Årsagen til dette er at barnet kommer i kontakt med en række nye typer smitstoffer, når de begynder i skolen. Efterhånden udvikler de imidlertid immunitet også mod de nye smitstoffer og bliver sjældnere forkølede.
Et barn med forkølelse får også ofte hoste. I stedet for at pudse næsen, snuser barnet måske næsesekretet ned i svælget, som irriteres, og barnet hoster for at slippe af med sekretet. Forkølede børn har ganske tit også ondt i maven og får undertiden opkastninger.
Hvornår skal man søge læge?
I sjældne tilfælde kan tilbagevendende hoste og forkølelse skyldes en alvorlig bagvedliggende sygdom. I sådanne tilfælde virker det som om barnet også har det dårligt mellem forkølelserne, og en lægeundersøgelse kan være påkrævet.
Hos en del børn forårsages forkølelsessymptomerne ikke af en infektion, men af allergi (se Høfeber ). Hvis barnet nyser, har løbende næse og rindende øjne i sommermånederne kan det være allergisk over for pollen. Forekommer symptomerne derimod i størstedelen af året kan barnet i stedet være allergisk over for støv eller hår fra et husdyr. Problemer med allergi kan ofte begynde når barnet er mellem et og tre år. Hvis barnet har forkølelser året rundt, bør man tale med lægen om sagen.
Hvis tilbagevendende hoste ikke forekommer sammen med forkølelse men ledsages af gispende vejrtrækning, hvad der kan tyde på astma eller i sjældne tilfælde på cystisk fibrose , bør barnet undersøges af en læge.
Visse symptomer kan indebære at komplikationer er stødt til en
forkølelse. Man bør således altid søge læge, hvis barnet er forkølet og desuden vægrer sig ved at spise, er uroligt, eller hvis huden føles meget varm. Det samme gælder hvis barnet får ondt i ørene, under øjnene eller i panden, rammes af høj feber (over 39°) eller har vedvarende hæshed med raspende, tør og smertende hoste.
Hvad kan man gøre?
I mange tilfælde hoster et forkølet barn især om natten. Årsagen til dette kan være, at værelset er for koldt og luften irriterer barnets luftrør, eller at der er for varmt, og luften derfor er for tør. Luftvejenes slimhinder bliver irriterede og derfor hoster barnet. Ved at regulere varmen i rummet kan man undertiden lindre hosten.
Spædbørn som er forkølede kan have svært ved at sutte tilstrækkeligt, når de får mad. Dette behøver ikke give anledning til uro, hvis tilstanden kun varer en eller to dage. Forsøg at holde barnets næse fri for sekret som hindrer luftens passage, så det kan trække vejret gennem næsen.
Man kan give større børn noget varmt at drikke, hvad der medvirker til at slimen i luftvejene løses op. Lægen kan også ordinere noget hostemedicin.
Man kan sænke feberen ved at køle barnet med en vaskeklud vredet op i lunkent vand.
Undersøgelse af brystet
Ved at lytte på åndedrætslyden med et stetoskop kan lægen opdage om infektionen også har spredt sig til de nedre åndedrætsorganer og forårsaget en bronkopneumoni (se Lungebetændelse ) eller en betændelse i de små luftrør .
Undersøgelse af ørene
Infektioner i luftvejene spredes ofte til mellemøret gennem det eustakiske rør. Det er vigtigt at disse infektioner behandles med antibiotika, da de ellers kan give problemer senere i livet, f.eks. nedsat hørelse.
Undersøgelse af svælget
Lægen undersøger svælget for at opdage betændelse i mandlerne eller næsepolypperne. Betændte mandler eller forstørrede polypper er almindeligvis ikke alvorlige tilstande, men de kan besværliggøre vejrtrækningen. Hvis barnet har haft pibende vejrtrækning vil man også undersøge om betændelsen har spredt sig til strubehovedet (se Pibende vejrtrækning og falsk strubehoste ).