Trikomonasinfektion Artikel

Definition og årsager

Trikomonas er en encellet organisme, der kan inficere skedens slimhinde. Infektionen kan smitte ved seksuel kontakt. Trikomonasinfektion er efterhånden sjælden.

Symptomer på trikomonasinfektion

Symptomerne på infektion med trikomonas er praktisk taget de samme, som ved svamp i skeden . De vigtigste er kløe og svie. Dertil kan tilkomme tørhed af skeden, og kvinden kan have smerter ved samleje. Derudover er lugtgenerne ved trikomonasinfektion noget værre end dem, der kan findes ved svampeinfektionen.

Forholdsregler og diagnose

Diagnosen stilles ved gynækologisk undersøgelse , hvor der bliver taget en sekret prøve. I denne vil man under mikroskop kunne identificere trikomonas.

Behandling af trikomonasinfektion

Behandlingen er antiobiotika, og da trikomonas overføres ved seksuel kontakt, skal en evt. partner også behandles.

Forløb og komplikationer

Infektionen er ufarlig, men bør behandles pga. generne og risikoen for at smitte andre.