Definition og årsager
Menstruationscyklus varer normalt 28 dage.
Menstruationen markerer en cyklus' start, og varer typisk 4 dage. Herefter følger en periode på 24 dage med ægløsning på 14. dagen, og cyklus slutter ved starten af en ny cyklus, altså blødningen. Hos nogle er menstruationscyklus meget længere (op til 40 dage), ligesom blødningen kan vare op til 7 dage. Hvis cyklus er længere end de gennemsnitlige 28 dage, er menstruationscyklus ikke uregelmæssig, så længe hver cyklus har samme længde.
Uregelmæssige menstruationer (oligomenorré) er derimod, hvis der er blødninger mellem menstruationerne (intervalblødninger) eller cyklus varierer fra måned til måned.
Årsager til uregelmæssige menstruationer
Hos den unge pige kan de første menstruationer være uregelmæssige, og man venter derfor typisk nogle måneder, før man begynder en udredning. Hos kvinden. der begynder overgangsalderen , vil de sidste menstruationer typisk også være uregelmæssige, aftagende i styrke og varighed, ligesom intervallet mellem dem bliver længere.
Hormonelle forandringer kan være selvpåførte i form af spisevægring ( anorexia nervosa og bulimi ) eller ved udøvelsen af eliteidræt. Derudover kan P-piller, hvis de ikke indtages regelmæssigt, eller hvis der anvendes P-piller med for svag styrke, give uregelmæssige menstruationer.
Hormonelle forandringer der ikke er selvpåførte omhandler bl.a. sygdomme i de hormonproducerende organer:
- Hypothalamus, hypofysen og æggestokkene .
- Binyrerne .
- Skjoldbruskkirtlen .
Eller der kan være tale om hormonfølsomt væv uden for livmoderen: endometriose .
Symptomer ved uregelmæssig menstruation (oligomenorré)
Uregelmæssig menstruation er ikke i sig selv en sygdom, men er et symptom, der kan repræsentere en sygdom eller en tilstand, der kan eller skal behandles.
De symptomer man skal være opmærksomme på, er dels de symptomer, der ledsager hormonelle forandringer som følge af lidelser i andre hormonproducerende organer (se ovenstående links), dels de symptomer, der kan vise sig som fysiske forandringer.
Dette kan dels være smerter, hvor man skal være opmærksom på, om der kan ligge vævsbeskadigelse bag, herunder evt. indførelse af fremmedlegemer i skeden, samt om der er smerter ved samleje (dyspareuni). Har man en tyngdefølelse eller en følelse af, at der er noget, der fylder i maven, bør man også fortælle dette til sin læge.
Derudover skal man være opmærksom på muligheden for graviditet. Det er her vigtigt at bemærke, at man kan blive gravid, uanset hvilken type prævention man anvender.
Forholdsregler og diagnose
Den uregelmæssige menstruation hos den unge pige, der oplever sin første menstruation, skal typisk ikke behandles med det samme, da denne inden for et par måneder vil blive regelmæssig. Ligeledes skal den klimakterielle kvindes uregelmæssige menstruation ikke behandles.
Yngre kvinder, der tager P-piller, skal overveje muligheden for graviditet. Derudover anbefales det i reglen, at kvinden stopper med at tage P-piller, uanset hvor langt i pakken man er nået, holder pause og venter på først kommende menstruationsblødning. Herefter kan det anbefales, at kvinden lader være med at starte en ny pakke, før hun igen har haft en menstruation.
Er der risiko for fremmedlegeme i skeden, har kvinden spiral, eller har kvinden været udsat for en art af fysisk skade, skal hun ligeledes søge læge. Det skal dog pointeres, at nogle spiraler indeholder hormoner, der kan give uregelmæssige blødninger.
Almindeligvis udgør uregelmæssige menstruationer ingen sundhedsrisiko.
Behandling af uregelmæssig menstruation
Behandlingen af uregelmæssige menstruationer er ikke entydig, og afhænger af den tilgrundliggende sygdom eller tilstand.
Der henvises derfor til de relevante afsnit under kvindens sygdomme .
Hos kvinder, der er i P-pille behandling kan løsningen være, at der skal anvendes en anden styrke af P-piller, hvis den uregelmæssige menstruation fortsætter.
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 06.09.06