Definition og årsager
Tredagesfeber er en hyppig virus-sygdom i barndommen. Den giver høj feber, udslæt og hævede lymfeknuder i nakken. Typisk er varigheden ca. tre dage, heraf navnet tredagesfeber. Sygdommen rammer oftest små børn i alderen 6-18 måneder. Tredagesfeber skyldes infektion med herpes virus type 6 eller 7 (HHV6 og 7). I tre-års-alderen har stort set alle børn været udsat for denne virus.
Symptomer på tredagesfeber
De første 3-5 dage:
- Høj feber, typisk over 40?C. Feberkramper ses hos ca. 15 % af børnene.
- Almen påvirkning, hvor barnet er irritabelt eller sløvt.
- Spændt fontanelle , der evt. buler frem.
Efter feberen er faldet:
- Hævede lymfeknuder i nakkeregionen.
- Plettet udslæt over hele kroppen.
Forholdsregler og diagnose
Når små børn har høj feber, er det vigtigt, at de får rigeligt med væske, så de ikke bliver dehydrerede (får væskemangel). Ligeledes må de ikke have for varmt tøj på, så de ikke kan komme af med varmen. Hvis barnet bliver sløvt og ikke interesserer sig for omgivelserne, bør man søge læge. Lægen vil undersøge barnet og evt. tage blodprøver eller lave en lumbalpunktur for at udelukke, at der kan være tale om meningitis .
Behandling af tredagesfeber
Der findes ingen specifik behandling af tredagesfeber.
Forløb og komplikationer
Tredagesfeber går over af sig selv i løbet af 3-5 dage. 15 % af alle børn får feberkramper i forbindelse med tredagesfeber. Disse ser meget voldsomme ud, men er stort set altid fuldstændigt ufarlige.