Definition og årsager
Tvangstanker og tvangshandlinger samles under sygdomsbetegnelsen obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD, Obsessive Compulsive Disorder). Sygdommen er karakteriseret ved tvangstanker (obsessioner), som er tanker el. ideer, der igen og igen dukker op i personens bevidsthed.
Tvangshandlingerne, kompulsioner, er handlinger eller ritualer, som personen føler, han/hun skal udføre. Tvangstanker er ofte det, der giver anledning til tvangshandlinger. Et velkendt eksempel er, at en person konstant føler sig beskidt (tvangstanke), hvilket medfører tvangshandlingen at vaske hænder, nogle gange op til 50 gange dagligt.
Fælles for både obsessionerne og kompulsionerne er, at vedkommende prøver at afvise disse, men føler at udførelsen eller tanken forhindrer en udefrakommende truende situation, som f.eks. at de eller deres nærmeste kommer til skade. Personerne kan med deres fornuft godt se, at tankerne eller handlingerne er urimelige. Der er mange mennesker, som lider af OCD i større eller mindre grad. Et præcist skøn over udbredelsen er dog svær. Sygdommen debuterer helt fra 4 års alderen og kan her ses med andre børnepsykiatriske lidelser. Hos voksne er debuten omkring 20 til 30 års alderen. Årsagen til sygdommen er ikke helt klarlagt. Man mener, at de områder, som er med til at koordinere start og stop af ens adfærd, ikke virker optimalt. En anden teori er, at det skyldes fejl i reguleringen af hjernens kemiske stoffer (neurotransmittere), eller øget aktivitet i visse dele af hjernen.
Symptomer på OCD
Tvangstanker er som regel tanker, som vender tilbage igen og igen, og således varer ved. Dette kan være fantasier eller ubehagelige ting, som frygten for at blive smittet med sygdom, hvis man er i nærhed af andre mennesker. I værste fald kan være tanken om at komme til at skade f.eks. sit barn eller andre. Tanken medfører som regel ubehag og angst .
Tanken kan opstå gradvis og blive tiltagende stærkere. Selvom man forsøger at afvise tankerne, mislykkes dette ofte. Efterhånden vil tvangstankerne påvirke personens hverdag og optræden, da man ofte må udføre handlinger konstant for at afværge en frygtet situation. En klassisk situation er tvangstanken om, at man ikke har slukket for gaskomfuret, som medfører tvangshandlingen, at man flere gange i løbet af natten står op for at tjekke dette. Dette er en klassisk form for såkaldt kontroladfærd. Tvangshandlingerne skyldes derfor ofte angst fremkaldt af tankerne, og ved udførelsen af handlingerne føler personer med OCD en stor lettelse. De føler, at de har afværget en farlig situation. Igen er det vigtigt at understrege, at personer med OCD godt selv kan se, at deres tanker og handlinger er overdrevne, men at de ikke kan gøre noget ved situationen.<?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />
Forholdsregler
Alle mennesker oplever milde former for tvangstanker eller tvangshandlinger, uden at det kan betragtes som sygdom. Det er først i det øjeblik, man oplever egentlige angstsymptomer, se angst , og det får konsekvens for den almindelige daglige livsførelse. Hvis man oplever, at man ikke kan modvirke en tilbagevendende tanke eller handling, så man f.eks. ikke kan leve normalt og passe sit arbejde, bør man søge læge. Lægen kan gennem samtale vurdere, om der kan være tale om OCD og opstarte eventuel behandling. Som pårørende er det vigtigt ved mistanke om OCD at opfordre vedkommende til at søge læge, da personer med OCD ofte er pinligt berørte over deres problem.
Behandling af OCD
Behandlingen af OCD består af en kombination mellem adfærdsterapi og antidepressive lægemidler af typen SSRI (selektiv serotonin genoptaghæmmer). Ved adfærdsterapien forsøger man at udsætte personen for den frygtede situation og støtte vedkommende i, at der intet sker hvis tvangshandlingen undlades.
I nogle lande foretager man i svære tilfælde en operation, hvor man overskærer små strukturer i hjernens forreste del. Denne behandlingsform anvendes ikke i Danmark.
Forløb og komplikationer
Forløbet er meget varieret, og de fleste oplever både gode og dårlige perioder selv under behandling. Ubehandlet vil tilstanden vare ved.