, kan det tyde på, at dele af tarmen er død (koldbrand). Det sker, fordi udspilningen har medført, at blodforsyningen er blevet afklemt. Dette er en meget alvorlig tilstand, der kræver akut operation, med fjernelse af de døde dele af tarmen.
Prognosen afhænger af den til grundliggende årsag. Hvis man opereres pga. adhærence-ileus (arvæv pga. tidligere operation, der medfører ileus), er der en hvis risiko for, at man får ileus igen.