Trykskader i øret (Barotrauma auris) Artikel

Definition og årsager

Trykskader i øret kan opstå, når der sker pludselige ændringer i det omgivende lufttryk. Dette sker for eksempel ved op- eller nedstigning i et fly eller ved dykning. Normalt er der samme tryk i mellemøret som i omgivelserne. Dette skyldes trykudligning gennem det eustachiiske rør, der danner forbindelse mellem næsesvælget og mellemøret. Det eustachiiske rør har en ventilfunktion, der gør, at et overtryk i mellemøret let udlignes, mens et undertryk medfører lukning af røret, således at der ikke kan ske yderligere trykudligning. Hvis undertrykket bliver tilstrækkeligt stort, kan der opstå skader på trommehinde og indre øre.

Man kan selv medvirke til at åbne det eustachiiske rør igen ved for eksempel at synke eller ved kraftigt at ånde ud, mens man holder sig for næsen og holder munden lukket (Valsalvas manøvre). Ved infektion i næse eller svælg, som for eksempel en forkølelse, hæver slimhinden i det eustachiiske rør og dækkes evt. med slim, hvilket vanskeliggør udluftning fra mellemøret.

Ved flyvning er der som regel ingen problemer, når flyet letter, da det overtryk, der dannes let udlignes. Under nedstigning vil der komme undertryk i mellemøret, hvis man ikke kan udligne trykket via det eustachiiske rør. Der vil således være risiko for trykskade, særligt hos forkølede eller ved hurtig nedstigning.

Alle passagerfly har i dag trykkabine, der sørger for at trykket ikke reduceres mere end svarende til flyvning i 2,5 km højde. Desuden skal trykændringer ske langsomt. Alligevel er der en lille risiko for skade på øret, hvis ventilationen af mellemøret er helt blokeret.

Ved dykning sker der det samme, som når et fly lander. Det ydre tryk stiger, jo dybere man dykker, og hvis man ikke kan ændre trykket i mellemøret, opstår der således et undertryk med risiko for trykskader.

Symptomer på trykskader i øret

  • Smerter i øret.

  • Nedsat hørelse.

  • Væske i mellemøret.

  • Sprængt trommehinde , der kan evt. komme lidt væske ud af øret. Ses kun ved voldsomme traumer.

  • Svimmelhed.

Forholdregler

Hvis man er forkølet og skal ud at flyve, kan man anvende en næsespray som f.eks. Otrivin, Zymelin eller lignende, der bevirker, at hævelsen af slimhinden aftager, således at man lettere kan trykudligne (næsespray fås i håndkøb). Man bør desuden være opmærksom, når flyet letter og lander og jævnligt synke eller ånde kraftigt ud med lukket mund og næse. Hvis man skal dykke, skal man være opmærksom på, at effekten af næsespray kan aftage, mens man er under vandet, hvorfor det anbefales, at man slet ikke dykker, hvis man er forkølet.

Hvis skaden er sket, bør man søge læge.

Behandling af trykskader i øret

Det bedste er at forebygge, at skaden sker. Det gør man som netop beskrevet under Forholdsregler. For at udligne undertrykket kan man med et særligt redskab blæse luft ind gennem det ene næsebor, mens man holder for det andet og holder munden lukket.

Det kan være nødvendigt at lave hul i trommehinden (hvis denne ikke er sprængt) for på den måde at udligne trykket. Hvad enten det er lægen, der har lavet hullet i trommehinden, eller det er opstået som følge af undertrykket, lukker det sig som regel af sig selv efter et par uger. Ved skade på indre øre er operation nødvendig.

Denne artikel er opdateret på Sundhedsguiden d. 08.08.07