Det er vigtig for kroppen, at vi
skifter arbejdsstillinger ofteDet er faktisk sådan, at allerede efter 20 minutter i samme stilling, vil muskler og bindevæv tilpasse sig og tage form efter den stilling. Det er derfor ualmindeligt vigtigt, at vi skifter arbejdsstillinger så ofte som muligt i løbet af dagen
Øvelse for kropsholdning:
Sæt dig på en stol, og indtag den dårlige holdning ved at falde sammen i ryggen.
- Bliv siddende og ræk opefter med den ene arm. Mærk hvor langt du kan række, og hvordan det føles i skulderen.
- Bliv stadig siddende og drej nu hovedet til den ene side. Mærk hvordan det føles i nakken, og hvor langt du kan se til siden.
- Ret dig så op i den gode holdning, og gør præcis de samme ting. Føles det anderledes? Hvor langt kan du række og se?
Øvelsen giver dig et par eksempler på, hvordan kroppen fungerer i dårlig kontra god holdning. Du skulle gerne opleve at, når du er i den gode holdning, så har du større bevægelighed i både nakke og skuldre, og det føles langt mere behageligt.
Låst kropsholdning giver myoser
Når kropsholdningen er forandret, vil musklerne helt af sig selv ændre sin udgangslængde – nogle muskler bliver korte og andre lange – nogle muskler bliver stærke og andre svage. Det resulterer i, at nogle muskler altid er på overarbejde, hvilket giver myoser og mange andre fysiske skavanker.
Få gang i blodcirkulationen
Og kroppen er skabt til at være i alle stillinger, bare ikke i for lang tid ad gangen. Også blodcirkulationen går i stå, når der mangler bevægelse. Blodcirkulationen er en vigtig del af at skabe et godt miljø for kroppens celler, herunder muskler og bindevæv.
Læs mere om hvordan du skaber balance her
Læs mere om hvordan du skaber balance her