Phytoterapi kommer af græsk og betyder at "pleje eller lindre ved hjælp af planter."
Den moderne phytoterapi bygger på en blanding af den traditionelle brug af urter og den nyeste forskning af urternes egenskaber og farmakologi.
Ny forskning bekræfter ofte den traditionelle brug og finder til stadighed nye veje for anvendelse af gammelkendte lægeurter.
Kinesisk og indisk viden om brug af urter i lægekunsten er et væsentligt bidrag i denne sammenhæng.
I phytoterapi bruges lægeplanterne i form af bl.a. ekstrakter, kapsler, tabletter, cremer og omslag.
Det er oftest hele dele af planter, f.eks. rod, blade eller blomst, der anvendes til ekstrakter, cremer etc., som phytoterapeuter mener, at besidde en række forskellige indholdsstoffer, som virker bedre sammen.
Grundlaget for den moderne phytoterapi bygger på at:
- Medicin ikke bør være giftig
- Den centrale urtebehandling består i at afspænde, stimulere og sammentrække eller styrke væv
- Symptomer er et produkt af sygdommen, ikke sygdommen selv
- Forskellige urter kan blandes for at opnå den ønskede virkning
- Effektiviteten af behandlingen med urtemedicin afhænger af præparaternes kvalitet
- Intensiteten af behandlingen skal tilpasses klientens vitalitet
- Kroppens funktioner genoprettes, når livskraften genoplives
- Medicin er specifik for en speciel fysiologisk tilstand, ikke en bestemt sygdom
- Behandlingen bør altid være individuel
Hvad kan behandles med phytoterapi?
Phytoterapi kan f.eks. bruges til behandling af følgende problematikker:
- Betændelses- og infektionstilstande (f.eks. i underliv, blære, mave og tarm)
- Hudproblemer
- Hormonelle lidelser
- Hovedpine/migræne
- Problemer med immunforsvar
- Kredsløbslidelser
Derudover bruges phytoterapi forebyggende samt til at fremme generel sundhed og velvære. Ofte vil behandlingen suppleres med rådgivning om følgende:
- Livsstil
- Kost
- Brug af kosttilskud, f.eks. vitaminer, mineraler, fedtsyrer og mælkesyrebakterier
Hvordan foregår en behandling med phytoterapi?
Den første konsultation hos en phytoterapeut varer ofte op til to timer. Phytoterapeuten vil spørge ind til det problem, klienten henvender sig med. For at danne sig et billede af klientens situation, spørger phytoterapeuten typisk ind til:
- Sygdomshistorie
- Medicinbrug
- Kostvaner og væskeindtag
- Fordøjelse
- Søvnmønster
På baggrund af samtalen og eventuelt en blod- eller irisanalyse sammensætter phytoterapeuten en behandling med de planter og evt. tilskud, kost- og livsstilsændringer, som terapeuten mener, passer til klientens behov.
Planterne gives ofte i form af ekstrakter, men kan også gives som urtete, kapsler og tabletter til indvortes brug eller i form af cremer eller salver til udvortes brug.
Phytoteraputen vælger typisk to til fire planteekstrakter til klienten. Mange af de planteekstrakter, som bruges i phytoterapi, er udvundet på alkohol.
Hvis klienten er på antabus eller er overfølsom over for alkohol, bruges der tørekstrakter, kapsler eller tabletter.
Ifølge phytoterapeuter vil kroppen som regel reagere på behandlingen inden for få dage. Ved kroniske symptomer kan der dog gå et par uger eller en måned, før der sker en ændring i symptomerne.
Et behandlingsforløb hos en phytoterapeut strækker sig over kortere eller længere tid alt efter, om der er tale om akutte eller kroniske lidelser. Typisk vil der være en opfølgning på behandlingen efter en til tre måneder.
I forbindelse med behandlingsforløbet vil der være udgifter til de urter, planteekstrakter, kosttilskud, vitaminer, mineraler etc., som indgår i behandlingen.