Forsnævring af hjerteklapperne kan nødvendiggøre en hjerteklapoperation. Der findes forskellige typer kunstige hjerteklapper. I Danmark udføres der ca. 900 hjerteklapoperationer årligt. Langt de fleste oplever et ukompliceret forløb i forbindelse med hjerteklapoperation.
Definition og årsag
Der findes forskellige typer kunstige hjerteklapper. Nogle er lavet af uorganisk materiale (mekaniske hjerteklapper) og andre er organiske klapper fra mennesker eller grise (biologiske hjerteklapper).
De mekaniske klapper har den fordel, at de holder længere, til gengæld er patienten nødt til at tage blodfortyndende medicin for at mindske risikoen for blodpropdannelse omkring klapperne.
Ved de biologiske klapper er der ikke samme risiko for blodpropdannelse, men holdbarheden af klapperne er ikke nær så god som de mekaniske. En re-operation med genudskiftning af den nye klap vil derfor komme på tale tidligere end med en mekanisk klap. Det er derfor en vægtning fra lægens side, om det vil være mest hensigtsmæssigt med den ene eller den anden form for klap. Biologiske klapper holder ca. 8-10 år, og anvendes oftest til ældre og hos patienter, hvor blodfortyndende medicin kan være svær at styre (f.eks. hos stofmisbrugere).
I Danmark udføres der ca. 900 hjerteklapoperationer årligt.
Under operationen
Operationen tager ca. 2-4 timer, og man er i fuld narkose. Adgang til hjertet foretages ved åbning af brystkassen ved gennemskæring af brystbenet.
Patienten kobles efterfølgende på en hjerte-lungemaskine, der under operationen varetager vejrtrækning og blodforsyning til kroppen.
Den syge klap identificeres og fjernes, hvorefter den kunstige syes på plads med tråd, der langsomt absorberes af kroppen.
Patienten kobles efterfølgende på en hjerte-lungemaskine, der under operationen varetager vejrtrækning og blodforsyning til kroppen.
Den syge klap identificeres og fjernes, hvorefter den kunstige syes på plads med tråd, der langsomt absorberes af kroppen.
Efter operationen
Umiddelbart efter operation vil man blive grundigt observeret på en intensiv afdeling. Hjertet vil hele tiden være overvåget bl.a. med konstant EKG overvågning.
Når ens tilstand er stabil, og hjertet slår som planlagt, overføres man igen til hjerteafdelingen, som står for de afsluttende undersøgelser, opstart af medicin og udskrivelse.
Når ens tilstand er stabil, og hjertet slår som planlagt, overføres man igen til hjerteafdelingen, som står for de afsluttende undersøgelser, opstart af medicin og udskrivelse.
Forløb og komplikationer
Langt de fleste oplever et ukompliceret forløb i forbindelse med operationen. De kan efterfølgende leve et normalt liv igen, og langtidsoverlevelsen er god ved indoperation af mekaniske klapper, som er langt det hyppigste.
Da indgrebet er stort og krævende, er det forbundet med en vis dødelighed på ca. 5 %. Det skal dog understreges, at prognosen er værst for meget gamle mennesker og personer med andre svær sygdom i hjerte, lunge, nyrer og lever.
Efter operationen er komplikationer forholdsvis sjældne, men ses dog. Det drejer sig overvejende om:
Da indgrebet er stort og krævende, er det forbundet med en vis dødelighed på ca. 5 %. Det skal dog understreges, at prognosen er værst for meget gamle mennesker og personer med andre svær sygdom i hjerte, lunge, nyrer og lever.
Efter operationen er komplikationer forholdsvis sjældne, men ses dog. Det drejer sig overvejende om:
- Blødning, der kræver blodtransfusion, i forbindelse med blodfortyndende medicin.
- Blodpropper med oprindelse fra den nye klap.
- Utæthed i randen af klappen, hvor den er syet fast, hvilket medfører dårlig pumpefunktion.
- Betændelse omkring en hjerteklap.
- Forkalkning og stivgørelse af biologiske klappe, medførende dårligere funktion, hvorfor fornyet operation må overvejes.
Klap-opererede patienter følges jævnligt af en hjertelæge.