Definition og årsager
Begrebet vækstforstyrrelser dækker over lille eller stor vækst. Væksten måles vha. vækstkurver . En vækstkurve er lavet på baggrund af undersøgelser af højde og vægt hos en stor gruppe raske børn. Hvis ens barn ligger blandt de nederste 3% på vækstkurven, er det lille (nanismus). Hvis det ligger blandt de øverste 3%, er det stort (gigantismus). Nogle vækstkurver benytter standard deviationer (SD), der er et statistisk mål, i stedet. Her er et barn lille, hvis det er 2 x SD under det "normale" og stort, hvis det er 2 x SD over det "normale".
Højde udenfor normalområdet er ikke altid et udtryk for sygdom, men kan derimod skyldes, at ens forældre også er høje eller lave. Dette fænomen kaldes familiær lille eller stor vækst. Man kan forudse et barns sluthøjde ud fra simple formler:
- Sluthøjde for piger = ½ x (mors + fars højde -13 cm).
- Sluthøjde for drenge = ½ x (mors + fars højde + 13 cm).
Lille højde
Årsagerne til lille højde kan inddeles i hormonelle og ikke-hormonelle årsager. De ikke-hormonelle årsager omfatter:
- Familiær lille højde.
- Lille fødselsvægt i forhold til varigheden af graviditeten. 80-90% af disse vil dog indhente de andre børn og opnå normal højde inden 4 års alderen.
- Forsinket pubertet: Kan både være familiært og skyldes forskellige hormonelle sygdomme.
- Kroniske lidelser f.eks. malabsorption , medfødt hjertefejl og nyresvigt .
- Kromosomfejl f.eks. Downs syndrom og Turners syndrom.
- Skeletdysplasier: Disse er specielle sygdomme i skelettet. Det er karakteristisk, at forholdet mellem lemmernes og kroppens længde er forkert. Ved akondroplasi er arme og ben meget korte, mens de er meget lange ved Morquios syndrom.
Hormonelle sygdomme omfatter:
- Væksthormon mangel
- Manglende pubertet: Ses f.eks. ved den arvelige sygdom Turners syndrom
- Hypotyreose
- Rachitis: Mangel på D-vitamin giver forstyrrelser i knoglernes vækst.
- Cushings syndrom
Det er vigtigt at vide, at lille højde hyppigere er familiært betinget end forårsaget af hormonelle sygdomme.
Stor højde
Årsagerne til stor højde kan også opdeles i hormonelle og ikke-hormonelle årsager. De ikke-hormonelle omfatter:
- Familiær stor højde: Skyldes at barnets forældre er høje og er langt den hyppigste årsag.
- Sjældne arvelige syndromer: Marfans syndrom, Kleinefelters syndrom og Sotos' syndrom.
Hormonelle årsager omfatter:
- For stor væksthormonproduktion
- Tyreotoksikose
- For tidlig pubertet: Kan både være familiært og skyldes forskellige hormonelle sygdomme.
- For stor produktion af mandlige kønshormoner: Kan skyldes tumorer eller enzymdefekter i binyrerne.
Symptomer på vækstforstyrrelse
Oftest vil en forælder lægge mærke til, at barnet er mindre eller større end det forventede og i forhold til sine jævnaldrende. Hvis årsagen er hormonelle sygdomme, vil der ofte være specifikke symptomer på den pågældende sygdom (se ovenstående links). Ved nogle hormonelle sygdomme og mange genetiske sygdomme vil barnet ofte have et specielt udseende, der er karakteristisk for sygdommen (se ovenstående links).
Forholdsregler og diagnose
Hvis ens barn ikke vokser som forventet, bør man søge egen læge. Lægen vil i første omgang kigge på barnets vækstkurve og udseende. Vækstkurven fortæller, om barnet vokser normalt eller unormalt. Specielt vil lægen være opmærksom på, om der er sket ændringer i væksthastigheden, hvilket ses ved at kurven på et tidspunkt begynder at afvige fra sit normale forløb. Ændringer i væksthastigheden tyder på sygdom. Desuden er det vigtigt for lægen at kende barnets fødselsvægt og fødselslængde samt forældrenes højde for at kunne vurdere, om vækstforstyrrelsen skyldes familiære forhold.
Hvis barnet har en lav højde og ikke ser normalt ud, vil lægen undersøge for syndromer og skeletdysplasier. Hvis barnet derimod har et normalt udseende, vil lægen undersøge for hormonelle sygdomme. Ofte vil man tage et røntgenbillede af knoglerne i venstre håndled. På røntgenbilledet kan man vurdere knoglernes alder. Hvis knoglealderen er forsinket i forhold til barnets reelle alder, tyder det på hormonel sygdom. Man vil typisk dernæst tage blodprøver for at se, om man kan finde sygdom i kroppens forskellige hormonelle systemer.
De samme principper gælder for undersøgelse af børn med stor højde. Ser barnet normalt ud, har høje forældre og er væksthastigheden normal, tyder det på, at højden er familiært betinget. Hvis væksthastigheden derimod er øget, vil lægen undersøge for hormonelle sygdomme og tegn til tidlig pubertet. Har barnet et påfaldende udseende, vil man undersøge for arvelige sygdomme og sjældne syndromer.
Behandling af vækstforstyrrelser
Behandlingen afhænger af, hvad årsagen til vækstforstyrrelsen er.
Behandlingen af de forskellige hormonelle sygdomme afhænger af den enkelte sygdom. Da det vil være for omfattende at gennemgå behandlingen af alle de nævnte sygdomme, henvises til de anviste relevante links.
Piger med familiær stor højde kan behandles med østrogen fra 10 års alderen, hvis den forventede sluthøjde er over 188 cm. Østrogen behandlingen sørger for at lukke vækstzonerne i knoglerne, hvilket afkorter vækstperioden og dermed hindrer, at pigen bliver "for høj".
Forløb og komplikationer
Disse afhænger af den udløsende årsag. Familiær lille eller stor vækst er ikke en sygdom. Disse børn vil have et normalt liv. Dog kan specielt børn med lille vækst have problemer med mobning.
Hvis hormonel sygdom er årsagen til vækstforstyrrelsen afhænger forløb og komplikationer af den enkelte sygdom (se links). Generelt gælder det dog, at væksten normaliseres når sygdommen behandles.