"Jeg har ikke tid."
Dette udsagn er nok den hyppigste indvending mod fysisk aktivitet i hverdagen. For de fleste af os er det nok også umiddelbart forståeligt og aktuelt. Det gør det imidlertid ikke mindre fatalt. Man kunne fristes til at affærdige det med et citat fra den engelske premierminister Edward Stanley (1826- 1893), som allerede i 1800-tallet sagde: "Hvis du ikke har tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere!"
Hvis hverdagen er så skemalagt, at en halv til en hel times egentlig motion ikke kan lade sig gøre, behøver det dog ikke være nogen hindring for at få rørt sig tilstrækkeligt. Der er talrige muligheder for at indlægge fysisk aktivitet i dagligdagen. Typisk i forbindelse med transport. Tag cyklen til toget, gå, stå af et stoppested før vanligt, brug trappen, gå en tur i pausen osv.
Hjemme kan man være mere aktiv med f.eks. havearbejde, vinduespudsning eller aktiv leg med børnene. Der er mange muligheder for at forene det nyttige med det praktiske. Køb en kondicykel og se nyhederne fra den. Det giver maksimal udnyttelse af tiden og præcis den motionsintensitet, man ønsker - i tørvejr!
Der er mange flere forslag i afsnittet om "Mere fysisk aktivitet i hverdagen".
"Jeg var topidrætsmand, da jeg var ung, så det har jeg ikke behov for."
Man kan desværre ikke træne på forskud. Både kondition og styrke svinder ret hurtigt efter ophør med aktiviteterne.Tidligere tiders indsats har dog foruden at have givet stærke knogler, også bibragt personen en større parathed til at dyrke motion igen. Man har det populært sagt " blodet" og kan hurtigt igen mobilisere "sportsånden". Men husk tidligere tiders storhed nås ikke helt, og progressionen skal være langsom.
"Motion og svedige bluser er bare ikke mig." "Jeg har aldrig dyrket motion før - jeg har andre interesser."
Det er jo en ærlig sag, men der behøver nu ikke være så meget sved involveret. De fleste tror, at det kræver omklædning, timers svedig træning og udstyr at opnå bedre sundhed. Det er vigtigt at nævne, at der er dose-respons sammenhæng, og at selv en mindre indsats giver resultat. Det vil sige, at alle ændringer i aktivitetsniveau giver ændret sundhedsprofil, men det gælder altså også, hvis man nedsætter sin aktivitet.Blot en halv til trekvart times rask gåtur daglig giver en markant bedring - uden omklædning eller sved. Det kan være tankevækkende og motiverende for denne gruppe at vide, at kalorieforbruget og dermed populært sagt "mængden af sundhed" der opnås, er nøjagtig lige stor, hvad enten personen går, jogger eller løber en given distance. Tidsforbruget vil dog selvfølgelig ikke være det samme.
Hvis interesserne ligger et helt andet sted end motion, kan man vel også med nogen ret argumentere for, at man ved at gå en halv time om dagen sandsynligvis i sidste ende får flere ekstra år til at dyrke sine virkelige interesser.
"Fordi jeg har en kronisk sygdom hjælper fysisk aktivitet ikke på mig, og derfor kan jeg heller ikke tåle det."
Patienter med en kronisk sygdom får stort set samme procentvise bedring som raske ved at dyrke motion. Det kan godt være deres faktiske niveau ligger lavere, men forbedring opnås også hos syge personer. Det er få patienter, der ikke kan tåle en eller anden form for fysisk aktivitet. Selv svært hjerteinsufficiente patienter i NYHA gruppe 3-4 kan træne, når blot det foregår under kyndig vejledning. Lægens opgave er at forsikre patienten om, at træningen kan foregå uden risiko for helbredet, når blot vejledningen er korrekt."Det er ubehageligt - ja, det gør faktisk mere ondt, når jeg prøver at motionere."
Forskellige bevægeapparatlidelser kan ganske rigtigt give lidt mere ømme muskler og led, når man begynder at motionere. Dette ubehag bevirker så afholdenhed fra fysisk aktivitet og dermed yderligere dekonditionering og nedsat mobilitet - en ond cirkel.
Samme problematik kan opstå efter en skade, hvor genoptræningen er langvarig eller krævende. Her gælder ordsproget "Det skal gøre (lidt) ondt, før det bliver godt."
Lægen må prøve at informere patienten om denne sammenhæng, og at der er håb forude, hvis blot man holder ud. Passende niveau og langsom progression er nøgleordene.
"Der er ingen faciliteter i mit område, og det er også alt for dyrt."
Mangel på halkapacitet og forskellige andre anlæg kan selvfølgelig være et reelt problem, ligesom visse aktiviteter kan være dyre at gå til. Men så må man finde nogle andre muligheder - og dem er der nok af. Det kræver ikke nødvendigvis faciliteter eller udstyr at løbe, ordne haven selv, bruge trappen i stedet for elevatoren osv. osv. Det er tillige gratis.
Når det er sagt, er det dog stadig en oplagt opgave for lokalsamfundet at prøve at skabe mange flere miljøer, som frister til fysisk aktivitet. Det gælder både egentlige idrætsfaciliteter, men også stisystemer, grønne områder som indbyder til aktivitet og et veludbygget net af cykelstier.