Hvordan opstår Whiplash?
Det typiske eksempel på whiplash opstår, hvis nakken pludselig bliver påvirket af en accelererende kraft, som hvis du bliver påkørt af en bil bagfra. Nakken bliver så først slynget tilbage, derefter frem. Det overbelaster først og fremmest den øverste del af nakken.
Kører du ind i noget, bliver nakken først slynget frem, så tilbage - altså lige omvendt. Her er det den nederste del af nakken, der bliver hårdest belastet. Påkørsel fra siden kan også give problemer. Generelt bliver nakken yderligere belastet, hvis du har hovedet drejet, når ulykken sker.
Hvornår ser man Whiplash?
Udover det klassiske eksempel ved påkørsel i bil, kan der opstå en whiplashskade ved en hvilken som helst fysisk påvirkning af kroppen, der medfører at hovedet laver en pludselig ukontrolleret bevægelse. Det gælder fx mange sportsskader.
Da hovedet er placeret på toppen af rygsøjlen, kan ryggen komme til at
virke som en vægtstang. Det betyder at en kraft der påvirker den nederste del af ryggen, vil blive forstærket 2-3 gange, før den rammer nakken.
Andre gange er det selve nakken, der bliver ramt af den kraft, der udløser problemet. Det kan fx ske i sportsgrene hvor flere personer støder sammen, eller ved dykning.
Hvad sker der?
Den pludselige bevægelse fører til overbelastning af muskler, sener og led. Normalt kan man sammenligne det med en forstuvning. Som ved andre forstuvninger fører det beskadigede væv til hævelse, stivhed og smerte. I sjældne tilfælde kan skaden være så omfattende, at det medfører lammelse og invaliditet.
Udover den fysiske overbelastning kan der også være andre forhold der har indflydelse på, hvordan forløber udvikler sig. Man ved således ikke i dag med sikkerhed, hvor stor indflydelse psykiske, sociale og kulturelle forhold har.
Hvor slemt kan det være?
Man har i en række år opdelt whiplash i grad 0 til 4.
Grad 0: Ingen klager i nakken og ingen fysiske tegn på overbelastning.
Grad 1: Kun klage over smerte, stivhed eller ømhed i nakken. Ingen fysiske tegn på overbelastning.
Grad 2: Nakkeklager og tegn i muskler og led, som ømhed ved tryk og nedsat bevægelighed
Grad 3: Nakkeklager og neurologiske tegn, som manglende eller svage reflekser, nedsat kraft eller føleforstyrrelser
Grad 4: Nakkeklager og knoglebrud eller forskydninger af led.
Hvordan stilles diagnosen?
Patientens beskrivelse af, hvordan skaden er opstået, og hvilke symptomer der har udvilklet sig, er afgørende. Herudover kan den, der har den nødvendige uddannelse og erfaring, med fingrene bedømme hvordan musklernes tilstand er, og hvordan nakkens led bevæger sig. Nakken vil evt. blive røntgenfotograferet i Grad 1 og altid i Grad 2 og 3. Grad 4 skal videre til neurokirurg eller ortopædkirurg.
Hvordan føles det?
Den almindeligste klage efter en whiplashskade er smerter i nakken, der ofte trækker op i baghovedet og ud i skulder/ skulderblad. Hvis der er gener i armen, skal situationen tages mere alvorligt- især hvis symptomerne her er værre end i nakken.
2 ud af 3 får pandehovedpine. Den kan optræde enten i perioder eller som en mere vedvarende trykken.
Man ser også nogle gange svimmelhed, træthed, depression, irritabilitet og søvnløshed, ligesom der kan forekomme åndenød og kvalme, evt. med opkastning.
Hvordan behandler man Whiplash?
I de sjældne tilfælde, hvor der er sket brud på nakken eller alvorlige ødelæggelser af ledbånd, kræves indlæggelse på hospital.
Tidligere bestod den traditionelle behandling af så lidt aktivitet som muligt og blød halskrave i de første uger. I dag ved man, at det er meget vigtigt at komme i gang med at bruge nakken normalt, så hurtigt som muligt.
Ved en whiplashskade brister der fibre i ledbånd og ledkapsler i nakken. Det kan medføre, at nogle led i området bliver overbevægelige (hypermobile). Der vil i de fleste tilfælde imidlertid også findes et eller flere led i nakken, der bevæger sig for lidt. Frigøres de, bliver den samlede bevægelighed fordelt på en sådan måde, at skaderne kan hele hurtigere. I de fleste tilfælde vil der også være ømme muskler.
Der findes kiropraktiske behandlingsteknikker, der på en meget blid måde, kan få både led og muskler til at fungere mere normalt.
Meget tyder på, at dynamisk nakketræning i maskiner vil kunne have en væsentlig større effekt end øvelsere udført uden maskine.
Hvad kan du selv gøre?
Is vil hjælpe mod spændte muskler, lindre smerte og mindske hævelser. I princippet kan du bruge alt der, efter, at være kølet ned, kan få en passende facon- fx frosne grøntsager eller brun sæbe. De køleposer der er lavet til formålet, har den fordel, at de er bedst til at følge nakkens former og dermed får bedst kontakt med huden.
Brug isen 15 til 20 minutter ad gangen og altid med 2-3 lag tøj (fx et viskestykke) mellem huden og isen. Hold et par timers pause mellem hver gang og vær især flittig de første dage. Så længe du er øm, kan du have glæde af isen.
Små børn, svækkede ældre, samt personer med hjerteproblemer, må ikke bruge is.
Det er godt at komme i gang med øvelser, så hurtigt som muligt. Det må ikke gøre ondt! Her er en måde at starte på som de fleste kan have glæde af:
Øvelser med øjnene:
Hvis det gør meget ondt, kan du starte øvelserne med kun at lave øjenbevægelser:
1: Se til højre i 10 sekunder, uden at bevæge nakken
2: Se til venstre i 10 sekunder, uden at bevæge nakken
3: Se op i 10 sekunder, uden at bevæge nakken
4: Se ned i 10 sekunder, uden at bevæge nakken
Træk vejret langsomt ind, imens øjnene er i den beskrevne position.
Øjenbevægelserne har en afslappende effekt på nakkens muskler.
Isometriske øvelser:
Når det går lidt bedre, kan du supplere øjenbevægelserne med isometriske øvelser- dvs. du bruger musklerne uden at bevæge dig. Træk vejret langsomt ind, imens du spænder musklerne.
1: Se til højre, og tryk hovedet let mod højre hånd på højre tinding, uden at hovedet bevæger sig. Hold trykket i 10 sekunder. Det må ikke gøre ondt.
2: Se til venstre, og tryk hovedet let mod venstre hånd på venstre tinding, uden at hovedet bevæger sig. Hold trykket i 10 sekunder. Det må ikke gøre ondt.
3: Se ned, tryk hovedet let mod dine foldede hænder på panden, som om du skulle bøje hovedet forover. Hovedet må ikke bevæge sig. Hold trykket i 10 sekunder. Det må ikke gøre ondt.
4: Se op, tryk hovedet let mod dine foldede hænder på baghovedet, som om du skulle bøje hovedet bagover. Hovedet må ikke bevæge sig. Hold trykket i 10 sekunder. Det må ikke gøre ondt.
5: Se lige frem. Tryk hovedet let mod din højre hånd på højre side af hovedet, som om du skulle bevæge højre øre mod højre skulder. Hovedet må ikke bevæge sig. Hold trykket i 10 sekunder. Det må ikke gøre ondt.
6: Se lige frem. Tryk hovedet let mod din venstre hånd på venstre side af hovedet, om om du skulle bevæge venstre øre mod venstre skulder. Hovedet må ikke bevæge sig. Hold trykket i 10 sekunder. Det må ikke gøre ondt.
Øvelser med bevægelse af nakken:
Når det kan lade sig gøre uden det gør ondt, kan du:
1: Se til højre og drej hovedet roligt samme vej. Stop inden det gør ondt.
2: Se til venstre og drej hovedet roligt samme vej. Stop inden det gør ondt.
3: Se ned og bøj roligt hovedet samme vej. Stop inden det gør ondt.
4: Se op og bøj hovedet roligt samme vej. Stop inden det gør ondt. Ældre mennesker skal passer på denne øvelse eller undgå den helt- fx hvis man bliver svimmel.
5: Se lige frem og bøj nakken til siden, så højre øre bevæges ned mod højre skulder.
6: Se lige frem og bøj nakken til siden, så venstre øre bevæges ned mod venstre skulder.
Træk vejret langsomt ind, imens du laver den beskrevne bevægelse.
Det vil altid være en fordel også at lave øvelser på et vippebræt. Se artiklen - En Balancekunst?
Hvordan kan man forebygge Whiplash?
Når det drejer sig om bilkørsel er det vigtigste at holde afstand, samt at sørge for at nakkestøtten er så nær baghovedet som muligt (det burde egentlig hedde en hovedstøtte). Flere og flere bilmærker laver nakkestøtter, der delvis følger nakkens bevægelser ved en påkørsel, og dermed nedsætter den belastning nakken udsættes for. Kan man se en bil der kommer bagfra, ikke kan undgå at ramme én, bør man presse hovedet bagud mod nakkestøtten. Husk at barnestolen skal være fastgjort ordentligt og at selerne skal spændes godt ind.
Nyeste undersøgelse
En helt ny engelsk undersøgelse, ledet af en ortopædkirurg, viser at for whiplash patienter med kroniske smerter i nakke/skulder området og nedsat bevægelse i nakken, var kiropraktisk behandling den eneste dokumenterede effektive behandling. Dette gjaldt også, hvis der var neurologiske tegn som svækkede reflekser, føleforstyrrelser eller nedsat kraft.
Hos patienter med slemme nakkesmerter, men fuld bevægelighed i nakken og ingen neurologiske tegn, var der derimod ingen effekt af kiropraktisk behandling.