Vitamin- og mineralmangel Artikel

Kroppen har brug for en række forskellige kemiske stoffer, som skal tilføres for at kroppen fungerer godt. Disse stoffer kaldes vitaminer. Visse vitaminer kan kroppen selv opbygge i begrænsede mængder, f.eks. D-vitamin og niacin, men de fleste må tilføres med føden.

Udover næringsstoffer til opbygning af kroppens væv og energi til de forskellige kemiske reaktioner som sker i vævet, har kroppen brug for en række forskellige kemiske stoffer som hverken udgør byggematerialer eller energikilder, men som skal tilføres for at kroppen fungerer godt. Disse stoffer kaldes vitaminer. Visse vitaminer kan kroppen selv opbygge i begrænsede mængder, f.eks. D-vitamin og niacin, men de fleste må tilføres med føden.
Mineraler er også nødvendige for et godt helbred. Ligesom vitaminer behøves mineraler for at kroppen skal fungere ordentligt. Den behøver små men regelmæssige forsyninger af mineraler som f.eks. kalium og natrium (selv om der ikke kendes mangelsygdomme ved mangel på disse stoffer), kalcium, fosfor og magnesium. Herudover behøver man meget små mængder af de såkaldte sporstoffer som jern, jod, zink, kobber, krom og selen.

Tabellen viser de vigtigste mineraler og på hvilken måde de spiller en rolle for helbredet.

Det er endnu ikke helt nøjagtigt klarlagt hvilken funktion en del af mineralerne og vitaminerne har. Man ved, at de deltager i kroppens stofskifte. Vitamin D deltager f.eks. i kalciumomsætningen i skelettets knogler og er nødvendig for at de skal blive stærke, det er også nødvendigt for musklerne og nerverne. Jern er nødvendigt for ilttransporten rundt til vævene, ved kroppens energiforsyning samt til bekæmpelse af infektioner. Mangel på et vitamin eller et mineral kan føre til mangelsygdomme, som giver sig udslag i forstyrrelser i mange organer i kroppen. Hvis manglen er stor og varer i lang tid, kan den få alvorlige følger.

Alvorlig vitaminmangel er nu til dags sjælden i den vestlige verden. De tilfælde som optræder er ofte resultatet af langvarig fejlernæring, alkoholisme eller sygdomme i fordøjelsessystemet (f.eks. operationer , hvor man har fjernet mavesækken eller tyndtarmen, eller Forstyrrelser i næringsoptagelsen ).

Tidligere tiders almindelige vitaminmangelsygdomme er forsvundet, da man beriger flere madvarer, og man kan købe næringsrigtige madvarer året rundt. Mineralmangel kan optræde, hvis man spiser ekstremt kaloriefattig kost. Vitamin- og mineraltilskud er overvurderede, og man får sit tilskud bedst og billigst ved at spise sundt og varieret. Ved at spise velafbalanceret kost får man de mængder mineraler og vitaminer, som man har brug for (se Hvad indeholder sund kost).

Milde mangeltilstande kan forekomme i den vestlige verden. Tabellerne opsummerer viden og teorier om de vigtigste vitaminer og mineraler, i hvilken mad de forekommer og hvilken funktion de har.

Hvem kommer ud for vitaminmangel?

Skørbug (som skyldes mangel på vitamin C) og pellagra (som skyldes mangel på niacin) er to tydelige mangelsygdomme, som førhen var almindelige, men nu næsten ikke forekommer i de vestlige lande. Det er svært at afgøre om mineralmangel er almindelig, da der ikke er defineret tydelige mangelsymptomer for de fleste mineraler. Jernmangelanæmi , og Jernmangelanæmi hos børn er dog almindelig i hele verden.

Mangel på vitaminer og mineraler er almindeligvis ingen alvorlig tilstand, da det for det meste forekommer som følge af en for lille næringsindtagelse og ikke på grund af ren sult.

Milde mangeltilstande er almindeligst hos børn, teenagere, gravide og ældre. Hvis man spiser for meget halvfabrikata eller ofte er på slankekur, kan man komme i en mangelsituation uanset alder. Man behøver ikke at have nogle åbenbare symptomer, men kroppens reserveforråd kan være helt tomme, hvad der kan have betydning i tilfælde af sygdom eller skade.

Børn rammes oftest af jern- og A-vitaminmangel, da disse stoffer er nødvendige når man vokser. Det er også almindeligt, at børn spiser for lidt vitamin C. På vore solfattige breddegrader kan der let opstå mangel på vitamin D hos børn. Skræk for at tage på kan ofte føre til at teenagepiger ikke får tilstrækkeligt af mange stoffer såsom kalcium, jern, zink og folinsyre.

De fleste fertile kvinder får tilstrækkeligt jern fra føden. Hvis man har usædvanlig kraftige menstruationer, har man et større behov for jern. Graviditet øger behovet yderligere. Mange kvinder kan have behov for et jerntilskud på et eller andet tidspunkt i livet. Under graviditet kan der også opstå mangel på folinsyre (se Anæmi som følge af mangel på vitamin B12 eller folinsyre ). Behovet for jern, folinsyre og andre næringsstoffer er højere hvis man er gravid eller ammer. Sundhedsplejersken kan eventuelt anbefale et tilskud.

Veganere, strenge vegetarer, som ikke spiser nogen form for animalske fødevarer, ikke engang æg eller ost, kan komme ud for mangel på vitamin B12, da fødevarer fra planteriget mangler dette vitamin, hvis de ikke behandles på en særlig måde.

Mange ældre lever ensomt, hvad der kan mindske interessen for at spise ordentligt.

I den vestlige verden er det ualmindeligt, men hjemløse eller andre meget fattige mennesker kan udvise klassiske symptomer på en for lav næringsoptagelse med opsvulmet mave, hudforandringer og sprækker i læberne. Alkoholikere kan få alvorlige mangeltilstande. De har ofte mangel på vitamin B6, folinsyre og magnesium.

I ekstremt usædvanlige tilfælde kan personer få vitaminmangel som følge af stofskiftesygdomme. Visse mennesker kan for eksempel ikke udnytte vitamin B12, hvad der fører til perniciøs anæmi (se Anæmi som følge af mangel på vitamin B12 eller folinsyre ). Visse kvinder som anvender p-piller kan vise tegn på vitamin B6-mangel og kan være nødt til at tage ekstra tilskud.

Vitamin- og mineralmangel kan optræde midlertidigt efter en operation i mave-tarm-kanalen. Crohns sygdom kan føre til en mangeltilstand, da man ikke kan optage næringsstoffer i tarmen.

Indeholder føden en tilstrækkelig mængde vitaminer?

Kroppens adgang til vitaminer og mineraler er hovedsagelig afhængig af to faktorer. Den ene er fødens indhold af vitaminer og mineraler og den anden er kroppens evne til at oplagre dem. Hvis man spiser en velafbalanceret kost får man en tilstrækkelig mængde.
En sund kost skal indeholde små mængder kolesterol, fedt og natrium, men give tilstrækkelige mængder af mineraler, vitaminer og fibre.
  • For at sikre sig at den daglige tilførsel af vitaminer og mineraler er tilstrækkelig, bør man spise en god varieret kost. Man skal spise fødevarer fra følgende grupper:
  • Brød, kornprodukter og pasta (6-11 små portioner per dag).
  • Grøntsager (3-5 små portioner per dag).
  • Frugt (2-4 små portioner per dag).
  • Kød, fjerkræ, fisk, bønner og nødder (2-3 små portioner per dag).
  • Mælk, yoghurt, tykmælk og ost (2-3 små portioner per dag).
  • Fedt, olie og sukker (sparsomt).
Antallet af portioner afhænger af flere faktorer blandt andet køn og alder, kropsbygning og aktivitetsniveau (se boks).

Vitamin C er nødvendig for at kroppen skal kunne læge sår og øge jernoptagelsen. Der findes derimod ingen sikre beviser for at det hjælper for forkølelser. Citrusfrugter som appelsin, citron, lime og grapefrugter indeholder store mængder C-vitamin. En række andre fødevarer som f. eks, kartofler, indeholder også C-vitaminer om end i mindre grad.

Tilberedningen af maden bør ske, så vitaminerne bevares i størst muligt omfang. Dette gælder frem for alt ved tilberedningen af grøntsager og kartofler, da de indeholder mange vandopløselige vitaminer og mineraler som kan ødelægges ved langvarig opvarmning.

Er vitaminpræparater nødvendige?

Mange mennesker tror, at de kan forbedre deres kost ved at tage vitamin- og mineraltilskud i form af piller. Dette anbefales ikke af de fleste læger. En velsammensat kost af friske fødevarer giver en tilfredsstillende tilførsel af vitaminer og mineraler. Hvis man opholder sig meget udendørs, får man let en tilstrækkelig forsyning af D-vitaminer til at dække kroppens behov (se dog Solskoldning ). Dette er naturligvis under forudsætning af, at der ikke foreligger forstyrrelser i stofskiftet.
Præparaterne er som regel ikke skadelige, men det er ikke sandsynligt at man har behov for de store doser, som de indeholder. Meget store doser kan også have en uønsket effekt. Det gælder især vitamin A og D som kan oplagres i kroppen. For meget A-vitamin udtørrer huden, fører til håraffald og kan medføre en forstørrelse af leveren og milten samt give diverse muskel- og ledsymptomer. For meget vitamin D kan forhøje kalciumindholdet i blodet, hvad der kan give fordøjelsesproblemer samt påvirke nervesystemet og muskulaturen. Det er således vigtigt ikke at overdosere det tilskud af A- og D-vitaminer som man giver til børn i voksealderen, men nøje følge lægens doseringsanvisninger.
For meget vitamin B6 kan give nerveskader, og store doser mineraler kan også være farligt. Et overskud af kalcium kan for eksempel øge behovet for magnesium, zink og jern. For meget jern kan give fordøjelsesforstyrrelser og leverskader. For meget C-vitamin kan påvirke optagelsen af kobber.
Det er vigtigt at indse, at mineral- og vitaminpiller er en dårlig erstatning for en velafbalanceret kost. Sund kost består af mad som er varieret og som indeholder naturligt forekommende fødemidler. Hvis man spiser mad, der indeholder meget fedt og store mængder kalorier, risikerer man at rammes af hjertesygdomme og en række andre lidelser uanset om man tager vitaminpiller eller ej.
Vitamin- og mineraltilskud kan formodentlig være til nytte, hvis man forsøger at tabe flere kilo ved en langvarig slankekur. Det er bedst at tale med lægen om en sikker metode til at gå ned i vægt, og om der i en periode behøves ekstra kosttilskud. Man kan så tage multivitamin- og mineralpiller, der indeholder mere end 100 gange den anbefalede daglige dosis for raske personer.
Raske børn behøver ikke ekstra vitaminer og mineraler. Som forældre er det bedre i stedet at opmuntre til at barnet skal spise en velafbalanceret og sund kost med masser af frugt og grøntsager.