Definition og årsager
Enuresis nocturna er ufrivillig natlig vandladning efter 5 års alderen. Ufrivillig natlig vandladning kan inddeles i forskellige undergrupper. Ved den primære form har barnet aldrig opnået natlig renlighed. Ved sekundær ufrivillig natlig vandladning har barnet været tør i en periode længere end 6 måneder for derefter at miste kontrollen igen. Ufrivillig natlig vandladning kan også deles op i en monosymptomatisk og en non-monosymptomatisk form. Ordet monosymptomatisk betyder, at den ufrivillige natlige vandladning er det eneste symptom. Ved non-monosymptomatisk enuresis er der også symptomer om dagen (tidligere kaldet enuresis diurna).
7-10% af alle syvårige lider af ufrivillig natlig vandladning. Der er en stor familiær forekomst. Hvis man selv har haft ufrivillig natlig vandladning i barndommen, har ens barn 5-7 gange større risiko for også at udvikle det.
Årsagerne til ufrivillig natlig vandladning er mange og varierer fra barn til barn. Ved den monosymptomatiske form skyldes den ufrivillige vandladning oftest et misforhold mellem den natlige urinproduktion, kapaciteten i urinblæren og en manglende evne til at vågne før blærekapaciteten overskrides. De fleste af disse børn har en større natlig urinproduktion end normalt, hvorfor blæren hurtigere fyldes. Da barnet ikke vågner, når blæren er fyldt, løber den over resulterende i ufrivillig vandladning. Årsagen til den store natlige urinproduktion er, at der er en forstyrrelse i dannelsen af hormonet ADH (Anti Diuretisk Hormon), der normalt mindsker urinproduktion (diurese) om natten.
Hos en mindre del af børnene skyldes den ufrivillige natlige vandladning ikke øget urinproduktion, men at kapaciteten i blæren er mindre end normalt. Derfor fyldes blæren hurtigere, og hvis barnet ikke vågner, når den er fyldt, overfyldes den og løber over.
Det er vigtigt at huske, at ufrivillig natlig vandladning kan være et symptom på anden sygdom f.eks. urethralklap hos drenge ( misdannelse i urinvejene ), sukkersyge , ( diabetes incipidus ) eller urinvejsinfektion .
Symptomer på ufrivillig natlig vandladning
Ved den monosymptomatiske form er det eneste symptom, at barnet, efter 5 års alderen, under søvn tisser i sengen om natten. Barnet har ingen kontrol over dette, hvilket kan udgøre en stor psykisk belastning. Undersøgelser har vist, at børn med ufrivillig natlig vandladning har et markant lavere selvværd end raske børn og sågar børn med kronisk sygdom.
Børn med den non-monosymptomatiske form har også symptomer om dagen. Dagsymptomerne er hyppigst hyppig vandladning (pollakisuri) og pludselig kraftig vandladningstrang (urge). Det er ikke altid muligt for et barn med urge at nå på toilettet, hvilket kan resultere i, at de tisser i bukserne.
Forholdsregler og diagnose
Hvis ens barn stadig tisser i sengen om natten er det vigtigt at søge læge, så barnet kan komme i behandling. Udredningen af børn med monosymptomatisk ufrivillig natlig vandladning startes i 6-7 års alderen. Hvis der også er dagsymptomer, starter man allerede i 4-5 års alderen.
Lægen vil spørge til sygehistorien og undersøge barnet. En urinprøve undersøges for infektion vha. en speciel teststrimmel. Familien skal udfylde et vandladningsskema. Her registreres alle vandladninger og alt væskeindtag med tidspunkter. Formålet er at vurdere blærekapaciteten og evt. finde ud af, om barnet drikker store mængder væske på uhensigtsmæssige tidspunkter. For at få en idé om mængden af natlig vandladning, skal barnet bruge ble om natten i en uge. Denne vejes hver morgen, eller når den skiftes og vægten registreres.
I sin undersøgelse af barnet vil lægen fokusere på tegn til misdannelse af ydre kønsorganer og sygdomme i ryggen, f.eks. spina bifida eller i nervesystemet, som kan påvirke blærens funktion.
Behandling af ufrivillig natlig vandladning
Hvis der også er dagproblemer, bør disse behandles først (se urininkontinens ). Når dagproblemet er væk, forsvinder de natlige problemer ofte af sig selv.
Hvis vandladningsskemaet viser, at barnet har et uhensigtsmæssigst stort væskeindtag før sengetid, bør dette undgås.
Børn, der udelukkende har natlig ufrivillig vandladning, kan behandles på to forskellige måder:
Ringeapparat
Denne behandling anvendes primært til børn, hvor årsagen til den ufrivillige natlige vandladning er en lille blærekapacitet. Apparatet alarmerer, når urin kommer i kontakt med en føler i underbukserne eller et specielt lagen. Barnet lærer at vågne inden alarmen og, efterhånden som blærekapaciteten øges, at sove igennem uden uheld. Denne behandling kræver dog god motivation hos både barn og forældre for at være effektiv.
Antidiuretisk hormon (ADH, vasopressin)
ADH virker ved at mindske urinproduktionen. Det gives ofte som næsespray eller tablet før sengetid. Det er vigtigt, at barnet ikke drikker store mængder efter indtagelse af lægemidlet, da dette kan give forstyrrelser i kroppens saltbalance. Man holder pause med behandlingen hver 3. måned for at vurdere, om den fortsat er nødvendig.
Forløb og komplikationer
Prognosen er meget god. Ca. 15% af børn med ufrivillig natlig vandladning bliver raske af sig selv for hvert år, der går.
De værste komplikationer kan være psykiske, hvor barnets selvværd som nævnt kan blive påvirket. Fysisk kan der opstå infektion i urinvejene ), hvis barnet har problemer med at tømme blæren helt.