Udredning af urininkontinens Artikel

Urininkontinens hos børn er ofte karakteriseret ved små lækager pga. påvirket funktion af blæremuskel eller lukkemuskel. Dette er i modsætning til ufrivillig natlig vandladning, som oftest er en normal vandladning under søvn.

Urininkontinens hos børn er ofte karakteriseret ved små lækager pga. påvirket funktion af blæremuskel eller lukkemuskel. Dette er i modsætning til ufrivillig natlig vandladning, som oftest er en normal vandladning under søvn.


Man definerer urininkontinens hos børn som:

  • læk af mindst 1 ml urin
  • mindst 1 gang om ugen
  • hos et barn over 5 år
Årsagerne til urininkontinens hos børn kan til dels være medfødte eller erhvervede skader på nerverne til blæren, som ved hjerneskade eller rygmarvsbrok, dels medfødte misdannelser i urinvejene.
Men langt den hyppigste årsag er imidlertid forstyrrelser i den normale vandladningsrefleks som resulterer i forkerte eller dårlige vandladningsvaner.

Børn med urininkontinens bør altid udredes når de er mere end 4 år, fordi

  • urinlækage kan være et symptom på en lidelse, der kan give alvorlige evt. permanente skade på blære- og nyrefunktionen. Det er derfor vigtigt, at få stillet en diagnose tidligt.
  • Urinlækage påvirker barnet psykisk blandt andet på grund af de sociale følger af at tisse i bukserne.
  • Der er i dag gode muligheder for at behandle og helbrede problemet.
En urinundersøgelse er en let, men vigtig opgave, som kan give behandlerne information om, at andre grundlidelser kan være årsagen til symptomet inkontinens, fx sukkersyge eller urinvejsinfektioner.
Børn med urinvejsinfektioner er ofte urininkontinente. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på vandladningsvaner og -teknikker, da infektionsårsagerne for det meste skal findes her.
<?xml:namespace prefix = o />

Kilde: www.kontinens.dk
"Børn og inkontinens" - Kontinensforeningen

Teksten er offentliggjort d. 16/8- 2005