Overvægt giver også tit problemer med at finde en passende aktivitet. Der er imidlertid et stort antal aktiviteter, som de fleste overvægtige vil kunne deltage i. Hvis først den psykologiske barriere er overvundet, er det største problem løst.
Der vil selvfølgelig være motionsformer, som en svær overvægtig ikke kan deltage i. Det drejer sig mest om discipliner, der kræver hurtighed, stor smidighed eller springkraft, eller hvor pladsforholdene sætter en grænse, som f.eks. kajakroning. De fleste vil dog kunne deltage i gymnastik, cykling, svømning, aerobic og mange former for boldspil, blot niveauet er passende, evt. på hold oprettet netop for overvægtige.
Det er først, når overvægten bevæger sig op i niveauet "ekstrem overvægt" med BMI over 40, at det for alvor kan blive et problem at aktivere patienten. Belastningen på led, muskler og kredsløb sætter hurtigt grænsen.
Træningens niveau
Hvis den passende motionsform er fundet, er det niveauet og progressionstempoet, der skal fastlægges. Et typisk forløb er en tidligere sportsaktiv mand på 35 år, som nu, efter børnene er blevet så store, at de ikke kræver samme opvartning mere, beslutter sig for at genoptage "løbekarrieren". Han har som 18-25-årig været på et atletikhold, hvor han foretrak de lange løbedistancer. Han begynder at løbe og forsøger at nå i nærheden af fordums præstationer i løbet af én måned. Han ender typisk med at få achillessenetendinit eller "løberknæ". Han er ikke klar over, at hans restitutionstid mellem træningspassene er meget længere, end da han var 20 år.
Al træning foregår ved, at aktiviteten "ødelægger" strukturerne lidt for derved at give stimuli til forstærket genopbygning (= større styrke). Denne genopbygning sker meget hurtigere hos den unge, som i dette tilfælde også i forvejen har et højere dagligt aktivitetsniveau end den nu mere stillesiddende 35-årige mand.
Progressionstempo
Der er en anden vigtig ting at være opmærksom på. Muskelstyrken kan - også hos den 35-årige - forholdsvis hurtigt trænes op. Der behøver ikke gå længere end 8-12 uger, før musklerne er veltrænede. På det tidspunkt er sener, ledbånd og brusk knapt blevet "klar over", at der nu efter mange års passivitet pludselig er bud efter dem med krav om øget træk- og trykstyrke. Resultatet er de førnævnte tendinitter på muskel-seneovergangene, på sene-knoglefæsterne og synovitter med ansamling.
Disse "langsomme" væv er 6-9 måneder om at nå fuld styrke til at modstå de øgede belastningskrav. Derfor er det vigtigt at sige til personen, at selvom han kan mærke fuld muskelstyrke efter forholdsvis kort tid, må han ikke udnytte den fuldt ud før efter yderligere et antal måneder.
Denne sidste formaning er nok mere spekulativ end realistisk - det er yderst få, der kan holde igen så længe. Derfor må man nok nøjes med at koncentrere energien om blot at få de første tre måneder til at forløbe med en rolig progression.
Det er meget vigtigt, at lægen gør patienten opmærksom på dette desværre uundgåelige tab af ungdoms styrke. Der er nu ikke grund til den store ærgrelse, idet det faktisk er muligt at nå et meget højt niveau igen, blot man er meget tålmodig og bygger formen op over lang tid, altså typisk over 3-6 måneder. Men det kan erfaringsmæssigt være svært at være så tålmodig, når man nu har taget beslutningen om at nå fordums tinder.
Find et realistisk niveau og progressionstempo, som hverken er kedeligt eller modsat giver skuffelser, fordi ambitionerne er for høje.