Alle kvinder i den fødedygtige alder har normalt lidt sekret fra skeden. Sekretet skal være stort set lugtfrit, hvidligt eller klart, og det har flere funktioner: At fugte og rense slimhinderne, virke som smøremiddel i forbindelse med sex og hjælpe sædcellerne at finde vej ind i livmoderen.
Under normale forhold er der mange slags bakterier i skeden. De lever i balance med hinanden og beskytter mod betændelse med skadelige bakterier og andre mikroorganismer. En af de vigtigste af disse nyttige bakterier er mælkesyrebakterier, Lactobacillus, der producerer mælkesyre. Mælkesyren bevirker, at skedens surhedsgrad - pH - er lav, under 4,5. Ved så lavt et pH trives de skadelige bakterier ikke.
Skedekatar
Betændelse i skeden kaldes skedekatar. Det kan forårsages af bakterier, svamp, parasitter og virus. Ved skedekatar kan der være udflåd, der kan være ildelugtende og anderledes farvet end det plejer, kløe og svie i skridtet, smerter ved vandladningen og evt. tørhedsfornemmelse i skeden. De hyppigste årsager til skedekatar er bakteriel vaginose og svamp, også kaldet Candida.
Bakteriel vaginose
Bakteriel vaginose (bakteriel ubalance) er den mest almindelige form for skedekatar. Det er en forstyrrelse af balancen mellem bakterierne i skeden, hvor mælkesyrebakterierne forsvinder, og der bliver flere af andre typer bakterier, f.eks. Gardnerella-bakterien. Når der ikke er så mange mælkesyrebakterier, stiger pH, og den naturlige beskyttelse mod betændelse aftager. Herved bliver der frit frem for de skadelige bakterier.
Det mest almindelige tegn på bakteriel vaginose er tyndt, grå-gulligt udflåd, der særlig efter sex lugter lidt fiskeagtigt. Der kan være irritation og ubehag i skridtet, men der plejer ikke at være voldsom kløe. Halvdelen af alle kvinder med bakteriel vaginose har slet ingen symptomer.
Både lugten og det forhøjede pH er vigtige, når diagnosen på vaginal ubalance skal stilles. Det kan gøres hos lægen, men der er nu også kommet en test på markedet, hvor man selv kan undersøge pH-værdien på udflåddet ved at gå nogle timer med et specielt trusseindlæg, der indeholder en teststrimmel til måling af pH.
Bakteriel vaginose er ubehagligt, men i de fleste tilfælde ikke farligt - man bliver ikke steril af det. For gravide, og især for deres børn, kan det dog være farligt. Risikoen for at føde for tidligt stiger, hvis man har bakteriel vaginose.
Årsagen til bakteriel vaginose kendes ikke. Det er ikke nogen kønssygdom, men det ses hyppigere hos kvinder, der lige har fået ny partner, kvinder der har spiral og kvinder, der ryger. Faktorer, der generer slimhinderne og ødelægger den naturlige barriere mod betændelse, har også betydning. Det gælder for eksempel trusser der snærer i skridtet og hyppig vask med sæbe og parfumerede produkter.
Bakteriel vaginose kan behandles med mælkesyrebakterier i form af stikpiller, og det ser også ud til, at mælkesyrebakterier i kosten kan virke forebyggende. Ved vedvarende problemer kan det være nødvendigt at behandle med antibiotika.
Det mest almindelige tegn på bakteriel vaginose er tyndt, grå-gulligt udflåd, der særlig efter sex lugter lidt fiskeagtigt. Der kan være irritation og ubehag i skridtet, men der plejer ikke at være voldsom kløe. Halvdelen af alle kvinder med bakteriel vaginose har slet ingen symptomer.
Både lugten og det forhøjede pH er vigtige, når diagnosen på vaginal ubalance skal stilles. Det kan gøres hos lægen, men der er nu også kommet en test på markedet, hvor man selv kan undersøge pH-værdien på udflåddet ved at gå nogle timer med et specielt trusseindlæg, der indeholder en teststrimmel til måling af pH.
Bakteriel vaginose er ubehagligt, men i de fleste tilfælde ikke farligt - man bliver ikke steril af det. For gravide, og især for deres børn, kan det dog være farligt. Risikoen for at føde for tidligt stiger, hvis man har bakteriel vaginose.
Årsagen til bakteriel vaginose kendes ikke. Det er ikke nogen kønssygdom, men det ses hyppigere hos kvinder, der lige har fået ny partner, kvinder der har spiral og kvinder, der ryger. Faktorer, der generer slimhinderne og ødelægger den naturlige barriere mod betændelse, har også betydning. Det gælder for eksempel trusser der snærer i skridtet og hyppig vask med sæbe og parfumerede produkter.
Bakteriel vaginose kan behandles med mælkesyrebakterier i form af stikpiller, og det ser også ud til, at mælkesyrebakterier i kosten kan virke forebyggende. Ved vedvarende problemer kan det være nødvendigt at behandle med antibiotika.
Candida
Candida er en gærsvamp, der normalt findes både i tarmen og i skeden uden at genere eller gøre skade. Under visse forhold kan svampen dog tage overhånd og vokse dybere ind i slimhinden, og så kommer der symptomer på svampeinfektion. Ved svamp er der ikke nødvendigvis meget udflåd - mange kvinder klager tværtimod over tørhedsfornemmelse i skeden. Udflåddet er oftest hvidligt, grynet og lugtfrit. Det mest generende ved en svampeinfektion er kløe, som kan blive meget voldsom, særlig om natten.
Candida kan leve side om side med mælkesyrebakterierne, der altså stadig findes i skeden ved en svampeinfektion. Derfor stiger pH ikke ved svamp, og infektionen kan ikke behandles med mælkesyrebakterier. Hvis du har mistanke om svamp, er der håndkøbspræparater at få på apoteket.
Candida kan leve side om side med mælkesyrebakterierne, der altså stadig findes i skeden ved en svampeinfektion. Derfor stiger pH ikke ved svamp, og infektionen kan ikke behandles med mælkesyrebakterier. Hvis du har mistanke om svamp, er der håndkøbspræparater at få på apoteket.
Mere om candida her
Hvis behandlingen ikke hjælper…
...Og særlig hvis du har feber og ondt i underlivet, skal du gå til læge! Det kan være tale om en mere alvorlig betændelse, som skal behandles med antibiotika.